Diskussion:DK5 Decimalklassedeling

Uha- jeg har tilladt mig at gruppere det tidligere stof om DK5-systemet ind i historie - så man får en oversigt.

Og så mener jeg, at det er på tide at stoppe eksperimenterne og nå frem til en afklaring af dette systems evt. brugbarhed i Wikipedia. Det kan man se noget om i Forslag neden for. Kort fortalt drejer det sig om at lave en specialkategori (DK5:) sv.t. (Kategori:), så de to arbejder uafhængigt af hinanden. Det håber jeg, at Bruger:Christian List har en teknisk kommentar til.

Ellers kan man klare sig med (Kategori:DK5) men med de funktionsbegrænsninger, der er i det nuværende system.

Det var hovedspørgsmålet - detaljer fremgår af det følgende. Idet jeg i ramme alvor vil foreslå, at denne diskussion flyttes til et nyt område, f.eks. Wikipedia:DK5 ..--WIKIng 28. nov 2004 kl. 17:19 (CET)

Historie

Dags dato har jeg flyttet hovedartiklen om DK5 til DK5 Decimalklassedeling, fordi jeg mener, at DK5-systemet er lidt uforståeligt eller underforstået. Det er et dansk system, men DK står for DecimalKlassedeling (5 hentyder til den udgave, man pt. benytter - selvom den ajourføres næsten årligt). Samtidig kunne jeg godt tænke mig at strukturere anvendelsen af DK5 lidt- og er begyndt med hovedgruppe 00-07. Endelig kunne denne diskussionsside godt trænge til en strukturering, hvis/såfremt dette system skal have en større betydning i forbindelse med emneinddelingen i Wikipedia.

--hansjorn 21. nov 2004 kl. 10:42 (CET)

---

Jeg tror det kunne være en god ide at inddele vores emner efter det foreslåede DK5 system, eftersom det bruges på de danske biblioteker. Vi mangler bare en med nok indsigt i systemet til at forsøge at starte på det ? -- Christian List 30. Okt 2002 kl.15:15 (CET)

---

Der findes et site på nettet som bruger det. http://www.kosmosnet.dk -- Jan Pedersen 30. Okt 2002 kl.16:40 (CET)

Jeg har brugt linket til at få de sidste hovedgrupper på plads. Det ser godt ud med alle de undergrupper du er ved at udfylde. Du har vel ikke tilfældigvis en mere komplet fortegnelse over systemet? -- Christian List 11. Dec 2002 kl.19:13 (CET)

Jeg bruger det Kongelige Biblioteks hjemmeside til at udfylde undergrupperne. De næste niveauer vil jeg prøve at finde på kommune biblioteket. Jan Pedersen 12. Dec 2002 kl.10:49 (CET)

---

Jeg vil lige gøre jer opmærksom på at DK5-systemet er pålagt retigheder, som vi må ikke andvende det, uden at betale, det er derfor at det ikke findes i fuld udgave på nettet.

Dansk Biblioteks Center er ejer http://www.dbc.dk/

Hvilke rettigheder har dbc på DK5? Det kan jo ikke være copyright, da det kun dækker kreative værker og ikke fakta. Hvis de har beskyttet systemet må det enten være patent, mønsterbeskyttelse eller varemærke. JøhP 30. Maj 2003 kl.13:17 (CEST)

DBC har såvidt jeg ved retten til at udgive systemet i bogform. Det er noget mærkeligt noget, for det er jo bibliotekspersonale, der medvirker til ændringer, så det burde være offentlig ejendom, dvs. en liste på nettet burde kunne anvendes uden beregning.--hansjorn 27. feb 2004 kl. 07:03 (CET)

Nu er jeg blevet lidt klogere. DK5-systemet er 'public domain', dvs. ALLE kan bruge det uden at overtræde noget som helst. Iøvrigt blev det lavet til folkebibliotekerne og Dansk Bogfortegnelse (Nationalbibliografien) i sin tid (først version blev til i 1915, og det nuværende DK5-system er fra 1970)--hansjorn 27. feb 2004 kl. 10:34 (CET)

---

Er der nogen særlig grund til at ændre gruppe 89 fra "sprogvidenskab" til "sprogforskning"? Det Kongelige Bibliotek bruger ingen af de to, men bare "sprog". Villum Sejersen 17. dec 2003 kl. 22:01 (CET)

