Diskussion:Carlsberg

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Carlsberg blev grundlagt af Jacob Christian Jacobsen, hvis navn (efter dansk skik) normalt skrives J. C. Jacobsen.

Men endnu i 1800-tallet udtalte man J. som i. Dette hænger sammen med at man brugte "gotisk" skrift og fraktur-tryk, og her skelnedes ikke mellem J og I. Tænk også på digteren J. P. Jacobsen som næppe nogen inden 1950 ville have faldet på at kalde Jod P. Jacobsen.

Jeg er betænkelig ved at vi accepterer den (endnu) usædvanlige skrivemåde I. C. Jacobsen. Hvad mener andre?

Sebastjan 23 sep. 2004 kl. 08:10 (CEST)

Jeg synes du har ret. Problemet er selfølgelig det med udtalen - så vidt jeg husker, blev Jacobsen også kaldt for "I. C." i tv-serien "Bryggeren" for nogle år siden. Så det "navn" er der sikkert mange der har indprentet sig. Mit forslag vil være at der oprettes en omdirigeringsside "I. C. Jacobsen" til enten "J. C. Jacobsen" eller "Jacob Christian Jacobsen", når en eller anden engang skriver en artikel om manden. - Og at vi retter tilbage til "J. C. Jacobsen" i denne artikel. vh Lise Lise Smidth 23. sep 2004 kl. 08:50 (CEST)
Der er en pointe, og jeg er nu også enig. Jeg havde bare set IC så mange steder at jeg, jvf. Bryggeren tog I'et som en selvfølge. Jeg retter tilbage med bøjet hovede. Jørgen 23. sep 2004 kl. 09:22 (CEST)

"I 1882 grundlagde sønnen bryggeriet Ny Carlsberg, ..." - den holder vist ikke; http://www.aok.dk/profile/6287 fortæller at "hans dominerende personlighed i 1871 fik sønnen Carl til at etablere et konkurrende bryggeri på nabogrunden under navnet Ny Carlsberg." --Palnatoke 12. sep 2005 kl. 22:59 (CEST)

Historien omkring Ny Carlsberg-bryggeriet er temmelig indviklet, så jeg har fundet Kristof Glamanns Bryggeren frem. I 1871 fik Carl lov at leje det nyopførte Anneksbryggeriet af J.C. Her bryggede Carl øl under Carlsberg-navnet, selvom øllen ikke var på højde med kvaliteten af J.C.'s Carlsberg-øl. Anneksbryggeriet blev i daglig tale kaldt Ny Carlsberg, men J.C. brød sig ikke om at sønnen brugte Carlsberg-navnet, og i 1882 indgik de så en aftale der bl.a. gav sønnen retten til Ny Carlsberg-navnet. Året efter stod Carls eget bryggeri færdig.
Det lader til at 'nettet' er endnu mere uenig om årstallet. Denne side fra Det kgl. Biblioteks webside anfører også 1882 som året for Ny Carlsbergs grundlæggelse http://www.kb.dk/kb/dept/nbo/da/samlinger/smaatryk/udstilling/Forside/tema11/tema_11.htm, mens ølsiden Beerlodge http://www.beerlodge.dk/land_danmark_carlsberg_carls_paaske.shtml skriver at Carl fik sit eget bryggeri i 1880.
Måske er løsningen at præcisere sætningen ved at nævne Anneksbryggeriet og aftalen fra 1872? VH Stork 13. sep 2005 kl. 16:48 (CEST)

Lukningen af produktionen i Valby[rediger kildetekst]

Carlsbergs danske aktiviteter er behandlet i artiklen om koncernens danske selskab, Carlsberg Danmark, hvor lukningen af ølproduktionen i Valby allerede er nævnt. Det er efter min mening dårlig prioritering at sætte en relativt lille begivenhed så højt i denne artikel.

Carlsberg har mange bryggerifaciliteter i datterselskaber rundt om i verden som der jævnligt sker diverse ændringer med (man lukkede jo for nylig også produktionen i Stockholm), og jeg vil derfor foreslå, at lukningen bare nævnes i historie-afsnittet: Carlsberg brygger fra 2008 ikke længere øl i Valby, da man har besluttet at samle den danske produktion i Fredericia. Er nogen uenig i dette? --Stork 26. feb 2006 kl. 12:23 (CET)

Bliver der ikke stadigt brygget specialøl i Valby? -- Fnielsen 2. maj 2006 kl. 00:09 (CEST)

Jo, Husbryggeriet Jacobsen vil fortsætte produktionen af specialøl også efter 2008. Det er faktisk (kun) den danske produktion af 'konventionelt' øl der samles i Fredericia. --Stork 2. maj 2006 kl. 15:39 (CEST)

Koordinater[rediger kildetekst]

Den nye feature med koordinater er fin, men giver den mening her? Altså, Carlsberg har jo både produktion i Erritsø ved Fredericia og i Valby, så det er vel ikke rigtig relevant at skrive koordinaterne for det ene af stederne?!--Brandsen 15. mar 2007 kl. 00:44 (CET)

Godt spørgsmål! I virkeligheden har Carlsberg jo aktiviteter over hele verden, så jeg valgte at plotte koordinaterne for hovedkvarteret i Valby ind, ligesom der i faktaboksen også står København som beliggenhed. Selvom det måske kan skabe lidt forvirring, vil jeg mene at det er fint nok..? --Stork 15. mar 2007 kl. 12:29 (CET)