Diskussion:Anafylaktisk shock

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Medicin og sundhed Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Medicin og Sundhed, et forsøg på at koordinere oprettelsen af medicin- og sundhedsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Start Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Opretter overskrift til den oprindelige debat for at få indholdsfortegnelsen herop -- JGC 13. jun 2007, 11:15 (CEST)

Flyttedebat[redigér wikikode]

Siden bør flyttes til Anafylaktisk shock, da det er den korrekte medicinske betegnelse. Chok er noget man får når man bliver bange i modsætning til det medicinske shock, der er manglende perfusion af organerne. --Henjar 1. jun 2007, 22:24 (CEST)

Har du en kilde til den skelnen? RO kender slet ikke stavningen med s. --Heelgrasper 1. jun 2007, 22:42 (CEST)
Min medicinske ordbog staver det "shock". Desuden staves det også "shock" ifølge ICD-10 og den tilsvarende danske SKS. Jeg har aldrig set det stavet som "chok" i faglitteratur. --Henjar 1. jun 2007, 22:52 (CEST)
shock vs. chok har været debatteret i nyhedsgruppen dk.kultur.sprog for nogle år siden. I retskrivningssammenhæng er det alene chok der kan bruges - skellet mellem medicinsk chok og "dagligdags" chok fremgår enten af sammenhængen eller også ved en tilføjelse (som fx anafylaktisk chok).
På wikipedia har man valgt at følge retskrivningsordbogen punktligt. Selv om faglitteraturen er uenig, er der derfor ikke grundlag for at flytte artiklen. -- JGC 1. jun 2007, 22:59 (CEST)
Men shock er jo netop et fagudtryk. Der findes masser af andre fagudtryk, der ikke findes i RO men alligevel bruges på wikipedia. Og skelnen på skrift kan være relevant. Sætningen "Patienten ankommer chokeret til skadestuen." er væsentlig forskellig fra "Patienten ankommer shockeret til skadestuen.". I første tilfælde er patienten forskrækket, i anden sætning er han ved at dø...--Henjar 1. jun 2007, 23:14 (CEST)
Der er noget om snakken. Beredskabsstyrelsen har en side om Shock her: [1], og stavemåden benyttes også i artiklerne Førstehjælp og Vibrio vulnificus. Jeg er for at flytte den. - apw 1. jun 2007, 23:43 (CEST)
Som en af den lidt ældre skole, har jeg en tendens til at skrive shock; men alligevel vil jeg nu anbefale at beholde chok-stavemåden. Google giver ca. dobbelt så mange hits på "anafylaktisk chok" som på "anafylaktisk shock". Der er en svag tendens til at faglige sider har overvægt af shock-stavemåden; men det er er nok bare et udtryk for konservatisme. --Leo Laursen 2. jun 2007, 00:52 (CEST)
⇒Henjar: Det kan godt være et lidt mærkværdigt skel mellem fagudtryk der er optaget i RO (og dermed underlagt sprognævnets kontrol) og fagudtryk der endnu ikke er optaget i RO. Men ikke desto mindre er RO den eneste autoritative kilde til retstavning i Danmark - og som nævnt før har man på wikipedia valgt det simple princip at holde sig til RO. Den skriftlige skelnen du efterlyser er ikke meget værd hvis folk ikke er klar over forskellen på de to stavemåder. Udtalen er ens, så når man læser sætningerne op, ville man alligevel skulle omformulere eller forklare hvis det var nødvendigt at tydeliggøre at det var den ene og ikke den anden type chok. Engelsk, tysk og svensk klarer sig med én stavemåde til flere betydninger - der er ikke noget problem i at gøre det samme på dansk. --JGC 2. jun 2007, 00:53 (CEST)

Sikke et hvepsebo jeg uforvarende har rodet op i. Jeg kan ikke se, at der er opnået koncensus omkring stavning, navngivningen og anvendelse af fagudtryk på wikipedia, jf. Wikipedia:Landsbybrønden/Koncensus omkring navngivning. Set fra mit synspunkt er der 3 problemer med anvendelsen af chok og ikke shock 1) Ifølge det system, man i Danmark har valgt at anvende til klassifikation af sygdomme, staves det shock. At stave det chok, er altså dels et brud på den nomenklatur, man anvender, dels forskellig fra stavemåden i den gruppe hos hvem ordet oftest anvendes. Stavemåden på officielle dokumenter (patientjournaler, dødsattester etc.) vil ligeledes være shock 2) Langt hovedparten af faglitteraturen på området anvender shock som stavemåde. 3) Personer, der efter kontakt med sundhedsvæsenet vil undersøge, hvad shock er, kan have svært ved at finde den pågældende artikel på wikipedia, da det i tekster og dokumenter fra sundhedsvæsenet staves shock, men her staves chok. --Henjar 2. jun 2007, 02:17 (CEST)