Det kan du da have ret i. Sagen er, at jeg netop var blevet færdig med en artikel med titlen "Sprogforskning", og så var det jo noget lettere at gøre det inaktive link "Sprogvidenskab" aktivt ved at omdøbe det. Jeg tænke mig ikke tilstrækkeligt om, men hvad gør vi? Er man virkelig nødt til at gå på folkebiblioteket for at aflure dem kodningen...? Bruger:Mosepors 17. dec 2003 22.10

Mon ikke bare vi skal ændre DK5 gruppe 89 til "sprog"? Den artikel er jo først og fremmest en redegørelse for, hvordan lige netop det system er opdelt i hovedgrupper. Den videre underopdeling findes sikkert et eller andet sted på nettet; jeg tror du har ret i at DK5 egentlig mest bruges på folkebibliotekerne, men jeg har ikke lige i hovedet, hvor man finder en en detaljeret oversigt. Villum Sejersen 17. dec 2003 kl. 22:32 (CET)

Det var nok ikke så dumt! Bruger:Mosepors 17. dec 2003 kl. 22:37

---

Der er lavet en meget fin oversigt over DK5 - med de 10 hovedgrupper. Og så kan man endda skjule den, hvis det ønskes. Til gengæld kan jeg ikke finde ud af at redigere i den, for min boks er tom, når jeg trykker 'rediger'. Ellers ville jeg have fjernet listenumrene, så oversigten kom til at se således ud:
00-07 Værker af almindeligt og blandet indhold
10-19 Filosofi. Psykologi. Videnskab og forskning
20-29 Religion
30-39 Samfundsvidenskab. Pædagogik. Folkekultur
40-49 Geografi og rejser. Lokalhistorie
50-59 Naturvidenskab og matematik. Antropologi og etnografi
60-69 Praktiske fag. Lægevidenskab
70-79 Kunst. Teater. Film. Musik. Spil. Idræt
80-89 Litteratur. Sprog
90-99 Historie

--hansjorn 28. feb 2004 kl. 09:58 (CET)

Det er sådan set en udemærket ide, men det lader sig desværre ikke gøre med den nuværende software. Den oversigt er nemlig automatisk indsat af softwaren fordi der er mere end 3 overskrifter. Du kan slå oversigten helt fra under dine indstillinger under vis indholdfortegnelse, men du kan desværre ikke rette i den.

--Christian List 28. feb 2004 kl. 14:53 (CET)

Tak for dit svar - som jeg har tænkt meget over. Det er fint, at man kan lave en automatisk indh.fortegnelse, men det er ikke så godt, hvis det går ud over overblikket. Kan man ikke undlade at lave den i 2 niveauer, så man blot får tallene: 1, 2, 3, .. for DK-grupperne. Godt nok starter man normalt med gruppe 0, 1, 2 .. til 9 - men det letter overblikket, hvis man slipper af med 1.1, 1.2 osv.

Idet det vigtigste her ER oversigten og ikke indledning og lænker osv. Bare en ide --hansjorn

Præ-koordination

Jeg er begyndt at ændre indførslerne for hovedgrupperne 00-03 og 07 m.fl., så de flyttes fra DK5 00 til DK5 00 <tekst>. Det giver mere mening for mig, når jeg arbejder med det - idet et klik på 00 ikke siger så forfærdelig meget (DK5 00).

Desuden er jeg begyndt på at normalisere søgeordene i de tekststrenge, der følger med overskrifterne i DK5, så de passer til de normale wiki-opslagsord. Et eksempel er National bibliografi -> nationalbibliografi. Idet de originale titler naturligvis bør bevares, så der er 100% overesstemmelse mellem DK5-systemet og Wikiens udgave.

Endelig har jeg tænkt på, at man bør afprøve kategori-mulighederne med DK5, så disse to systemer kan samarbejde. --hansjorn 18. nov 2004 kl. 08:10 (CET)

Jeg har ikke den store mening om der skal tekst efter nummeret eller ej, men for mig er det nu mest konsekvent kun at have nummeret, så kommer forskellige mennesker ikke til at forsøge at "opfinde" nye sider som allerede findes.

