Antisemitisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En gul davidsstjerne var påbudt tøjmærke for jøder i Nazi-Tyskland og mange tyskbesatte områder under anden verdenskrig. Disse jødestjerner er blevet et af 1900-tallets mest kendte symboler på antisemitisme.

Antisemitisme betegner en fjendtlig indstilling til, fordomme overfor eller diskrimination mod jøder. Antisemitisme opfattes generelt som et udtryk for racisme.[1] Antisemitisme kan manifestere sig på mange måder fra nedsættende eller hadefulde udtalelser og diskrimination mod individuelle jøder til organiserede pogromer iværksat af menneskemængder eller myndigheder mod hele jødiske samfund. Udtrykket anvendes i vore dage ofte parallelt med islamofobi.[2][3][4]

Begrebets oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Ordet antisemitisk antages først at være brugt af den østrigske jødiske lærde Moritz Steinschneider i 1860. Det skete i en polemik mod franskmanden Ernest Renan, der havde omtalt "semitiske racer" som underlegne i forhold til "ariske racer" - en holdning, som Steinschneider karakteriserede som "antisemitiske fordomme" ("antisemitische Vorurteile").[5][6] Den videre udbredelse af ordet antisemitisme tilskrives dog især den tyske agitator og journalist Wilhelm Marr, der anvendte betegnelsen i flere hadefulde antijødiske skrifter i 1880'erne.[7] Mens Renan havde brugt semitter som betegnelse for alle, der talte semitiske sprog (eksempelvis også arabisk-talende), blev betegnelsen antisemitisk af Marr og efterfølgende brugt som synonymt med antijødisk.

Begrundelser for antisemitisme[redigér | redigér wikikode]

Der har været fremført forskellige begrundelser for antisemitiske holdninger i tidens løb, således religiøse, politiske, sociale og racistiske, men grænserne mellem disse er ofte flydende.[8]

Religiøst betinget[redigér | redigér wikikode]

Den religiøst baserede antisemitisme har eksisteret siden hellenismen, hvor jøderne opponerede mod den hellenistiske religion. Den er dog især et kristent fænomen, der har eksisteret i det meste af kristendommens historie. Antisemitisme har således i nogle perioder været en officiel del af den kristne kirkes holdninger.[7] Den religiøse antisemitisme har ofte hentet sine argumenter fra Det Ny Testamente, hvor jøder flere steder fremstilles som hævntørstige, nærige og onde. Ikke mindst er ideen om, at jøderne var ansvarlige for Jesu død gennem historien blevet fremhævet. I Middelalderen var det en udbredt myte, at jøder dræbte kristne børn for at bruge deres blod i jødiske ritualer.[7] Også Martin Luther, der skrev tre voldsomme antijødiske kampskrifter (Brief wider die Sabbather an einen guten Freund (1538), Von den jüden und iren lügen (1543) og Vom Schem Hamphoras und vom Geschlechte Christi (1544), er blevet citeret ofte af senere antisemitter.

Religiøs antisemitisme betegnes somme tider som antijudaisme.[8]

Socioøkonomisk betinget[redigér | redigér wikikode]

Den socioøkonomisk baserede antisemitisme opstod i Middelalderens Europa, hvor samfund af jøder var bosatte i mange europæiske lande. Ofte var de henvist til at ernære sig ved ganske bestemte erhverv som købmænd og pengeudlånere. Det skabte grobund for forestillinger om jøder som rige og pengegriske.[7]

Racistisk betinget[redigér | redigér wikikode]

I slutningen af 1800-tallet voksede en pseudovidenskabelig racelære og raceideologi frem, som i en del udgaver var antisemitisk, og som under nazismen fik skæbnesvangre konsekvenser for de europæiske jøder. Ifølge denne tænkning tilhørte jøder en særlig race, der var underlegen i forhold til andre racer. Ud fra denne genetiske tankegang spillede det ingen rolle, om jøder konverterede til en anden religion eller frasagde sig deres kultur, da racemæssige karaktertræk blev anset som umulige at ændre. Efter anden verdenskrig er denne tankegang miskrediteret, og nutidens antisemitisme handler i stedet om jøders kultur, religion og identitet.[7]

Udslag af antisemitisme[redigér | redigér wikikode]

Selvom begrebet antisemitisme først blev taget i brug i anden halvdel af det 19. århundrede, er fænomenet langt ældre. Jødeforfølgelser har fundet sted siden antikken. Seleukiden Antiochos 4. Epifanes' forbud mod at udøve jødisk religion i 168 fvt., der efterfølgende førte til det makkabæiske oprør, nævnes som den første større konflikt med antisemitiske undertoner.[8] I Middelalderen blev jøder udvist af en række europæiske lande, mens de andre steder blev tvunget til at leve afsondret i særlige ghettoer. Ved starten af 1. korstog var der store massakrer på jøderne i det tyske Rhinland, hvor de jødiske samfund i byerne Speyer, Worms og Mainz blev ødelagt. Andre kendte voldsomme udslag fandt sted under den spanske inkvisition, Bogdan Khmelnytskijs opstand mod Polen i 1648, hvor titusinder af jøder blev dræbt, en række pogromer i Rusland og andre østeuropæiske lande fra slutningen af 1800-tallet, og de tyske nazisters holocaust 1933-45, hvor seks millioner europæiske jøder blev udryddet. Dreyfus-affæren i Frankrig omkring 1900 var et andet berømt, omend mindre voldsomt eksempel på en udbredt europæisk antisemitisme.

