Demokratisk centralisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Demokratisk centralisme er en betegnelse for den organisationsform, der kendetegner marxistisk-leninistiske partier. Den blev udviklet af Lenin til det russiske kommunistisk partis partimodel, også kendt som et kadreparti. Demokratisk centralisme indebærer at man står frit til at diskutere modsætninger og problemstillinger i partiet internt i partiet, samtidigt som man har en fælles front udadtil.

Lenin mente, at det skadede partiet hvis dette ikke udadtil viste en stærk samlet front, hvorfor modsætninger, stridigheder og problemer skulle diskuteres internt i partiet. Lenin beskrev styreformen som "frihed til debat, enighed i handling".

Det danske kommunistisk parti, DKP, havde en partimodel med demokratisk centralisme. Mange kommunistiske partier har den dag i dag stadig demokratiske centralisme som styreform.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]