Punkt 3 kan heldigvis let løses med en omdirigeringsside shockanafylaktisk chok (der bør måske også være en flertydighedsside på chok). Jeg havde lykkelig glemt den debat du henviser til - det er et stykke tid siden der har været aktivitet på den, men du har ret i at der ikke er konkluderet noget endeligt. Hvis stavemåden i officielle dokumenter er shock, er det et vægtigt argument for at benytte den her. Det virker bare underligt hvis man fra det offentliges side ikke følger RO - så vidt jeg husker er offentlige instanser faktisk forpligtet til at følge dansk retskrivning. -- JGC 2. jun 2007, 10:44 (CEST)

Jeg kan, som fagmand, fuldt tilslutte mig argumentet om forskellen mellem "en chokeret patient" og "en shockeret patient" - for mig at se er det to meget klart adskilte tilstande, der kræver to meget forskellige behandlinger. Kunne problemet eventuelt løses ved at lave to sider - hhv. shock og chok, og lade hver side henvise til den anden? (as in: Chok i betydningen 'Forskrækkelse' henviser til shock som medicinsk tilstand og vice versa). Et forholdsvist enkelt kompromis?--Lindblad 3. jun 2007, 00:45 (CEST)

Uanset hvilken stavemåde der anvendes til medicinsk chok/shock, er det oplagt at have henvisninger mellem de forskellige betydninger af ordet. Jeg vil gerne høre nogle af jer fagmænds vurdering af om shockeret i praksis bruges som de eksempelsætninger der har været bragt her? Jeg mener kun at have set navneordsformen (shock), men er ikke fagmand. -- JGC 3. jun 2007, 01:30 (CEST)
Shock bliver også anvendt som udsagnsord. Prøv fx at lave en søgning på google med orderne shockeret + patient. Sætninger som "patienten fremstår klinisk shockeret" etc. ville være fint blandt fagpersoner. Ingen ville i hvert fald være i tvivl om meningen. Betegnelsen shock dækker i øvrigt over flere undertyper, hvoraf anafylaktisk shock kun er en enkelt. Det burde der nok skrives en artikel om... Ad sundhedsstyrrelsens anvendelse af shock som stavemåde studsede jeg også over, at de som offentlig myndighed ikke retter sig efter RO. --Henjar 3. jun 2007, 02:03 (CEST)
Som fagmand: en shockeret patient er en meget almindelig forekomst, især inden for akutmedicin. Shock er almindeligt anvendt som navneord og udsagnsord. Der er, ganske rigtigt, adskillige former for shock, og der burde bestemt være en artikel om hver, idet de kan adskille sig meget fra hinanden (Jeg planlægger selv at kigge på disse artikler ved lejlighed.) Det er ingenlunde ualmindeligt at sige "patienten er shocktruet", "der er risiko for shock", "han er shockeret" og lignende derivater af samme. Ingen af disse betegner en forskrækket patient.Lad mig endnu en gang understrege, at jeg vil finde det decideret forkert at slå chok og shock sammen i samme artikel. --Lindblad 3. jun 2007, 14:18 (CEST)
Fysiologisk shock og psykologisk chok er to forskellige ting, det er der vist ingen der betvivler. Spørgsmålet er om der er en officiel kilde der foreskriver at adskille betydningen på stavemåden, eller om det kan sandsynligøres at det er en norm inden for faget. Wikipedia kan, efter min mening, ikke medvirke til at bestyrke en sådan stavemåde; men man kan tage debatten om at gøre det, hvis det allerede er en veletableret norm inden for faget. --Leo Laursen 3. jun 2007, 14:53 (CEST)
Det er vel tænkeligt (jeg har ikke undersøgt sagen nærmere), at RO ikke definerer forskellen på chok og shock; ikke desto mindre har jeg fundet følgende definitioner: "chok: populært udtryk for sjælelig rystelse, ikke det samme som shock" og "Shock (eng.): udløst af utilstrækkeligt ilttilbud til vævene. Klinisk tilstand med hypotension og organpåvirkning..." Begge dele stammer fra "klinisk ordbog", ISBN 87-7936-119-6. Mon ikke dette kan regnes som den efterspurgte officielle kilde? --Lindblad 3. jun 2007, 17:31 (CEST)