Jeg har forsøgt mig med en skabelon der forhåbentlig kan lette navigeringen rundt i DK5 systemet. Den er forløbig indsat på DK5 90. Den er godt nok lidt lang, men jeg ved ikke lige hvordan den kan forkortes?

--Christian List 24. nov 2004 kl. 19:29 (CET)

Tak for ideen og udførslen Christian - det ser meget fint ud. Jeg har ikke gennemskuet endnu, hvordan du gør det - men det jeg ser, kan jeg godt lide. Det virker også enklere at rette i - selvom jeg endnu ikke har prøvet. Men det vil være en god side at vende tilbage til, når/hvis man farer vild længere nede i systemet.

DK5-systemet er meget, meget præ-koordinativt og indrettet på boglige indekser - ikke kombinatoriske med hyperlænker osv. Så der er meget, der kan gøres bedre set fra en gemen brugersynsvinkel. Jeg glemte at sige til Byrial (se senere), at søgebrugere bør have det meget, meget let ved at bruge systemet, hvorimod en forfatter god kan tænkes at få problemer med at fastlægge, hvilken gruppe eller grupper, der skal knyttes til en artikel.--WIKIng 24. nov 2004 kl. 23:27 (CET)

Jeg har svært ved at se formålet med omfattende lister med DK5-systemet. Det er selvfølgeligt yderst fornuftigt at have en encyklopædisk artikel som forklarer systemet og dets brug på biblioteker. Men jeg kan kan ikke se at de gør nogen nytte som et søgeredskab på Wikipedia hvis ikke samtlige artikler udstyres med passende DK5-numre - og er det meningen? Og skal det i så fald ske parallelt det nuværende (indrømmet, rodede og endnu ikke fuldt udbyggede) kategorisystem, eller som erstatning for dette? Hvis formålet er at opbygge et søgesystem, skal DK5-oversigterne så ikke flyttes til wikipedianavnerummet?

Kort resume: Hvad er meningen med DK5-artiklerne?

PS. Angående skabelonen: Hvis den skal bruges kunne man ikke evt. venstrestille tabellen med mulighed for almindelig tekst i høje side for dem som har tilstrækkeligt brede browservinduer.

Byrial 24. nov 2004 kl. 20:24 (CET)

Meningen er vel at man skal kunne bruge samme system som det der er indarbejdet på de danske biblioteker, og jeg mener fint det kan sameksistere med kategorisystemet og andre systemer der måtte komme frem. Men jeg vil godt give dig ret i at det ikke ser så smart ud endnu, det kræver vist lidt tid og omtanke og få det lavet ordentligt.

En flytning til Wikipedianavnerummet var måske i virkeligheden en udemærket ide?

Det tog mig lidt tid at finde ud af hvad du mente med at skabelonen skulle flyttes! Men så prøvede jeg den i Firefox (jeg lavede den oprindeligt i IE 6) og der har den problemer med højrestillingen. Det skulle være i orden nu. Sig til hvis nogen finder problemer i andre browsere. --Christian List 25. nov 2004 kl. 03:01 (CET)

Meningen er god nok - men TingTarTid - så du må vente lidt endnu, til resultaterne evt. viser sig fra de bedre sider. Jeg øver mig - som jeg skriver ind imellem - for det er ikke nogen lille ting at kaste sig ud i. Så jeg holder mig primært til 00-07 gruppen (dog tog jeg en drejning til 77.7 blot for at stifte bekendtskab med noget mindre tørt end bøger og .. ;-)

Men .. når det er sagt, så spekulerer jeg faktisk på, om ikke DK5-systemet i en modifikation kan anvendes til at forsyne artikler med denne deskription, som er indarbejdet i de danske folkebiblioteker og burde være de fleste bekendt.

En af de første ting, der generede mig, var at man tog en DK5-gruppes titel og lavede WikiOrd ud af den. Det er post-koordination, og det giver masser af falsk koordination. Derfor prøver jeg at lave grupper, hvor hele titlen er intakt og skal ses som et beskrivende element.

Det udelukker bestemt ikke, at der kan laves WikiOrd direkte i forbindelse med en DK5-gruppe, men man skal ikke blande tingene sammen - såvidt jeg kan se.

