Design pattern

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Design Pattern eller designmønster er en generel løsning på en problemtype, der ofte opstår i softwareudvikling. Et design pattern er ikke et endeligt design, der kan programmeres direkte; det er en beskrivelse eller skabelon for, hvordan man løser et problem i mange forskellige situationer. En algoritme betragtes ikke som et design pattern, eftersom den løser et beregningsproblem og ikke et designproblem.

Historie

Ideen om at bruge patterns menes at komme fra en arkitekt Christopher Alexander, der havde beskrevet en række mønstre, der havde vist sig at være gode at bruge, når man skal designe huse. I 1987 begyndte Kent Beck og Ward Cunningham at eksperimentere med at anvende mønstre i forbindelse med programmering og fremlagde deres resultater på OOPSLA, der er en årlig konference om objektorienteret softwareudvikling.

Design patterns blev for alvor populære, efter at bogen Design Patterns: Elements of Reusable Object-Oriented Software udkom i 1994 på forlaget Addison-Wesley Professional.


ItalienSpire
Denne artikel relateret til Italien er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Artikelstump