Klinisk ordbog er bestemt et argument. Er det din opfattelse at det er alment accepteret blandt dansk sundhedspersonale, at "shock" betegner Klinisk tilstand med hypotension og organpåvirkning..., i modsætning til "chok"? Søger man på nettet er det noget blandet. Ang. det sproglige, er der kun en stavemåde, chok. Til sammenligning hedder alle typer "shock" på engelsk, "choc" på fransk og "schock" på tysk. Det gælder både elektrisk chok, mekanisk chok, psykologisk chok og fysiologisk chok. Erfaringer fra tidligere diskussioner af lignende art på dansk Wikipedia, viser at der skal meget vægtige grunde til at dispensere fra dansk retskrivning i artikelnavne. Der vil dog næppe være noget i vejen for at oprette "Shock" som en omdirigeringsside, og det bør helt klart omtales i relevante artikler. --Leo Laursen 3. jun 2007, 18:24 (CEST)
Det er bestemt min opfattelse, at stavemåden er den adskillende faktor for sundhedspersonale landet over. Jeg har set dette i Forsvarets Sundhedstjeneste, på sygehuse i Jylland og på Sjælland, på plejehjem og i hjemmepleje. Alle steder betegner chock "en forskrækkelse" mens shock er "en klinisk tilstand". Det er uanset om det drejer sig om ambulancetjeneste i det præhospitale miljø, om det er medicinske eller kirurgiske afdelinger, akutte eller stamafdelinger, om det er plejepersonalets dokumentation eller lægens journal. Jeg er ikke sikker på, hvordan jeg kan dokumentere dette, men har adskillige bøger stående på hylden, der konsekvent anvender samme definition af ordene, og spænder genremæssigt fra lægevidenskab over sygepleje til præhospital behandling. (ISBN available on request...)--Lindblad 3. jun 2007, 20:18 (CEST)
Mit uddrag fra boghylden tæller Dansk Røde Kors' nyeste lærebog i førstehjælp (anno 2006), samt Beredskabsstyrelsens hæfte om kredsløbet til undervisningen i håndtering af tilskadekomne. Begge staver den kliniske tilstand shock. De omtaler dog ikke forskrækkede personer. Til det må jeg nok have fat i lærebogen til krisepsykologi, der står i mit skab på Beredskabsstationen. --|EPO| 3. jun 2007, 20:26 (CEST)
Jeg tog lige fat i et par almene opslagsværker. Politikens Nudansk Ordbog med Etymologi, 1999, har følgende definition:
chok subst. -ket, chok, -kene
1. en psykisk svaghedstilstand som påvirker nervesystemet voldsomt, og som er forårsaget af stor forskrækkelse el. stor sindsbevægelse = TRAUME d han pådrog sig et alvorligt chok ved eksplosionen · vidnerne blev behandlet for chok efter skuddramaet · hun gik i chok da hendes mor døde e chokagtig
· en fysisk svaghedstilstand som fx opstår i forbindelse med et stort blodtab el. en stor hjerteinfarkt d gå i chok e chokbehandling · choktilstand e elektrochok · insulinchok · kuldechok
· en kraftig overraskelse = GIB, GYS d jeg fik et chok da jeg hørte at de skulle giftes e chokrapport e glædeschok
Gyldendals Leksikon, 3 bind, 2002, har følgende:
chok, psykisk rystelse i form af sløvhed, forvirring, handlingslammelse og uklar tankegang igangsat af en pludselig, uventet begivenhed. I lægevidenskaben kan udtrykket også til en rent fysisk tilstand, se kredsløbschok.
Ingen af opslagsværkerne nævner stavemåden shock. --JGC 3. jun 2007, 20:41 (CEST)
Der er vist ingen tvivl om, at tilstanden (tilstandene) staves forskelligt afhængigt af synsvinklen. Tror vi kan indstille bevisførelsen. Derfor tilbage til det kernespørgsmålet: Skal stavemåden følge faglitteraturen eller almenlitteraturen? --|EPO| 3. jun 2007, 20:53 (CEST)
Et sidste argument i rækken: RO og Nudansk Ordbog er ikke fagspecifikke, og kan derfor ikke være specialister inden for området. Jeg har et principielt problem med at acceptere noget, der egentlig er forkert, blot fordi det er almindeligt anvendt. Det vil, for mig at se, svare til at acceptere ikke at kunne kende forskel på "han tog hans hammer" og "han tog sin hammer", blot fordi det er en almindeligt anvendt fejl. Når nu vi kan dokumentere forskellen, er det så ikke reelt nok at bruge forskellige stavemåder i forskellige artikler, og dermed opnå større præcision? - ikke mindst når vi nu har dokumenteret beyond doubt at al faglitteratur entydigt definerer to meget forskellige tilstande?--Lindblad 3. jun 2007, 21:08 (CEST)
