Diskussion:Antisemitisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Opfattelsen af jøderne som den egentlige årsag til en række samfundsmæssige problemer blev en stadig stærkere del af europæernes tankegang. Både paver, fyrster og kunstnere har bidraget af dette billede af jøderne, som de der forkastede Gud ved at korsfæste hans søn.

Fyrsterne har da som regel beskyttet jøderne.

Det vil jeg stille mig tvivlende overfor. Du er velkommen til nævne eksempler.--Heelgrasper 17. maj 2005 kl. 01:30 (CEST)

Er det ikke meningen at det man skriver skal være subjektivt? Jeg synes at der kommer nogle meninger til udtryk i denne artikel. (skrev 217.157.238.141 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Du bytter vist om på "subjektivt" og "objektivt". Men jeg vil give dig ret. Bl.a. er jeg ikke vild med forklaringen på, hvorfor jøderne hades. Der er jo nok mere blot dén forklaring. --|EPO| 29. jan 2007 kl. 20:08 (CET)
Jeg har forsøgt mig med en neutral beskrivelse af baggrunden for antisemitismen. Hvorvidt det er lykkedes mig, må andre bedømme. Kritik og rettelser er velkomne.--Sten Porse 30. mar 2007 kl. 12:29 (CEST)

Ang. den seneste tilføjelse: Had til jøderne grundet Mellemøstkonflikten - jeg synes teksten virker noget tendentiøs. Forfatteren skriver:

"I Danmark såvel som i resten af Europa har der i nyere tid (i Danmark fra midten af 1990erne) været en klar nyere tendens i antisemitismen, nemlig forfølgelse af jøder grundet deres relation til staten Israel." Det er historisk ukorrekt - især venstrefløjen, men også den yderste højrefløj har på forskellige tidspunkter siden staten israels oprettelse været mod staten israel og ytret antisemitiske holdninger. I USA har især den racistiske højrefløj (Ku Klux Klan m.fl.)en lang tradition for antisemitiske ytringer. I Tyskland, Sverige, Frankrig og andre europæiske lande, har der siden Anden Verdenskrig været højreekstremistiske antisemitiske grupperinger, som var modstandere af staten Israel. Et godt eksempel på et antizionistisk og antisemitisk værk er Nina Bjørnboes bog om den fascistiske og antisemitiske Harald Nielsen: "Manden, der overlevede sin skæbne. Harald Nielsen 1879-1957" (1981).

Forfatteren skriver endvidere: "Nogle personer af arabisk herkomst ser åbenbart jøder som værende israelere." Hvorfor peger forfatteren kun på "personer af arabisk herkomst" - det virker en kende antiarabisk og peger måske på forfatterens egne anti- og sympatier? Der findes, da langt flere nationale, etniske, politiske og religiøse grupperinger end arabiske, som ser "jøder som værende israelere" - forfatteren bør skrive alle eller ingen!

"Dette kom bl.a. til udtryk ved terrorangrebet (en bombe) mod Københavns synagoge i 1985. Det blev af politiet opdaget, at denne bombning var arrangeret af libanesere." Fint at nævne dette angreb på Mosaisk Trossamfunds synagoge, men så er det vigtigt, at have de historiske fakta: "22. juli 1985 sprang to bomber med kort tids mellemrum i København. Den ene var anbragt ved det amerikanske flyselskab North West Orient Airlines i Vester Farimagsgade. Den anden sprang ved den jødiske synagoge i Krystalgade. I alt 22 personer kom til skade - heraf flere alvorligt. En 26-årig algerisk mand, der tilfældigt passerede flyselskabet, døde senere af sine kvæstelser. En tredje bombe blev af en af gerningsmændene anbragt foran det israelske flyselskab El-Als hovedkontor på Vesterbrogade, men da han blev forstyrret af en ældre dame, tog han bomben med sig gennem byen og endte med at kaste den i kanalen i Nyhavn. Gerningsmændene tog tilsyneladende i ro og mag flugten via flyvebådene til Malmø. Først i maj 1989 i Stockholm blev fire palæstinensere fra den palæstinensiske organisation PFLP-GC anholdt og dømt for at stå bag terroraktionerne i København samt aktioner i Stockholm og Amsterdam." (Fra Politiken 13.05.2006). Man kunne også nævne antisemitisk hærværk mod statuer af jøder i København (hagekors-grafitti) etc.

"Denne form for antisemitisme er dog først rigtig kommet frem i forbindelse med opblusningen af Mellemøstkonflikten i det, der kaldes den "anden intifada". I Danmark har foreningen hizb-ut-Tahrir gjort sig bemærkede i denne retning ved at udstede dødstrusler mod jøder." - Det er relevant, at nævne Hizb-ut-Tahrir, men igen skal fakta være korrekte: Tekst på løbeseddel uddelt af Hizb ut -Tahrir i marts 2002: "Og dræb dem, hvorend I møder dem, og fordriv dem, hvorfra de fordrev jer (...) Jøderne er et bagvaskende folk, og de er et folk, der forråder og bryder aftaler og pagter, og de opdigter løgne og fordrejer ord fra deres rette sammenhæng, og de fratager uretfærdigt rettighederne, og de har dræbt profeter og dræber uskyldige, og de er voldsomst i fjendskab til muslimerne, og Allah har forbudt os at tage dem til loyale venner." (Koranens sura 2:191). Løbesedlen kostede Hizb ut-Tahrirs talsmand i Danmark, Fadi Abdullatif, en dom for racisme på 60 dages betinget fængsel. Relevant ville det også være, at nævne eksempelvis Søren Krarups antijødiske/antisemitiske værk fra 1960: "Harald Nielsen og hans tid". Han har også skrevet om jøder, forsvaret Luthers antisemitiske skrifter m.m. i Tidehvervs medlemsblad "Tidehverv" flere gange.

Generelt synes jeg at den nyligt tilkomne tekst bør fjernes eller ændres radikalt. Den opfylder ikke betingelserne for objektiv (eller neutral) formidling af et emne. Bruger:Baj 19. juni 2007

Georg Brandes og Søren Krarup[redigér wikikode]

Jeg har fjernet omtalen af Søren Krarup, da den var ude af sammenhæng. Antydningerne om Krarup som antisemit stammer fra en historieafhandling af Sofie Bak fra 2003/2004: Studier i dansk antisemitisme 1930-1945. En enkelt afhandling giver imidlertid ikke bred konsensus om en så grov påstand, og afhandlingen skriver vist nok ikke ligeud at Krarup skulle være antisemit, men kommer med antydninger. Krarups bog om Brandes er endvidere fra 1960, og det er derfor anakronistisk at trække DF ind i sagen. Det er velkendt at Krarup ikke kan lide Brandes og de kulturradikale, hvilket er en ideologisk og kulturel, ikke en antisemitisk kritik. Brandes har i skarpe vendinger bekæmpet kristendommen og ønsket af afkristne Danmark. Det kan diskuteres om hans jødiske baggrund bør trækkes ind i den diskussion, men det er i hvert fald ikke nødvendigvis antisemitisme hvis man gør det. Begrebet blod er blevet brugt på forskellige måder i sproget, som allegori for ånd eller livskraft. Det er kun nazisterne der bruger blod som synonym for genetik, afstamning og "race". Der er altså ikke sikkert belæg for at man er racist eller antisemit fordi man har brugt udtrykket jødisk blod. --Casper 23. nov 2008, 09:49 (CET)