Se kilde til Demokratiske parti (USA)

{{Politisk parti |
partinavn_dansk = Det Demokratiske Parti|
partinavn_officielt = Democratic Party|
logo = US Democratic Party Logo.svg|
farvekode = blue|
partileder = |
partiformand = [[Jaime Harrison]]|
næstformand = |
talsmand = |
partisekretær = |
gruppeformandfolketing = |
parlamentnavn1 = [[Senatet (USA)|Senatet]]|
gruppeleder1 = [[Chuck Schumer]]|
parlamentnavn2 = [[Repræsentanternes Hus|Huset]]|
gruppeleder2 = [[Hakeem Jeffries]]|
grundlagt = 1792 (historisk)<br />1824 (moderne)|
partiavis = |
hovedkontor = 430 South Capitol Street SE<br />Washington, D.C.<br />20003|
medlemstal = 47.130.651 (2022)<ref>{{Cite web |last=Winger |first=Richard |title=December 2022 Ballot Access News Print Edition |url= https://ballot-access.org/2022/12/27/december-2022-ballot-access-news-print-edition/ |access-date=17. november 2023|website=Ballot Access News|date=27. december 2022 }}</ref> |
ungdomsorganisation = |
studenterorganisation = |
pladser1navn         = Senatet|
pladser2navn         = Repræsentanternes hus|
pladser3navn         = |
pladser4navn         = |
pladser1       = {{Composition bar|48|100|#3333FF}}|
pladser2       = {{Composition bar|213|435|#3333FF}}|
ideologi = Amerikansk liberalisme<br />[[Socialliberalisme]] |
placering = [[Centrum-venstre]]|
international = |
norden = |
europa = |
europaparlament = |
partifarve = {{color box|#0015BC}} [[Blå]] |
partibogstav = |
website = [http://www.democrats.org www.democrats.org] |
}}
{{USA's politik}}

Det '''demokratiske parti''' eller blot '''Demokraterne''' er det ene af de to store [[politisk parti|politiske partier]] i [[USA]]; det andet er det [[Republikanske parti (USA)|republikanske parti]]. Partiet – under dets nuværende navn – blev dannet under [[Andrew Jackson]] i [[1820'erne]], men dets rødder kan spores tilbage til [[Thomas Jefferson]] og det [[Demokratisk-republikanske parti]]. Det er det næstældste politiske parti i verden, kun overgået af [[Storbritannien]]s [[Det konservative parti (Storbritannien)|Konservative]].

Siden 1896 har demokraterne været det mest [[venstreorienteret|venstreorienterede]] (am: liberal) af de to store partier.<ref>{{Cite web |title=Major American Political Parties of the 19th Century |url=https://online.norwich.edu/academic-programs/resources/major-american-political-parties-of-the-19th-century |access-date=4. juli 2022 |website=Norwich University Online |language=en |date=2. oktober 2017 |quote=...The Democratic-Republican and Whig parties are considered the predecessors of today's Democratic and Republican parties, respectively. |archive-date=5. juli 2022 |archive-url=https://web.archive.org/web/20220705230551/https://online.norwich.edu/academic-programs/resources/major-american-political-parties-of-the-19th-century |url-status=dead }}</ref> [[Franklin D. Roosevelt]]s [[arbejderklasse]]venlige, [[Aktivisme|aktivistiske]] filosofi har dannet grobund for store dele af partiets dagsorden siden 1933; hans [[New Deal]] kontrollerede regeringsførelsen helt ind i [[1960'erne]]. 1960'ernes [[Borgerrettighedsbevægelsen|borgerrettighedsbevægelse]], som på trods af modstand fra dets [[Sydstaterne|sydstatsfløj]] blev støttet af partiet, har siden inspireret partiets ideer og principper.

Ved det seneste [[Præsidentvalget i USA 2020|præsidentvalg i 2020]], blev den tidligere vice-præsident [[Joe Biden]] valgt som den 46. præsident.

== Ideologisk basis ==
De dominerende holdninger hos Demokraterne er siden [[1930'erne]] generelt blevet anset som liberale.{{kilde mangler|dato=Uge 22, 2013}}. Man skal her være opmærksom på, at [[liberalisme]] generelt har en anden betydning i USA ift. udenfor (se [[amerikansk liberalisme]]), men i en international kontekst bliver Demokraternes synspunkter dog også ofte set som liberale.{{kilde mangler|dato=Uge 22, 2013}} Partiets politiske standpunkter har  rødder i den såkaldte progressive bevægelse i USA fra starten af det 20. århundrede og desuden i tankerne fra sådanne intellektuelle som [[John Dewey]].