⇒EPO: Jeg mener at den nylige afstemning om triatlon vs. triathlon samt debatten om koncensus omkring navngivning gør det særdeles vanskeligt at fravige RO - også selv om faglitteraturen er enig om en anden stavemåde. Der er så vidt jeg kan se ingen tvivl om at de to ord etymologisk er ens - på et tidspunkt har man så "fordansket" (måske "forfransket") det almene udtryk.
⇒Medic/Lindblad: Først og fremmest - der er stadig ikke tale om at der er nogen der vil blande de to choktyper sammen. Ingen betvivler at de er vidt forskellige og bør behandles i separate artikler. Diskussionen går alene på om "stamordet" i de to artikler skal staves ens eller ej. Derudover mener jeg mener ikke din argumentation holder. For det første er begrebet medicinsk chok (shock) ikke et begreb der er almindeligt anvendt - det er ikke et spørgsmål om stavemåde men et spørgsmål om begrænset kendskab til den alvorlige type af chok/shock. For det andet er DSN/RO normsættende mht. stavning, så hvis de vælger at chok skal staves ens uanset hvilken type der er tale om, så er det dét der gælder. For det tredje behøver man ikke en staveforskel for at dokumentere forskellen på dagligsprogschok og fagsprogschok (jf. såvel ordbogsopslag som andre wikier). Det er muligt at shock ikke er med i RO fordi det opfattes som et (ikke-gængs) fremmedord og derfor slet ikke er behandlet i ordbogen (hvorved opslagsordet chok så kun handler om psykisk chok). Jeg mener dog ikke at det er en sandsynlig tolkning, al den stund at betydningsordbøger (NDO, Gyldendals som nævnt før) medtager begge betydninger af chok/shock under chok.
--JGC 3. jun 2007, 22:47 (CEST)
Jeg har brugt lidt tid på at undersøge de referencer, der bliver nævnt herover. Jeg vil gerne indføre, at jeg principielt er enig i ideen om at følge RO, når det kan medvirke til at afgøre tvister som denne i fremtiden. Jeg er fuldt enig i, at vi principielt (men ikke ufravigeligt!) bør følge RO, for at have en fælles rettesnor. Således er der god fornuft i at stave triatlon uden h, ethanol uden æ og linje med j frem for i. For mig at se er der imidlertid en afgørende forskel mellem de omtalte debatter (og deres konklusioner) og denne debat, idet de alle handler om at sætte to forskellige stavemåder - og dermed to forskellige navne - på samme ting. I mine øjne handler denne debat om noget ganske andet. Som JCG ganske rigtigt konkluderer herover har vi efterhånden nået absolut enighed om, at chok er en sjælelig forskrækkelse mens shock er en klinisk livstruende tilstand. Således handler det her ikke om at vælge, hvilket navn vi skal hæfte på én ting, men om vi, for at tækkes RO og DSN, skal lade to forskellige tilstande falde under samme navn. Min holdning er fortsat, at hvis ikke vi klart adskiller de to tilstande, ved at oprette to forskellige artikler med forskellige stavemåder, begår en fejl, uanset om vi ser på det med fagmands eller lægmands briller. Hvis jeg skal være rigtigt grov vil det svare til at oprette artiklen "fyr", bruge lang tid på at beskrive en træsort... og i artiklen også beskrive en ung mand. Principielt er forskellen den samme som mellem chok og shock, idet to af hinanden uafhængige emner behandles under samme overskrift. --Lindblad 6. jun 2007, 12:00 (CEST)
Diskussion:Khat er et godt eksempel på navngivning af en artikel der går imod både RO og Plantedirektoratets "Anbefalede navne". Det vil sige at den mest almindeligt forekommende stavemåde bruges. Ligesom angina pectoris, som findes i RO, henviser til hjertekrampe der ikke findes i RO (RO på dsn.dk -jeg har ikke bogen). Det er altså ikke et ufravigeligt krav at navngivningen af artikler følger RO. Derfor stemmer jeg klart for at det er OK at skelne mellem chok og shock som der undervises i for både lægmand og professionelle. --Epistaxis 8. jun 2007, 11:57 (CEST)
