Det Bedste Parti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. maj 2015, 18:23 af TorbenTT (diskussion | bidrag) TorbenTT (diskussion | bidrag) ({{Politiske partier på Island}})

Det Bedste Parti (islandsk: Besti flokkurinn) er et politisk parti i Island, der blev dannet i 2009 og stillede op i Reykjavik til kommunalvalget i 2010. Her vandt partiet en jordskredssejr med 34,7% af de afgivne stemmer, hvilket var med til at sikre partiet borgmesterposten fra 15. juni 2010 med støtte fra Samfylkingin (Socialdemokratisk Alliance). Byens borgmester bliver dermed Det Bedste Partis leder, Jón Gnarr, der også er en af Islands mest kendte komikere.

Partiet kan bedst betegnes som et protestparti, der blandt andet har tilkendegivet, at de ikke agter at holde deres løfter fra før valget, og at alle partier er korrupte, men at Det Bedste Parti har tænkt sig at være åbenlyst korrupte.

Blandt partiets løfter før kommunalvalget i 2010 var[1]:

  • Forbedre livet for det dårligst stillede
  • Gratis bustransport for studerende og fattige
  • Træk de ansvarlige for det økonomiske kollaps i retten
  • Lyt mere til kvinder og ældre

Noter

  1. ^ Hjörtur Smárason (2010-05-27). "Icelandic Politics - Just a Bad Joke?".