Endelig er jeg begyndt at afprøve kategorisystemet udsat for DK5-grupper - blot for at se, hvordan det arter sig. Det er alt for tidligt at dømme efter de få forsøg, men jeg prøver det af i gruppe 77. Hvilket jo ikke udelukker, at andre kan forsøge at opfinde den dybe tallerken endnu engang med de gængse kategorier. Man kan næsten sige, at jo flere deskriptorer, der sættes på artikler, jo mere præcise søgninger kan der laves ad åre - og bemækr: Ad åre, for Rom bliver ikke brygget på en enkelt dag ..--WIKIng 24. nov 2004 kl. 23:23 (CET)

Jeg glemte én ting: Selvfølgelig skal DK5-systemet have en "normal" encyklopædisk indførsel, som Byrial lægger op til. Denne artikel her med tilhørende diskussion bærer allerede præg af at være for teknisk - så det jeg kunne tænke mig var at oprette en ny side, f.eks. Wikipedia:dk5 - som beskriver de tekniske muligheder for et decimalklassedelingssystem til Wikipedia. --WIKIng 24. nov 2004 kl. 23:48 (CET)

Forslag

Jeg er måske lidt tidligt ude, men noget bør gøres og kan gøres, hvis ellers vi er enige

1. En DK5-grupper og dens overskrift bør bevares i sin sammenhæng og ikke udstykkes i enkelte WikiOrd.. Et eksempel fandt jeg under 77 Teater. Film. Radio. Tv, hvor jeg kom til at trykke på film, og så fik sprang jeg til en fotografisk film. Evt. henvisninger bør finde sted efter at gruppen er nævnt. Det har jeg vist nogle eksempler på - og der er masser at tage af fra DK5-bogens systematiske register.
2. Der bør være 2 indførsler for DK5: Den fulde som nævnt under pkt.1 (f.eks. dk5 77 Teater. Film. Radio. Tv), og så den forkortede (f.eks. dk5 77). Den sidste henviser til den første.
3. Hvis en side/artikel bliver for stor - fylder for meget - så opretter man blot en ny artikel, og sørger for at lænke dem sammen, så brugeren kan følge tråden så at sige. Det samme gælder også den anden vej - så man kan komme tilbage til sit overbegreb.
4. Kategori-delen er jeg usikker på - men jeg mener det er spændende at afprøve teknikken i system i forhold til DK5. Der vil helt givet være overlappende ting, men forestil jer, at I er på et bibliotek, når I anvender Wikipedia - og at I vil "græsse" på biblioteket (ja, det hedder det sgu i vore moderne browser-tider). Så skal I kunne gå ind på et emne og gå nedad, opad, til siden - og så finde hvad I søger efter. Det er formålet med DK5 som et opstillingssystem. Registerdelen er det problematiske og ikke udnyttet godt nok, her kan Wikipedia bidrage er jeg vis på.
5. Teknisk bør man kunne lave noget a la Wikipedia:Fremtider osv. - måske med et præfiks som: DK5: -håber, at Christian har en god ide til den side af sagen. For Byrial har ret i, at selve artiklen om decimalklassedeling bør være en .. artikel og ikke et værktøj.

Det var mine morgentanker --WIKIng 25. nov 2004 kl. 08:57 (CET)

Alm. betragtninger

• I dag forsøgte jeg at sætte tekster på DK5-kategorier - og det ser pænt ud, men i praksis er det umuligt at gennemføre per håndkraft. Så det skal evt. indarbejdes i et php-modul.
• Jeg forsøgte at flytte en kategori, men det kunne man ikke- og der er sikkert en god grund hertil. Ellers er det fint at lave kategorierne i den korte form dvs. uden tekster og så evt. flytte dem til en tekst-gruppe senere.
• Endelig er jeg ved at nå frem til, at al forklarende tekst bør være knyttet til kategori:DK5 - og de normale artikler om DK5 kan i så fald opgives helt - SÅ SNART DK5-grupperne dannes automatisk med tekster.
• Der bliver en del oprydningsarbejde, men det er umagen værd ..--WIKIng 28. nov 2004 kl. 17:13 (CET)