Khat er bestemt et relevant eksempel at drage frem. Dér er der meget tungtvejende grunde til at fravige RO, dels fordi der stort set ikke er nogen der staver rusmidlet uden h (jf. googlesøgningerne på siden) og dels fordi den almindelige betydning af kat (husdyr) gør at stavemåden virker forstyrrende (sammensætninger som tygge kat, dyrke kat og kat-misbrug kan give nogle uheldige associationer). Jeg mener ikke at der i samme grad er tungtvejende grunde til at fravige RO når det gælder chok vs. shock - men vil omvendt heller ikke mene at det er skrubforkert hvis artiklen flyttes (til shock eller anafylaktisk shock).
Eksemplet med hjertekrampe siger ikke nødvendigvis så meget om RO - både hjerte og krampe findes i RO og sammensætningen er helt traditionel.
Og så vil jeg lige endnu en gang pointere at debatten ikke handler om hvorvidt Wikipedia skal skelne mellem chok og shock (hvad der under alle omstændigheder ikke afgøres af RO), men om hvorvidt de to begreber skal staves ens eller ej (det er ikke noget problem at skelne mellem opslag med samme stavning - se fx Europa (flertydig)). -- JGC 8. jun 2007, 12:28 (CEST)
Det er jo netop at stavemåden virker forstyrrende hvis man staver shock som chok. For dem der arbejder med begreberne professionelt er det (næsten) lige så sjov læsning at man får sig en allergisk eller blødnings- 'forskrækkelse' som hvis man har et katmisbrug. --Epistaxis 13. jun 2007, 10:16 (CEST)
Der vil jeg give Epistaxis (jeg har hidtil kun fulgt denne debat på sidelinjen). Når nu der rent faktisk findes særtilfælde, og særtilfældet er sket i en situation, hvor (også) JGC synes, at katmisbrug lyder både tåbeligt og misvisende, hvorfor kan man så ikke fravige, når JGC ikke synes det (men andre gør)? Og ikke hvis eksperter, der arbejder med det, synes det (fordi de professionelt ligger to meget forskellige betydninger i de to stavninger af hvad der synes at være samme ord). Hvad der for andre ligner stavefejl, kan snildt være en del af at fagsprog, bare tænk på en:Referer - det er en (sædvanlig) stavefejl, der sneg sig ind i en specifikation, og nu rent faktisk dækker over et bestemt begreb som er relateret til det korrekt stavede ord (referrer), men ikke har samme betydning. Hvis man intet vidste om brugen af refer(r)ers i http, så vil man selvfølgelig kræve ordet stavet korrekt, men hvis man nu lod eksperterne fortælle deres side af historien, så må man naturligt lade sig overbevise om, at den aktuelle stavning er den rigtige – hvor forkert den end må synes. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 13. jun 2007, 11:06 (CEST)
Nåja, når du længere oppe argumenterer for, at betydningen chok eller shock skal fremgå af sammenhængen (selvom det er forholdsvist nært beslægtede betydninger for os lægmænd), hvordan kan du så mene, at man ikke kan forstå betydningen af katmisbrug af sammenhængen? Kan du komme med et fornuftigt eksempel på en sætning, hvor man kan være i tvivl og som rent faktisk kunne forekomme? Det vil unægteligt være nemmere at forstå om der menes et euforiserende stof eller naboen pekingeser en-eller-anden-kat-med-fire-ben ud fra konteksten, end de mange ovenstående eksempler på brugen af chok og shock. :) --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 13. jun 2007, 11:11 (CEST)
Morten, hvis det vitterlig kun er mig der mener at man ikke skal fravige RO i dette tilfælde, kan vi løse problemet her og nu - jeg vil ikke stå i vejen for en flytning på det grundlag. Mht. fejllæsningen af katmisbrug er det reelle problem ikke at man ikke kan regne den korrekte sammenhæng ud - men derimod at den "forkerte" sammenhæng dels ligger lige for og dels virker komisk. Da der for et års tid siden udkom en bog om en pige ved navn Pi, valgte man fra forlagets side også at bruge en forkert apostrof - Pi's liv - i stedet for det formelt korrekte Pis liv. Selv om den korrekte mening godt kan hives ud af overskriften uden apostroffen, virker fejllæsningen langt mere oplagt - og derfor er den korrekte overskrift problematisk i praksis. Det gælder også for katmisbrug, men det gælder ikke for chok vs. shock. -- JGC 13. jun 2007, 11:25 (CEST)