Antisemitisme i Danmark[redigér | redigér wikikode]

De første jøder i nyere tid begyndte at bosætte sig i Danmark sidst i 1600-tallet, og der har lejlighedsvis siden da været eksempler på antisemitiske holdninger og handlinger i Danmark. Det gælder således den litterære jødefejde (Jødefejden 1813) og de antisemitiske optøjer i København og provinsen 1819-20 (Jødefejden 1819-1820). Også i mellemkrigstiden 1918-39 var der antisemitiske strømninger i det danske samfund som en efterklang af begivenhederne udenfor landets grænser. I 1917 stiftede en gruppe kunstnere og akademikere således den antisemitiske forening Dansk Forening til Fremmedelementers Begrænsning, senere omdøbt til Dansker-Ligaen. Foreningen fik stor betydning for de danske nazister. I 1930'erne var især den danske avis Jyllands-Posten præget af antisemitiske holdninger. Avisens faste skribent Hans Jacob Hansen med tilnavnet "Flue-Professoren" skrev således om Jødeproblemet og foreslog bl.a. i sine artikler, at de danske jøder skulle udelukkes fra bestemte stillinger i samfundet for at gøre det jødefrit.[9]

Antisemitismen spiller ikke nogen stor rolle i dag i det danske samfund, men dyrkes dog i snævre kredse, f.eks. hos de danske nazister i DNSB og i nogle islamistiske fora.[10]

Siden 2015 har Rigspolitiet foretaget en årlig afrapportering af hadforbrydelser. I 2016 registrerede politiet 88 religiøst motiverede hadforbrydelser, hvoraf de 21 var rettet mod jøder. Jøderne var dermed den religiøse gruppe, der tegnede sig som ofre for den næststørste andel af årets hadforbrydelsessager. De fleste religiøst klassificerede hadforbrydelser, nemlig 56, var islamofobiske, idet de var rettet imod danske muslimer.[11]

Antisemitisme og antizionisme[redigér | redigér wikikode]

Fremkomsten af zionismen som bevægelse og især oprettelsen af staten Israel i 1948 har ført til en reaktion i form af antizionismen, modstand mod oprettelsen og eksistensen af en jødisk nationalstat. Forholdet mellem antisemitisme og antizionisme har ofte været genstand for debat.[12] Såvel zionisme som antizionisme er grundlæggende ikke-racistiske, politiske holdninger, men i det omfang antizionistisk argumentation låner træk fra antisemitisme, kan den udarte til også at være antisemitisk.[8] I moderne tid er der således konstateret flere racistiske angreb på jøder – som fx graffiti og tilråb – når der har været politisk uro i Israel og de palæstinensiske områder.[7]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ FN's generalforsamling, session 53, Resolution 133: Measures to combat contemporary forms of racism, racial discrimination, xenophobia and related intolerance A/RES/53/133 side 4. 1. marts 1999.
  2. ^ Antisemitisme og islamofobi i vækst i Europa. Artikel i Kristeligt Dagblad 20. september 2008.
  3. ^ Om: Antisemitisme, islamofobi og hadtale i EU. Mundtlig forespørgsel i Europaparlamentet 16. september 2015.
  4. ^ Københavns Kommunes handleplan 2016 for bekæmpelse af diskrimination. Dateret februar 2016, Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltnings 3. kontor.
  5. ^ Bein, Alex: The Jewish Question: Biography of a World Problem. Fairleigh Dickinson University Press, 1990, s. 594. ISBN 0-8386-3252-1.
  6. ^ Falk, Avner (2008). Anti-Semitism: a History and Psychoanalysis of Contemporary Hatred. Westport, CT: Praeger. ISBN 978-0-313-35384-0. 
  7. ^ a b c d e f Hvad er antisemitisme? Fra folkedrab.dk, hjemmeside fra Dansk Institut for Internationale Studier. Dateret januar 2010.
  8. ^ a b c d Karin Weinholt: Opslagsordet "antisemitisme" i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. marts 2018.
  9. ^ ’Overraskende aggresssiv antisemitisme’. Artikel af Ulrik Dahlin på information.dk 8. oktober 2008.
  10. ^ Hizb-ut-Tahrir opfordrer igen til drab på jøder, politiken.dk, 14.12.2004
  11. ^ Rigspolitiet: Hadforbrydelser i 2016. Rigspolitiets årsrapport vedrørende hadforbrydelser. Dateret september 2017.
  12. ^ Steen Folke: Skellet mellem antizionisme og antisemitisme. Indlæg i Kristeligt Dagblad 31. januar 2002.