Diskussion:Samuelsens netværk

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Absolut notabel – det må da være i alles interesse at være orienteret om hvad der foregår i vort samfund. Kan bidragsyderen begrunde manglende notabilitet ? --Ultraman (diskussion) 20. feb 2014, 11:41 (CET)

Må erklære mig enig med Toxophilus. Har aldrig hørt om virksomheden. En søgning med Google giver i de første fire sider med hits alene en notits om starten af netværket (i januar 2013), som ligner klip fra en pressemeddelelse. Mere fokuserede søgninger giver heller ikke nogle hits. Søger man specifikke medier, f.eks. borsen.dk finder man heller ikke nogle referencer til virksomheden.
Siden for netværket hævder at "virksomheden er startet i 2001" men hvis man læser lidt nærmere, så har det været en enkeltmands rådgivningvirksomhed de første mange år. Dette stemmer udemærket med ovenstående annoncering af netværkets start.
Jeg syntes der samlet danner sig et billede af en selvstændigt erhversdrivende som gerne vil eksponeres, men som endnu ikke har formået at gøre sig bemærket i nogle af de kilder som citeres på internettet.
Kan jeg spørge Ultraman hvori han ser det absolut notable?
Bonusinformation: Sidder og smiler af mig selv, da jeg plejer at argumenterer for at beholde næsten revl og krat, så dette er en helt ny rolle for mig :-)
--VicVal (diskussion) 20. feb 2014, 14:39 (CET)
Som VicVal argumenterer, så dukker der ikke meget op på google. Desuden er der en hel del af disse netværk og diffuse organisationer, hvis virke og eksistens er noget diffuse. Da jeg derfor var i tvivl om notabiliteten påsatte jeg skabelonen, således at vi i samråd kunne bestemme om artiklen er notabel eller ej. Toxophilus (diskussion) 20. feb 2014, 14:55 (CET)
Jeg mener at have anført begrundelse for absolut notabel i mit indlæg.
Når der tale om notabilitet, er det faktisk en kilden ting. Når man ser hvad de bliver anset som notabelt her på wiki, kan eksempelvis peges på at der accepteres en række fodboldspillere og andre personer, som for nuværende aldrig har præsenteret noget som helst bliver godkendt uden et kny.
Denne artikel har i mine øjne stadigvæk samfundsmæssig betydning og derfor notabel. At man eksempelvis ikke kan google omtalte kan jeg ikke se at det påvirker, at manglende notabilitet er til stede
--Ultraman (diskussion) 21. feb 2014, 16:57 (CET)
Så hvis jeg forstår dit oprindelige indlæg korrekt, så er emnet notabelt fordi det må da være i alles interesse at være orienteret om hvad der foregår i vort samfund?
Som sagerne står aktuelt, så vil man være væsentligt bedre orienteret ved at gå direkte på samu.dk, da den nuværende wiki-artikel intet indeholder som ikke er væsentligt mere detaljeret beskrevet på firmaets egen side.
Jeg har ikke givet udtryk for, at firmaet ikke er notabelt fordi jeg ikke kan finde kvalificerede referencer på Google! Jeg har derimod skrevet at virksomheden endnu ikke har formået at gøre sig bemærket i nogle af de kilder som citeres på internettet. Der kan sagtens være andre gode kilder til en god artikel, men da netværksaktiviteten kun er ét år gammel, så forventer jeg ikke at finde det store ved at gå på biblioteket, i nogle af de offentlige arkiver eller andre steder hvor jeg normalt ville søge kilder.
Omkring de fuldstændigt skæve niveauer i hvad som pr. definition er notabelt eller ej, så møder du ingen modstand herfra. Jeg har af samme grund startet to yderligere dansksprogede wiki-projekter, med et par hunrede artikler i hver. :-)
Men, hånden på hjertet, jeg forventer ikke at virksomheden der optræder i artiklen kommer til at efterlade noget varigt indtryk på det danske samfund, dette begrunder jeg blandt andet i at de "kendte facilitatorer" hvis navne de smider om sig med, tilsyneladende ikke har fundet det interessant at omtale deres poster i netværket på deres personlige hjemmesider???
--VicVal (diskussion) 21. feb 2014, 21:34 (CET)
Her er det måske også relevant, at et foretagende ikke bliver notabelt blot fordi en deltager er notabel. Toxophilus (diskussion) 21. feb 2014, 22:20 (CET)
@vicval, der skriver: Søger man specifikke medier, f.eks. borsen.dk finder man heller ikke nogle referencer til virksomheden. Der er flere kilder virksomheden er nævnt i. Måske er det politikeren Anders Samuelsen, der besværliggør din søgning på firmanavnet? Her er f.eks. den artikel, du nævner, i netop børsen.