(efter redigeringskonflikt)

Jeg kan godt sætte mig ind i at det også kan være "sjov læsning" for fagfolk når de læser om "blødningsforskrækkelser". Man skal dog huske at wikipedia er et alment opslagsværk, så hvis der er forskel mellem stavemåden i fagsprog og dagligsprog er det sidstnævnte der har "fortrinsret".
Når det er sagt, mener jeg at vi bør prøve at finde en mindelig løsning på det aktuelle spørgsmål - chok vs. shock. Jeg tror ikke der kommer nye argumenter på banen længere, og den mere generelle debat om RO eller ikke RO er også strandet. Jeg mener stadig at artiklen ikke bør flyttes, men hvis der er flere der mener at en flytning vil være det korrekte, bakker jeg gerne op. Jeg vil opfordre deltagerne i denne debat (og evt. nytilkomne) om - kort - at tilkendegive en stillingtagen til om artiklen skal flyttes. Det er ikke tænkt som en afstemning, om end nogle måske alligevel vil opfatte det sådan. Jeg synes bare vi bør komme videre. -- JGC 13. jun 2007, 11:15 (CEST)

Det er muligt, dette allerede er diskuteret ovenfor, men den diskussion var dog alligevel en smule længere, end jeg kunne klare en sen onsdag aften. :) Er det ikke en mulighed, at begrebet "shock" blot ikke er medtaget i RO? Altså, at det ikke blot er presset ind i "chok" men simpelthen ikke er en del af ordbogen. Der findes utallige eksempler på fagudtryk, der ikke er at finde i RO. "Shock" er vel som sådan (og her er det muligt, jeg tager fejl) mindre dansk end "chok". Min pointe er, at det ikke er muligt at konkludere det fjerneste; det er ikke muligt blot at henvise til den typiske "RO vs. fagsprog"-diskussion. (Bemærk at jeg siger dette, som hvad der i Wikipediaterminologi angiveligt kaldes en RO-fascist. :)) --Pred (diskussion) 13. jun 2007, 23:22 (CEST)

Pred, det er muligt men i mine øjne ikke sandsynligt. RO medtager kun ganske sjældent betydninger i opslagene, så det er i praksis umuligt at afgøre om "shock" ikke er medtaget fordi det er et fagudtryk og derfor uden for RO's område, eller fordi det i RO-sammenhæng staves chok. Tidligere i debatten har jeg imidlertid henvist til Nudansk Ordbog samt Gyldendals Leksikon, der begge nævner den medicinske betydning under chok (og ikke medtager staveformen shock). Et argument for den ensartede stavemåde er desuden at der etymologisk med stor sikkerhed er tale om ét ord. På flere andre sprog - bl.a. engelsk, svensk og tysk - staves de to begreber også ens. -- JGC 13. jun 2007, 23:47 (CEST)

Jeg ved, der er nogle, der mener, at der ikke er flere argumenter, der kan bidrage til en løsning af sagen. Jeg har dog inspireret af diskussionen her på wiki talt med flere læger og sygeplejersker, som har deres daglige gang i skadestuer o.l. Her er der udelt mening om at betegnelsen chok er fuldstændig uacceptabel for den fysiologiske tilstand, idet ordet har en helt anden betydning end ordet shock. En læge vil således reagere og behandle en patient meget forskelligt alt efter om patienten indlægges med chok eller shock. Endvidere bør det nævnes at chok er en tilstand, der kan medføre shock og disse to bør derfor ikke staves ens, der noget sundhedsfagligt personel vil kunne se de to ting som en gradbøjning af samme og inddirekte afgøre tilfældets alvorlighed på baggrund af ordets stavemåde. - (skrev Slsp (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Flyttetermometer[redigér wikikode]

