Depositum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Et depositum er en sum penge, der holdes under administration[1] enten som en indledende delbetaling i en købsproces (bruges ofte til at forhindre sælger i at sælge en vare til en anden i en aftalt periode, mens køberen verificerer egnetheden af genstanden eller sørger for finansiering), også kendt som en håndpenge, eller i øvrigt i forbindelse med en lejeaftale for at sikre ejendomsejeren mod lejerens misligholdelse[1] og for udgifter til reparation i forbindelse med eventuelle skader udtrykkeligt angivet i lejekontrakten, og som faktisk skete.

Depositummet skal sikre udlejers rettigheder og eventuelle krav på reparationer, når boligen fraflyttes af lejer. Ifølge lejelovens paragraf 34 stk. 1, kan udlejer i forbindelse med lejeforhold, der omhandler lejligheder og værelser, opkræve et beløb, der svarer til tre måneders husleje.[2]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Helewitz, Jeffery A. (2015). Basic Real Estate and Property Law for Paralegals (5th udgave). Frederick, MD: Wolters Kluwer. s. 174, 255. ISBN 978-1-4548-5122-6.
  2. ^ Lejeloven § 34, danskelove.dk, hentet 7. juni 2022

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Donaldson, Samuel A. Federal Income Taxation Of Individuals: Cases, Problems and Materials (2nd ed.). St. Paul: Thomson West, 2007. pg. 145.