Diskussion:Annette Vilhelmsen

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Fejlinformation eller vildledning[rediger kildetekst]

Annette Vilhelmsen vildledte ikke folketinget. Hvis nogle mener noget andet, så vil jeg bede om en kilde til den påstand. TraxPlayer (diskussion) 15. feb 2016, 22:28 (CET)

TraxPlayer, du har skåret sætningen "I sagen fejlinformerede Vilhelmsen Folketinget." fra. Det fremgår af en af artiklens kilder[1] at:
Lige inden samrådet i går erkendte Annette Vilhelmsen i et svar til Folketinget, at hun har givet ’Stemmer på Kanten’ særbehandling, selv om hun 13. november sagde til Folketinget, at Lisbeth Zornig Andersen »har ansøgt på fuldstændig lige vilkår« med de øvrige ansøgere.
Altså fejlinformation. Du fjerner sætningen med begrundelsen "Fjernet sætning om vildledning", hvilket er noget andet. Det fremgår også af kilden at Finn Sørensen udtaler:
Men i mit hoved er det ikke blevet konstateret, at hun bevidst har givet urigtige oplysninger. Det er blevet konstateret, at der er blevet givet mangelfulde oplysninger
Pointen i denne strid om ord er at Enhedslisten valgte at undlade at vælte ministeren fordi der var tale om fejlinformation, ikke bevidst vildledning. Artiklen gør denne skelnen så klar som den kan vist kan blive i den politiske situation.
Det ville være interessant mulighed for at forbedre artiklen, hvis nogen finder den uvildige advokatundersøgelse frem.
Mvh.--Madglad (diskussion) 15. feb 2016, 23:06 (CET)
Advokatundersøgelsen er her. Jeg kan se det er mig der har indsat passus om fejlinformerede. Det fik jeg fra Informations artikel hvor man læser "Annette Vilhelmsen får lov at fortsætte som socialminister, selv om hun har fejlinformeret Folketinget og erkendt særbehandling af Huset Zornig" (min fremhævning). Hvis Information er galt på den er det selvfølgelig relevant. — Fnielsen (diskussion) 16. feb 2016, 00:34 (CET)
Nu er det jo ikke så meget Informations vurdering, det er Informations udlægning af Enhedslistens formuleringer/vurderinger. Det hører formodentligt med til historien at Enhedslisten på det pågældende tidspunkt ikke var særligt glade for at vælte SF's formand som minister, hvilket Information så ikke er begyndt at spekulere omkring. Men det var der så vidt jeg husker andre der gjorde i de dage. Men det handler jo ikke så meget om AW's person som det handler om det politiske spil omkring regeringen som helhed. Jeg hæfter mig i øvrigt ved sætningen: "Det betyder, at Huset Zornig må anses for at have haft en fordel i forhold til andre ansøgere" på side 56 i advokatundersøgelsen. Så folketinget må siges at have været fejlinformeret.--Madglad (diskussion) 16. feb 2016, 01:08 (CET)

OK. Men forskel på Bødskov og A. Vilhelmsen[rediger kildetekst]

Jeg har rettet Morten Bødskovs afgang i denne artikel til afsked pga. vildledning, da han modsat Vilhelmsen havde gjort det bevidst. Artiklen kunne måske bedre forklare forskellen eller slet ikke referere til Bødskov, da de to sager ikke er ens i grovhed.

TraxPlayer (diskussion) 16. feb 2016, 13:43 (CET)

Enig. Omtalen af Morten Bødskov er jo irrellevant ift. Annette Vilhelmsen, artiklen handler jo ikke om regeringens parlamentariske grundlag.--Madglad (diskussion) 16. feb 2016, 16:34 (CET)