Som beskrevet ovenfor vil jeg gerne have nogle tilkendegivelser fra de folk der har ytret sig i debatten om en mulig flytning af Anafylaktisk chokAnafylaktisk shock. Så vidt jeg kan se er argumenterne for og imod en flytning rigeligt præsenteret i den foregående debat, så jeg vil foreslå at man i dette afsnit nøjes med kort at redegøre for hvilket standpunkt man støtter. Jeg har ikke tænkt mig at gøre dette til en formel afstemning - de sidste par afstemninger har vist at der er en del modvilje mod at stemme om for meget. Men "termometret" her er et forsøg på at lave en fair afvejning af stemningen for eller mod en flytning.

Herunder er fire udsagn man kan tilkendegive sin støtte til. Det er naturligvis muligt at tilføje flere punkter, men jeg håber at deltagerne vil holde sig til ret klare tilkendegivelser.

Anafylaktisk shock er korrekt; udgaven med chok er stærkt problematisk[redigér wikikode]

Anafylaktisk shock er korrekt; udgaven med chok er uskøn men til at leve med[redigér wikikode]

Anafylaktisk chok er korrekt; udgaven med shock er stærkt problematisk[redigér wikikode]

Anafylaktisk chok er korrekt; udgaven med shock er uskøn men til at leve med[redigér wikikode]

  1. -- JGC 13. jun 2007, 11:15 (CEST)
  2. -- Byrial 16. jun 2007, 04:44 (CEST) (Shock er ikke "uskøn", blot en afvigelse fra den officielle danske retskrivningsnorm (som jeg synes wikipedia skal holde sig til)).
  3. --Palnatoke 16. jun 2007, 08:27 (CEST) Ditto.

Uanset om man vil regne dette for en pseudoafstemning eller ej, håber jeg at "termometret" kan hjælpe med at få afsluttet debatten uden at træde nogen over tæerne. For mig at se opnår vi ikke nogen enighed ved blot at fortsætte debatten. -- JGC 13. jun 2007, 11:15 (CEST)

Der er nu gået en uge siden termometret blev søsat og der kommer næppe flere tilkendegivelser her og nu. 4 brugere finder den nuværende stavemåde - anafylaktisk chok - stærkt problematisk; ingen finder anafylaktisk shock stærkt problematisk. De resterende tilkendegivelser er ligeligt fordelt mellem brugere der foretrækker den nuværende stavemåde og brugere der foretrækker en flytning. Jeg vil derfor flytte artiklen i overensstemmelse med det oprindelige flytteforslag.
Jeg vil gerne sige tak til deltagerne i debatten - og her i "temperaturmålingen" - for at holde hovedet koldt. Jeg håber at flyttedebatten her kan bruges som et godt eksempel på at en stavekonflikt kan løses i mindelighed selv om folk har forskellige holdninger til hvor meget man skal følge retskrivningsordbogen. --JGC 20. jun 2007, 00:41 (CEST)

Mængde[redigér wikikode]

Lider selv under dette, jeg er dog ikke 100% sikker i mit udsagn her, men skulle mene at mængden er underordnet. Reaktionen kan komme selvom det er 1mg, det er ihverfald hvad jeg altid har fået af vide af lægerne. Kan andre bekræfte dette inden jeg retter i artiklen? (skrev Emil M (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Det er ikke helt korrekt. Det kan variere fra person til person, hvor stor en mængde af stoffet, der er farligt. Det hænger bl.a. sammen med, at forskellige personer ikke er "lige meget allergiske" over for stoffet. Men også den generelle situation, at mennesker er forskellige - og deres kroppe er forskellige - gør, at det er umuligt at fastsætte en generel grænseværdi.
Anafylaktisk shock er i princippet en allergisk (over)reaktion på noget, som man ikke kan tåle. Derfor kan mange mennesker i længere tid udsættes for det stof, de er allergiske over for uden at lide overlast. --|EPO| COM: 4. jan 2010, 19:35 (CET)