Det var Præsident [[Franklin D. Roosevelt]], der i [[1930'erne|1930ernes]] "depression" samlede en koalition, som omfattede traditionelle Demokrater overalt i landet, små landmænd, de hvide i [[sydstaterne]], katolikkerne, partiorganisationerne i de store byer, fagforeningerne, de sorte i nordstaterne, [[Jøder|jøderne]], de intellektuelle og de liberale. Denne koalition, der omtales som [[New Deal]] koalitionen, forblev stort set intakt indtil [[1960'erne|1960'erne.]]<ref>Leuchtenburg (1963) pp 183–196.</ref>

I [[19. århundrede|1800-tallet]] og første halvdel af [[20. århundrede|1900-tallet]] var de hvide i Sydstaterne overvejende demokrater; traditionelt omtalt som Sydstatsdemokrater. De var  anset for at være [[Konservatisme|konservative]] i spørgsmålet om [[Slaveriet i USA|slaver]] og var fortalere herfor <ref>https://libraries.psu.edu/about/collections/unearthing-past-student-research-pennsylvania-history/democratic-party-and-its</ref><ref>https://www2.tulane.edu/~sumter/Background/BackgroundElection.html</ref>. Dette stod i modsætning til både Nordstatsdemokrater og det [[Republikanske parti (USA)|Republikanske parti]]. Sidstnævnte blev i 1954 grundlagt af anti-slaveri aktivister som modstand mod slaveriets udbredelse ifm. "Nebraska Act".<ref>https://prospect.org/power/republican-party-began/</ref> 

Ved præsidentvalget i 1860 lige før borgerkrigen, stillede Sydsatsdemokraterne med deres egen kandidat [[John C. Breckinridge]] <ref>https://www.britannica.com/event/United-States-presidential-election-of-1860

</ref>.Og herefter var partiet frem til [[1930'erne|1930erne]] splittet i forskellige fraktioner. Ved flere senere præsidentvalg er Sydstatsdemokrater stillet op mod både demokratiske og republikanske kandidater. Senest i 1948, da [[Strom Thurmond]] tabte til [[Harry S. Truman]]. Dette anses traditionelt for at være begyndelsen på Roosevelts New deal koalitions opløsning. Og siden [[60'erne|60erne]] har de traditionelle sydstater oftest stemt republikansk ved præsidentvalg <ref>https://press.princeton.edu/books/paperback/9780691023311/issue-evolution</ref><ref>Valentino, Nicholas A.; Sears, David O. (2005). "Old Times There Are Not Forgotten: Race and Partisan Realignment in the Contemporary South". ''American Journal of Political Science''. '''49''' (3): 672–88</ref><ref>Ilyana, Kuziemko; Ebonya, Washington (2018). "Why Did the Democrats Lose the South? Bringing New Data to an Old Debate". ''American Economic Review''. '''108''' (10): 2830–2867. doi:10.1257/aer.20161413. ISSN 0002-8282.</ref>

Partiet er fortaler for de fleste [[demokratiske frihedsrettigheder]], sociale rettigheder, lige rettigheder, lige muligheder og den fri [[næringsdrivelse]], hvis værste konsekvenser dog skal modereres af [[regering]]ens indblanding. Partiet mener, at regeringen skal forsøge at forhindre [[fattigdom]] og [[social uretfærdighed]], også selvom det måske skulle betyde, at det offentlige bliver nødt til at spille en større rolle i samfundet, og et [[progressivt skattesystem]] for at sikre finansieringen.

Ethvert givent partis principper og værdier er svære at definere, og generelt behøver de ikke at gælde for alle medlemmer.{{kilde mangler|dato=Uge 22, 2013}} Hos Demokraterne, som er et meget bredt dækkende parti, kan et medlem således også sagtens være uenig med partiet i et eller flere af partiets "officielle" standpunkter. Disse standpunkter repræsenterer de holdninger, som et flertal af de delegerede på det nationale konvent – ofte under indflydelse af årets nominerede [[præsident]]kandidat – har vedtaget.

