System of a Downs demoer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dette er en liste over det amerikanske alternative metal-band System of a Downs demoer udgivet i perioden 1995-1997, inden gruppen skrev pladekontrakt med produceren Rick Rubins pladeselskab American Recordings.

Unavngivet demo (1995)[redigér | rediger kildetekst]

Demoen var den første indspilning af System of a Down som fandt sted tidligt i 1995. Udover en lille gruppe af nære venner nåede kun få eksemplarer ud i offentligheden og derfor findes der kun meget få detaljer om demoen.[1] Båndet har dog senere fundet vej til internettet.[2]

Spor[redigér | rediger kildetekst]

  1. "Flake"
  2. "Toast"

Personel[redigér | rediger kildetekst]

Demo-bånd 1 (1995)[redigér | rediger kildetekst]

Demo-bånd 1 var den første officielle demo fra System of a Down, som blev udgivet i 1995. Sammenlignet med de senere udgivelser var produktionskvaliteten meget ringe,[3] og vokalerne forekommer flere steder utydelige og med en ekkolydende klang. Alle sporene med undtagelse af "DAM" blev genindspillet til gruppens debutalbum i 1998. "DAM" er dog blevet spillet flere gange live.[3]

Kassetteomslaget til demoen afbilleder en mand bundet fast til en stol og munden tapet til med gaffatape. Over sin bare overkrop er bandets navn påmalet.[4] Demoen blev solgt til klubshows gennem 1996.[3]

Spor[redigér | rediger kildetekst]

  1. "Suite-Pee"
  2. "Sugar"
  3. "DAM"
  4. "P.L.U.C.K."

Personel[redigér | rediger kildetekst]

Demo-bånd 2 (1996)[redigér | rediger kildetekst]

Demo-bånd 2 var den anden officielle demo udgivet af System of a Down i 1996. Med en langt bedre produktion end de tidligere udgivelser fik båndet stor udbredelse i Los Angeles' undergrundsmiljø.[5] Sporet "Soil" endte på deres debutalbum i 1998. Selvom hverken "Honey" eller "Temper" blev genindspillet til en officiel udgivelse findes de i mange forskellige versioner.[6] På kassetteomslaget var der afbilledet en kneblet mand med bandnavnet skrevet på hovedet.[7]

Spor[redigér | rediger kildetekst]

  1. "Honey"
  2. "Temper"
  3. "Soil"

Personel[redigér | rediger kildetekst]

Demo-bånd 3 (1997)[redigér | rediger kildetekst]

Demo-bånd 3 var den tredje officielle demo af System of a Down, som blev udgivet tidligt i 1997. Alle sangene var til flere lejligheder blevet spillet live og derved kendte i forvejen. Alle tre blev også indspillet til debutalbummet i 1998. Demoen blev brugt som et redskab til at anskaffe flere shows. "Vi var ikke ude på at skrive pladekontrakt. Vi var ude på at få fans", forklarede bassisten Shavo Odadjian.[5]

Spor[redigér | rediger kildetekst]

  1. "Know"
  2. "War?"
  3. "Peephole"

Personel[redigér | rediger kildetekst]

Demo-bånd 4 (1997)[redigér | rediger kildetekst]

Demo-bånd 4 er den sidste demo af System of a Down fra 1997. Båndet blev sendt til forskellige pladeselskaber, i forsøget på at anskaffe en pladekontrakt. Selvom demoen aldrig har været ment som en officiel udgivelse, har sangfilerne fundet vej til internettet.[8]

Sporene "Blue" og "Friik" er aldrig blevet udgivet på noget album. "Marmalade" og "Storaged" var begge med på den japanske version af gruppens debutalbum System of a Down fra 1998. "The Metro" blev senere udgivet på soundtrack-albummene til filmene Dracula 2000 og Not Another Teen Movie.
"36" var med på gruppens tredje Steal This Album! fra 2002. Resten af sangene var indluderet på bandets debutalbum.

Spor[redigér | rediger kildetekst]

  1. "Q-Bert" ("CUBErt" demo) – 01:50
  2. "Marmalade" (Demo) – 03:18
  3. "DDevil" (Demo) – 01:47
  4. "Slow" ("Spiders" demo) – 03:49
  5. "Your Own Pace" (1997 "36" demo) – 00:51
  6. "Friik" – 02:48
  7. "Mind" (Demo) – 06:20
  8. "Suite-Pee" (1997 Demo) – 02:35
  9. "Blue" – 04:11
  10. "Darts" (Demo) – 02:39
  11. "Storaged" (Demo) – 01:27
  12. "Sugar" (1997 demo) – 02:34
  13. "The Metro" (1997 demo) (Berlin cover) – 03:03

Personel[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Myers, Ben (2006), System of a Down: Right Here in Hollywood, Independent Music Press, ISBN 0-9549704-6-2

Fodnoter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Myers 2006, s. 44
  2. ^ Unavngivet demoyoutube
  3. ^ a b c Myers 2006, s. 46
  4. ^ Demo-bånd 1 billedeMusicMight
  5. ^ a b Myers 2006, s. 50
  6. ^ "The History Of: System Of A Down". Ultimate-guitar. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 2010-08-04.
  7. ^ Demo-bånd 2 billede Arkiveret 19. februar 2014 hos Wayback Machine på MusicMight
  8. ^ System of a Down: Demo Tape 4 på youtube