Virksomheden har ikke ledet netværk i 1 år men i 8 år, hvor den ikke har været en enmandsvirksomhed, og nu du nævner biblioteket: hvis du låner "Lobbyistens Lommebog", så vil du se virksomheden omtalt som landets førende udbyder af netværk til ledere i bl.a. danske interesseorganisationer. Jeg kan godt forstå du stiller spørgsmål - det er jo ikke en virksomhed som dagligt trækker overskrifter - men den er nu alligevel ganske kendt, og med reference til virksomheder som f.eks. Dansk Netværk, Institut for Selskabsledelse og Netværk Danmark, så er virksomheden vel hverken mere eller mindre notabel end disse. Vh Tobias (der for god ordens skyld er ansat i virksomheden og har forfattet artiklen). (Skrev 193.106.164.34 (diskussion • bidrag) 26. feb 2014, 23:07 (CET). Husk at signere dine indlæg.)
Lige præcis fordi du selv er ansat i virksomheden, har du svært ved at forholde dig neutralt til emnet, og det er af samme årsag ikke tilladt at skrive om sig selv eller sin arbejdsgiver, jvf. vores normer på området. Toxophilus (diskussion) 26. feb 2014, 23:39 (CET)
Hej Tobias! Tak fordi du bidrager til belysningen af emnet!
Google kan jo lave mange søgninger, både sammensatte som Samuelsens netværk og også i kombination med at ekskludere Anders, så Anders Samuelsen har ikke være mit store problem. Lad os glemme søgesystemerne og fokuserer på indhold.
Du henviser helt præcist til den ene artikel på borsen.dk som jeg også fandt. Den indeholder ét citat af Morten, og det er den jeg betegner som noget der ligner en pressemeddelelse. Jeg håber du har lyst til at bidrage med yderligere links til andre artikler som journalistisk behandler jeres netværk. Den nævnte bog lyder interessant, har fået gode anmeldelser og er på Københavns bibliotek, så den vil jeg tage et kig i.
Efter at have kigget nærmere på jeres side, så kan jeg se at du er sekretariatsleder, hvilket jeg i første omgang havde misset i forhold til alle de eksterne bidragsydere til sekretariatet og jeres studenter-tilknyttede. Vil det være korrekt at betragte jer som en tomandsvirksomhed - "for all practical purposes"?
Jeg kan se at du har været tilknyttet i 8 år, men nu beskriver din artikel jo ikke virksomheden eller dit tilhørsforhold, men den egentlige netværkaktivitet. I borsen.dk opslaget som du selv angiver, dateret 11. januar 2013, bliver aktiviteten beskrevet som ny? Går man tilbage til samu.dk pr. 10. februar 2012, så er det netværkfacilitatorer af en noget anden kaliber i reklamerer med. Du er på det tidspunkt opgivet som nyuddanet med med drift, markedsføring og idéudvikling af virksomhedens netværk. Samlet mener jeg at have underbygget mit synspunkt om at det er en ny aktivitet i den beskrevne form.
Jeg går ikke udfra at vi skal bruge lang tid på at sammenligne jer med Institut for Selskabsledelse? Netværk Danmark kommer også ind under min meget liberale fortolkning af hvad der skal være plads til på Dansk Wikipedia. Men du har en pointe i Dansk Netværk, den artikel har jeg også umiddelbart svært ved at se som levedygtig.
Men nu er artiklen der, i har opnået at Google viser et link til Wikipedia lige under jeres hjemmeside i søgninger og siden er ikke nomineret til sletning. Må jeg derfor foreslå at du så bruger tiden på at udbygge artiklen med væsentlige pointer om Samuelsens netværk som ikke også kan læses på jeres hjemmeside og at disse pointer kildebelægges.
Hvis artiklen bringes til et meningsfuldt stade og ikke bare ligner en kopi af jeres hjemmeside, så har jeg absolut ikke flere indsigelser! God arbejdslyst --VicVal (diskussion) 27. feb 2014, 06:15 (CET)
Hej VivVal og Toxophilus. Tak jeres grundige svar. @Toxo Jeg vidste ikke, at jeg ikke måtte skrive om den virksomhed, jeg er ansat i. Men når jeg er åben omkring det, er det fordi jeg mener, at det jeg skriver er rigtigt, og fordi jeg undrede mig over, at der ikke var en artikel om virksomheden, når nu der var om de andre nævnte virksomheder. Jeg kunne have skrevet anonymt, ligesom det unægtelig ser ud som om, at der er blevet gjort ved de andre artikler:-). @VicVal Virksomheden har de seneste 6-8 år haft flere andre fuldtidsansatte før og efter jeg blev ansat – minimum 6 personer så vidt jeg husker. Vi har de seneste år haft lønudgifter svarende til 3-5 årsværk. Institut for selskabsledelse er faktisk sammenlignelig. Det er en privat virksomhed lige som alle andre. Vi kunne også kalde os ”Institut for politisk vidensdeling”, men synes ”Samuelsens netværk” er mere passende;-) Jeg vil gerne i den nærmeste fremtid kigge på de bemærkninger, du har og få nogle flere kilder på. Vh Tobias
Super! Jeg er begyndt at udbygge artiklen. Opret gerne en brugerprofil så vi kan sammenkæde dine redigeringer og lav gerne en "selvangivelse" om dit tilhørsforhold. Se eventuelt min profilside Bruger:VicVal#Selvangivelse --VicVal (diskussion) 27. feb 2014, 07:38 (CET)