== Demokratiske præsidenter siden det moderne partis grundlæggelse i 1824 ==
{{se også|Republikanske parti (USA)#Republikanske præsidenter siden grundlæggelsen af partiet i 1854}}
Fra 2021 har der været i alt 16 præsidenter for det demokratiske parti.
{|class="sortable wikitable"
|-
!<abbr title="Order of presidency">#</abbr>
!Præsident
!Porræt
! style="text-align:center;" |Tiltrædelse
! style="text-align:center;" |Afgang
|-
|7
|[[Andrew Jackson]] (1767–1845)
|[[Fil:Andrew jackson headFXD.jpg|65px]]
|4. marts 1829
|4. marts 1837
|-
|8
|[[Martin Van Buren]] (1782–1862)
|[[Fil:Francis Alexander - Martin Van Buren - Google Art Project.jpg|65px]]
|4. marts 1837
|4. marts 1841
|-
|11
|[[James K. Polk]] (1795–1849)
|[[Fil:James Knox Polk by George Peter Alexander Healy (detail), 1846 - DSC03261.JPG|65px]]
|4. marts 1845
|4. marts 1849
|-
|14
|[[Franklin Pierce]] (1804–1869)
|[[Fil:George Peter Alexander Healy - Franklin Pierce - Google Art Project.jpg|65px]]
|4. marts 1853
|4. marts 1857
|-
|15
|[[James Buchanan]] (1791–1868)
|[[Fil:James Buchanan painted by J. Eichholtz.jpg|65px]]
|4. marts 1857
|4. marts 1861
|-
|17
|[[Andrew Johnson]] (1808–1875)
|[[Fil:President Andrew Johnson.jpg|65px]]
|4. marts 1865
|4. marts 1869
|-
|22
|rowspan=2|[[Grover Cleveland]] (1837–1908)
|rowspan=2|[[Fil:StephenGroverCleveland.jpg|65px]]
|4. marts 1885
|4. marts 1889
|-
|24
|4. marts 1893
|4. marts 1897
|-
|28
|[[Woodrow Wilson]] (1856–1924)
|[[Fil:Thomas Woodrow Wilson, Harris & Ewing bw photo portrait, 1919.jpg|65px]]
|4. marts 1913
|4. marts 1921
|-
|32
|[[Franklin D. Roosevelt]] (1882–1945)
|[[Fil:1944 Official Campaign Portrait session (8145288140).jpg|65px]]
|4. marts 1933
|12. april 1945
|-
|33
|[[Harry S. Truman]] (1884–1972)
|[[Fil:TRUMAN 58-766-06 (cropped).jpg|65px]]
|12. april 1945
|20. januar 1953
|-
|35
|[[John F. Kennedy]] (1917–1963)
|[[Fil:John F. Kennedy, White House color photo portrait.jpg|65px]]
|20. januar 1961
|[[Attentatet på John F. Kennedy|22. november 1963]]
|-
|36
|[[Lyndon B. Johnson]] (1908–1973)
|[[Fil:37 Lyndon Johnson 3x4.jpg|65px]]
|22. november 1963
|20. januar 1969
|-
|39
|[[Jimmy Carter]] (født 1924)
|[[Fil:Jimmy Carter Crop.jpg|65px]]
|20. januar 1977
|20. januar 1981
|-
|42
|[[Bill Clinton]] (født 1946)
|[[Fil:Bill Clinton.jpg|65px]]
|20. januar 1993
|20. januar 2001
|-
|44
|[[Barack Obama]] (født 1961)
|[[Fil:President Barack Obama, 2012 portrait crop.jpg|88x88px]]
|20. januar 2009
|20. januar 2017
|-
|46 
|[[Joe Biden]] (født 1942) 
|[[Fil:Joe Biden presidential portrait (cropped).jpg|65px]]
|20. januar 2021
| ''Regerende''
|}

== Nuværende højesteretsdommere udpeget af demokratiske præsidenter ==
{{se også|Republikanske parti (USA)#Nuværende højesteretsdommere udpeget af republikanske præsidenter}}
Fra 2022 er tre af de ni pladser i USA's højesteret besat af dommere udpeget af demokratiske præsidenter: Barack Obama og Joe Biden.
{| class="wikitable sortable" style="text-align:center"
|+
|-
! rowspan=2 colspan=2 style="min-width: 150px /* without these none of the images will display on a mobile device. Given images are 100px width we must ensure the container is at least 100px with some space for the text */" | Dommer /<br />fødselsdag og -sted
! rowspan=2 | Udpeget af 
! rowspan=2 | Stemmer i Senatet
! colspan=2 | Alder
! rowspan=2 | Tiltræden /<br />år i embedet
! rowspan=2 | Alma Mater
! rowspan=2 class="unsortable" | Tidligere embede<br />{{small|(umiddelbart forinden udpegningen)}}
! rowspan=2 | Efterfulgte
|-
! Start !! Nuværende
|-
| {{sort|08|[[Fil:Sonia Sotomayor in SCOTUS robe crop.jpg|100px]]}}
| '''{{Sortname|Sonia|Sotomayor}}'''<br />{{dts|1954|6|25}}<br />[[New York City|New York City, New York]]
| {{sortname||Obama|Barack Obama|Obama, Barack}}
| 68–31
| 55
| {{age nts|1954|6|25}}
| {{dts|2009|8|8}}<br />{{alder|2009|8|8}}
| [[Yale University]] (JD)
| Dommer ved [[United States Court of Appeals for the Second Circuit]] (1998–2009)
| [[David Souter|Souter]]
|-
| {{sort|05|[[Fil:Elena Kagan-1-1.jpg|100px]]}}
| '''{{Sortname|Elena|Kagan}}'''<br />{{dts|1960|4|28}}<br />[[New York City|New York City, New York]]
| {{sortname||Obama|Barack Obama|Obama, Barack}}
| 63–37
| 50
| {{age nts|1960|4|28}}
| {{dts|2010|8|7}}<br />{{alder|2010|8|7}}
| [[Harvard University]] (JD)
| Solicitor General of the United States (~ kammeradvokat) (2009–2010)
| [[John Paul Stevens|Stevens]]
|-
| {{sort|02|[[Fil:KBJackson.jpg|100px]]}}
| '''{{Sortname|Ketanji Brown|Jackson}}'''<br />{{dts|1970|9|14}}<br />[[Washington D.C.]]
| {{sortname||Biden|Joe Biden|Biden, Joe}}
| 53–47
| 51
| {{age nts|1970|9|14}}
| {{dts|2022|6|30}}<br />{{alder|2022|6|30}}
| [[Harvard University]] (JD)
| Dommer ved United States Court of Appeals for the District of Columbia Circuit (2021–2022)
| [[Stephen Breyer|Breyer]]
|}

