Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods

Fussingø ved Randers, grevskabets hovedsæde.

Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods var et dansk greveligt majorat, der blev erigeret den 10. april 1832 for kammerherre Mogens Joachim Scheel-Plessen og bestod af det tidligere stamhus Fussingø, Det Plessenske Fideikommis med godset Wahlstorf i Holsten og en kapital samt Det von Thienenske Fideikommis. Forlodset var erhvervet ved arv, og de tilknyttede fideikommisser omfattede godsbesiddelser i Slesvig-Holsten. Betegnelsen "forlods" hentydede til, at en ikke ubetydelig del af den bundne formue bestod af rede penge frem for jord, dvs. kapital reserveret til køb af jord med henblik på at nå grevskabernes almindelige minimumsstørrelse på 2.500 tønder hartkorn.

En væsentlig del af det gods- og fideikommissystem, som siden indgik i eller var knyttet til Scheel-Plessen-slægtens besiddelser, var blevet opbygget gennem 1600- og 1700-tallet. Stamhuset Fussingø blev oprettet i 1688 af stiftsamtmand Mogens Skeel af arvet gods og overgik i 1694 til hans datter Charlotte Amalie von Plessen, født Skeel, og i 1729 til hendes søn Mogens Scheel von Plessen. Stamhuset ophørte som selvstændigt majorat, da det i 1832 indgik i Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods.

I 1750 oprettede Elisabeth Christine von Plessen (1715-1788), født von Thienen, Stamhuset Selsø med fideikommisgodserne Lindholm og Bognæs af arvet gods. Stamhuset var oprettet for familien Scheel von Plessen og overgik i 1753 til hendes søn Christian Ludvig Scheel von Plessen. Overkammerherre Carl Adolf von Plessen oprettede desuden i 1757 fire stamhuse: Saltø, Harrested, Gunderslevholm og Førslev. Saltsø og Harrested blev erigeret som fideikommisgods til hans brors sønnesøn Christian Ludvig Scheel von Plessen, mens Gunderslevholm blev erigeret til brorsønnesønnen Carl Adolf Scheel von Plessen og Førslev til brorsønnesønnen Christian Friderich Scheel von Plessen. For Gunderslevholm og Førslev blev der i 1802 meddelt bevilling til substitution. Mogens Joachim Scheel von Plessen fik i 1829 resolution og i 1830 patent som greve Scheel-Plessen.

Ved vedtagelsen af lensafløsningsloven i 1919 var forlodsets besidder Louise lensgrevinde Scheel-Plessen. Forlodset blev lensafløst den 3. oktober 1912. Dets nettoværdi blev anslået til omkring 1,3 mio. kr.; heraf udgjorde den tvungne statsafgift til jordfonden omkring 270.000 kr., omkring 440.000 kr. blev henlagt til successorfonden, og omkring 660.000 kr. tilfaldt besidderen. Der skulle desuden afgives 106 hektar jord. I forbindelse med lensafløsningen skulle der afgives omkring 200 tønder land til udstykning. Grevinde Scheel-Plessen opnåede imidlertid dispensation fra kravet om direkte jordafståelse fra selve Fussingø ved i stedet at stille 68 nyerhvervede hektar ved Sødal Hovedgård i Viborg Amt til rådighed for udstykningen.

Litteratur

• Erichsen, John; Tamm, Ditlev (2014). Grever, baroner og husmænd: Opgøret med de store danske godser 1919. Vol. 1. København: Gyldendal. ISBN 978-87-02-15957-8.