Artikel udbygning[rediger kildetekst]

Bruger:Ultraman og Tobias har begge påpeget i diskussionen om notabilitet at dette er en væsentlig artikel. Da jeg normalt er fortaler for beholde selv meget smalle artikeler, så syntes jeg vi skal samarbejde om at udbygge artiklen.

Jeg har i første omgang puttet det i artiklen som jeg har fundet i forbindelse med notabilitetsdiskussionen, samt hvad jeg kunne finde på cvr.dk.

Jeg savner information om virksomhedens omsætning og afsnittet med historie skal udbygges. Vi kan nok også gøre mere ud af sammenligningen med andre tilsvarende organisationer, så det bliver klart hvor den passer ind i det overordnede netværks landskab.

Det ligger medlemslister offentligt på firmaets hjemmeside, så jeg vil lave en søgning i hvor mange af netværksdeltagerne som har egen artikel på Wikipedia allerede. Dette kan suppleres med nogle søgninger i LinkedIn for at se hvor mange der fremhæver deres deltage i netværket på deres profil.

Der bør også være baggrund for at lave en oversigt over de enkelte netværk med relevante nøgleord til artikler om de emner som netværket omhandler.

Sidst men ikke mindst vil jeg gøre noget mere ud af at få dokumenteret hvordan facilitatorne selv positionere sig i forhold til deres hverv i netværket.

Der er nok at tage fat på, så jeg tror vi kan få en hæderlig artikel ud af det...

--VicVal (diskussion) 27. feb 2014, 07:31 (CET)

Der savnes et eller flere gode billeder til denne artikel.

@Tobias, har du nogle gode billeder fra nogle af jeres arrangementer, som kan deles under en fri licens?

--VicVal (diskussion) 27. feb 2014, 07:35 (CET)