Demokratisk centralisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Demokratisk centralisme er en betegnelse for den organisationsform, der kendetegner marxistisk-leninistiske partier. Den blev udviklet af Lenin til det russiske kommunistisk partis partimodel, også kendt som et kadreparti. Demokratisk centralisme indebærer at man står frit til at diskutere modsætninger og problemstillinger i partiet internt i partiet, samtidigt som man har en fælles front udadtil.

Lenin mente, at det skadede partiet hvis dette ikke udadtil viste en stærk samlet front, hvorfor modsætninger, stridigheder og problemer skulle diskuteres internt i partiet. Lenin beskrev styreformen som "frihed til debat, enighed i handling". I praksis har det centralistiske element stort set altid overskygget det demokratiske, således at en egentlig intern diskussion blev erstattet af partitoppens diktat.

Det danske kommunistisk parti, DKP, havde en partimodel med demokratisk centralisme, hvor det også i praksis var partiledelsen, der havde den reelle magt. Mange kommunistiske partier har den dag i dag stadig demokratiske centralisme som styreform.

Henvisninger

Bent Jensen: Kommunismen - før og nu (2004)

DKP's partilove

Se også