Sådan - nu bliver det til nattanker, foranlediget af Byrial, der ikke kan se nytten af mine DK5-forsøg. Og foreslog nogle linier under ((Kategori:DK5 99.4)), hvor en sådan generel debat næppe høre hjemme. Mit svar på de tre linier dér er enkel nok: (1) Hvorfor forsøge at opfinde den dybe tallerken? DK5-systemet er ikke perfekt og ikke skrevet med henblik på Wikipedia. Men .. det rummer en viden fra de sidste 50-70 år om opdelingen af fænomener i klasser - og så har den en egenskab, jeg sætter særlig pris på: (2) Den benyttes til opstilling af faglitteratur på et nærliggende bibliotek. Så den har vist sin berettigelse uden at jeg dog vil gøre den til en universalløsning. Endelig kan jeg som argument (3) anføre, at der er flere/mange veje, der føre til Randers eller var det Rom? Så det ene system behøver ikke at overflødiggøre det andet IMHO.--hansjorn 7. dec 2004 kl. 00:49 (CET)

Første runde afsluttet

Nu er jeg endelig blev færdig med de 100 primære grupper, som er det første man ser under DK5 Decimalklassedeling. Tidligere blev man ført direkte til en artikel, nu bliver man ført til 2det niveau for systemet. Herfra er det muligt at gå direkte til en artikel og/eller søge videre ned i systemet for at danne sig et vokabularium om det emne, man eftersøger. Dette er en typisk "top down" metode, hvor emnet er i fokus. Der mangler endnu at tilføje emneord til hver DK5-gruppe - eksempler findes i de første 00, 01 og 02-grupper.

Inden for Kategori:DK5 sker der også noget - men fra den anden ende, dvs. "bottom-up", hvor det er artiklen, der er udgangspunktet. Her er der spredte eksempler på anvendelsen, typisk for de artikler, man støder på i "top down" metoden.

Alle er velkomne til at bidrage - selvom det kan være svært, hvis man ikke har adgang til 1) Tante Grøn: DK5 Systematik, 2) Tante Lilla: Systematisk Register og endelig Tante Sort: Alfabetisk register. Med tiden håber jeg på at få lagt emneord på for de øverste 100 grupper, men det ta'r sin tid for at sige det mildt.--193.89.241.64 12. dec 2004 kl. 17:14 (CET)

Sammenskrives

Jeg vil foreslå at alle de små DK5-artikler samles på denne side, så vi har hele DK5-systemet i én artikel. --Palnatoke 9. feb 2006 kl. 00:40 (CET)

Helt enig! MVH Hede2000 10. feb 2006 kl. 13:47 (CET)

Røde links

Nu, hvor der er beskåret voldsomt i DK5-artiklerne, har denne artikel en masse røde links. Jeg glæder mig til at se alle disse spændende artikler. --Palnatoke 1. okt 2006 kl. 23:50 (CEST)

Dødt weblink

Efter gentagne automatiske botbesøg kunne de nedenstående links ikke nås. Check venligst om de virkelig er nede og ret dem i så fald.

• http://www.kb.dk/kb/dept/nbo/da/samlinger/dk5/
  • In DK5 Decimalklassedeling on 2007-01-29 17:56:12, 404 Not Found
  • In DK5 Decimalklassedeling on 2007-02-12 19:52:24, Socket Error: (-2, 'Name or service not known')

--Broadbot 12. feb 2007 kl. 20:52 (CET)

Uforståelig sætning

Jeg har det svært med formuleringen om, at DK5 kan bruges til "søgning af dansk litteratur på universitetsbiblioteksafdelingerne, dansksprogede EU-publikationer, samt musik og trykte noder."

Hvilke Universitetsafdelinger?

Vi har vel sådan ca 5-8 universiteter i Danmark, lige så mange universitetsbiblioteker - og væsentligt flere universitetsbiblioteksafdelinger. Jeg har ikke helt tjek på de seneste Universitetsfusioner, så der kan være lidt kludder i hierarkierne. Men for at tage dem fra nord mod syd og fra vest mod øst, sådan som jeg lige tror, jeg kender dem:

• Aalborg = AUB - bruger ikke DK5 men UDC
• Århus = Statsbiblioteket har altid brugt dk's forskellige udgaver i den nationalbibliografiske samling og i Overcentralsamlingen og den deraf affødte Overcentralkalalog (1902 ff). Jeg sidder ikke med katalogen her, så jeg kan ikke sige, hvornår de har indført DK1. Efter 1915 må det jo være. I den øvrige del af samlingerne benyttes andre klassifikationssystemer
  • Handelshøjskolen i Aarhus bruger UDC
  • Arkitektskolen i Aarhus bruger UDC
• Syddansk Universitet
  • Odense bruger det svenske SAB = Sveriges Almänna Bibliotekssystem,
  • Esbjerg bruger UDC.
  • Hvad de gør i Kolding og evt andre syddanske universitetsbiblioteksafdelinger, ved jeg ikke uden at undersøge det.
• Roskilde = RUB bruger UDC
• Danmarks Pædagogiske Universitet bruger DK5
• Danmarks Tekniske Videnscenter UDC
• CBS's bibliotek i København bruger UDC
• Københavns Universitetsbibliotek / Det kongelige Bibliotek
  • KUB Nord = Københavns Universitetsbibliotek, Nord (tidligere DNLB, dvs. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek) bruger Dewey
  • KUB Slotsholmen bruger DK5 i danske samling
  • KUB Amager brugte Dewey i referencesamlingen og et hjemmelavet system i resten af samlingen, da jeg arbejde der for 15 år siden. Der var planer om at omklassificere referencesamlingen fra Dewey til det gamle, hjemmelavede system, og jeg tvivler på, de har haft overskud til også at omklassificeret alle deres materialer til DK 5 i den mellemliggende tid.
  • Arkitektskolens Bibliotek i København bruger et system, de selv har udviklet, men som bygger på UDC
  • Danmarks Kunstbibliotek: Opslag i bibliotekets katalog indikerer, at de bruger UDC eller fagspecifikt system, men ikke DK5
  • Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek = BVFB bruger et lokalsystem, sandsynligvis et fagspecifikt, men ikke DK5
  • Det Farmaceutiske Fakultet Bibliotek: Opslag i bibliotekets katalog indikerer, at de bruger fagspecifikt system, men ikke DK5

Opremsning

Jeg har det svært med opremsningen: "søgning af dansk litteratur på universitetsbiblioteksafdelingerne, dansksprogede EU-publikationer, samt musik og trykte noder."

Hvorledes kan "dansk litteratur på universitetsbiblioteksafdelingerne" sidestilles med en særlig slags dokumenter "dansksprogede EU-publikationer, samt musik og trykte noder."???

• "dansk litteratur på universitetsbiblioteksafdelingerne" siger noget om en national afgrænsning og en uklar bibliotekslokalisering
• "dansksprogede EU-publikationer" siger noget om en sproglig afgrænsning (dansk) og en udgiver (EU). Eller menes der EU som emne?
• "musik"? Menes der musikbærende materialer, musiknotation (næppe, for noder nævnes senere) eller bare 'musik'?
• "trykte noder" er materialetype. (Findes der ikke-trykte noder?)

Men et dokument i sig selv, dets emne, dets udgiver, dets sprog, dets nationalitet eller dets materialetype angiver jo ikke, hvorledes det kan søges. Men muligvis nok hvilke kataloger eller bibliografier det bliver registreret i. For emnedata, herunder klassifikationskoder, er noget, der indgår - ikke i dokumentet - men i den dokumentrepræsentation, der udarbejdes, når dokumentet beskrives med henblik på optagelse i en bestemt katalog (fx et biblioteks OPAC) eller en bestemt bibliografi (en nationalbibliografi, fx Dansk Musikfortegnelse eller en fagbibliografi, fx Dansk historisk bibliografi). Det er producenten af katalogen eller bibliografien, der afgør, hvilke emnedate, herunder klassemærker, der tilføjes til posten, og om disse emnedata er søgbare!

Hvis bare jeg vidste, hvad der skulle udtrykkes i den famøse sætning, ville jeg rette den. Men jeg har ingen anelse om, hvilken information ophavet vil formidle med den sætning? Prøv at uddybe det, så vil jeg gerne sparre og hjælpe med at rette budskabet til! Mvh Dorte Nielsen 15. maj 2008, 16:44 (CEST)

Det kunne se ud til at "din sætning" blev tilføjet allerede ved denne redigering (Version fra 29. okt 2002, 12:46) af Bruger:Css som tilsyneladende ikke har været aktiv siden 19. maj 2004. Du kunne jo formulere det som du mener det bør være. -- Mvh PHansen 15. maj 2008, 17:20 (CEST)