== Farven blå ==
I [[USA|Amerikas Forenede Stater]] bliver de [[Venstreorienteret|venstreorienterede]], '''Demokraterne''', bekendt med farven [[blå]] og de [[Højreorienteret|højreorienterede]], [[Republikanske parti (USA)|Republikanerne]], med farven [[rød]]. Men i [[Europa|europæisk]] forstand forbindes [[socialisme]], samt andre [[Venstreorienteret|venstreorienterede]] [[ideologi]]er, med farven [[rød]], hvorimod [[liberalisme]] og [[konservatisme]] og andre [[Højreorienteret|højreorienterede]] [[ideologi]]er forbindes for farven [[blå]]. Men under det [[Præsidentvalg|amerikanske præsidentvalg]] i [[1976]] mellem '''demokraten''', [[Jimmy Carter]] og [[Republikanske parti (USA)|republikaneren]], [[Gerald Ford]], fremstillede [[NBC (tv-netværk)|''NBC'']], med det nye [[farve-tv]], der kunne blive sendt, Jimmy Carter med farven rød og Gerald Ford med farven blå. Dette skyldtes farveskemaet, som man brugte i [[Storbritannien]]s [[Politisk system|politiske system]], hvor de venstreorienterede er røde og de højreorienterede er blå. Men samtidig varierede forskellige farveskemaer hos forskellige [[Tv-netværk|nyhedsstationer]] i [[USA]] bl.a. af [[ideologi]]ske og [[Æstetik|æstetiske]] grunde. Men under [[Præsidentvalget i USA 2000|præsidentvalget i 2000]] mellem demokraten [[Al Gore]] og republikaneren [[George W. Bush]], der senere blev Amerikas 43. præsident efter en længere genoptællingen, begyndte bl.a. ''[[The New York Times|New York Times]]'' og ''[[USA Today]]'', at benytte farven blå til demokraterne og farven rød til republikanerne, når de udgav deres [[Kort (geografi)|kort]] over [[Valgmandskollegiet (USA)|valgmandskollegiet]]. ''New York Times'' brugte farven rød til republikanerne, fordi "''rød begynder med r, republikaner begynder med r, det var en mere naturlig association''.", sagde den ledende [[Grafik (teknik)|grafikredaktør]] Archie Tse. Lige siden præsidentvalget i 2000 har farven blå uofficielt været knyttet til demokraterne og farven rød til republikanerne.<ref>{{Kilde nyheder|url=https://www.theverge.com/2012/11/6/3609534/republicans-red-democrats-blue-why-election|title=Why are Republicans red and Democrats blue?|last=Streams|first=Kimber|date=6. november 2012|work=The Verge|access-date=17. august 2022}}</ref>

== Se også ==
* [[Republikanske parti (USA)]]

== Referencer ==
{{Reflist}}

== Eksterne links ==
* [http://www.democrats.org Det Demokratiske Partis officielle hjemmeside] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20061207053242/http://www.democrats.org/a/2005/06/history_of_the.php |date= 7. december 2006 }}

{{-}}

{{partistub}}
{{coord wd|region=US|type=landmark}}
{{autoritetsdata}}
<references group="lower-alpha" />

[[Kategori:Politiske partier i USA]]
[[Kategori:Liberale partier]]
[[Kategori:Etableret i 1792]]