1915

1915
MCMXV

◄^, 19. århundrede ◄ 20. århundrede ► 21. århundrede^, ►
◄^, 1890'erne^, 1900'erne ◄ 1910'erne ► 1920'erne^, 1930'erne^, ►
◄◄^, ◄^, 1910^, 1911^, 1912^, 1913^, 1914 ◄ 1915 ► 1916^, 1917^, 1918^, 1919^, 1920^, ►^, ►►

1915
Dødsfald - Fødsler
• Begivenheder • Film • Litteratur • Musik • Politik • Sport • Videnskab

**1915 i andre kalendere**
Gregoriansk kalender	1915 MCMXV
Ab urbe condita	2668
Armensk kalender	1364 ԹՎ ՌՅԿԴ
Kinesiske kalender	4611 – 4612 甲寅 – 乙卯
Etiopisk kalender	1907 – 1908
Jødisk kalender	5675 – 5676
Hindukalendere
- Vikram Samvat	1970 – 1971
- Shaka Samvat	1837 – 1838
- Kali Yuga	5016 – 5017
Iransk kalender	1293 – 1294
Islamisk kalender	1333 – 1334

Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947

Se også 1915 (tal)

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

1. januar - den tyske U-24 sænker det engelske slagskib Formidable ved Plymouth

2. januar – Tåregas blev anvendt for første gang i krig – af tyskere mod russere i Polen
25. januar - den første transkontinentale teleforbindelse bliver taget i brug mellem New York og San Francisco i USA

Februar[redigér | rediger kildetekst]

16. februar – I første verdenskrig vinder den tyske hær under feltmarskal Paul von Hindenburg en stor sejr over den russiske hær; 110.000 russere tages til fange

Marts[redigér | rediger kildetekst]

3. marts - NACA, forgængeren til NASA, oprettes
4. marts - der udbryder brand i Hotel d'Angleterre
6. marts - den græske kong Konstantin 1. afskediger premierminister Venizelos
19. marts - Himmellegemet Pluto fotograferes for første gang
20. marts - Albert Einstein publicerer sin Almene relativitetsteori

7. maj 1915 - den britisk/amerikanske luksusliner Lusitania torpederes af en tysk ubåd syd for Irland

April[redigér | rediger kildetekst]

22. april – Giftgas anvendes første gang på vestfronten (Ypres)
25. april - store britiske og franske styrker angriber fra søen Gallipoli-halvøen i Tyrkiet, men tyrkerne står forberedte på angrebet, og resultatet bliver en flere måneder lang skyttegravskrig
25. april – Anzac, australsk og newzealandsk mindedag.

Maj[redigér | rediger kildetekst]

1. maj - tankskibet SS Gulflight bliver det første skib, der bliver beskudt af tyske ubåde under 1. Verdenskrig. U-30 er ubåden, der rammer Gulfight i stævnen, dog uden at skibet synker
7. maj – Passagerlinjeren RMS Lusitania torpederes og sænkes af den tyske Ubåd U-20, hvorved 1.198 personer dør
23. maj - Italien erklærer Østrig-Ungarn krig og indtræder dermed i første verdenskrig
28. maj - kvinder i Berlin demonstrerer for fred
31. maj - Zeppelinere udfører nogle af de første angreb mod London. 28 omkommer og 60 såres

Vedtagelse af Grundloven i Folketinget 5. Juni 1915

Juni[redigér | rediger kildetekst]

5. juni – den 2. junigrundlov underskrives, kvinder i Danmark (og Island) får valgret
14. juni - den sidste hestetrukne sporvogn kørte sin sidste tur i København: Hestesporvognen ("Hønen") gennem Nørregade

August[redigér | rediger kildetekst]

5. august - Warszawa besættes af tyske tropper, efter at russerne har trukket sig ud
20. august - Italien erklærer Tyrkiet krig under 1. verdenskrig

September[redigér | rediger kildetekst]

5. september - Zar Nikolaj 2. overtager kommandoen over den russiske hær efter storhertug Nikolaj
6. september - den britiske hær tester for første gang den første prototype af kampvognen

15. september - tanks anvendes for første gang i historien, det sker af englænderne ved Flers i Somme. Disse er udviklet af Ernest Swinton og fører til en militær revolution
21. september - C.H. Chubb køber Stonehenge arealet af Edmund Antrobus på auktion for 6.600 pund

Der kastes med håndgranater fra en skyttegravsstilling i Østrig d. 28. oktober 1915

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

12. oktober - den engelske sygeplejerske Edith Cavell henrettes af tyskerne for at have hjulpet 200 allierede fanger til at flygte til Holland

December[redigér | rediger kildetekst]

4. december - Ku Klux Klan genoplives i Georgia
20. december - 90.000 englændere, australiere og newzealændere trækker sig tilbage fra Slaget ved Gallipoli efter at være slået af tyrkerne under ledelse af Kemal Atatürk

Født[redigér | rediger kildetekst]

Januar[redigér | rediger kildetekst]

12. januar – Tove Wallenstrøm, dansk skuespillerinde (død 2013).
22. januar – Ole Berntsen, dansk sejlsportsmand (død 1996).
29. januar – Halfdan Rasmussen, dansk forfatter (død 2002).
30. januar – John Profumo, engelsk krigsminister (død 2006).

Februar[redigér | rediger kildetekst]

4. februar – Norman Wisdom, britisk komiker (død 2010).
4. februar – Ray Evans, amerikansk sangskriver (død 2007).
18. februar – Edvin Tiemroth, dansk skuespiller og instruktør (død 1984).
23. februar – Paul Tibbets, amerikansk pilot på flyet Enola Gay, der kastede atombomben over Hiroshima (død 2007).
26. februar – Mogens Davidsen, dansk skuespiller (død 1956).

Marts[redigér | rediger kildetekst]

1. marts – Peter Kitter, dansk skuespiller og parodist (død 1983).
2. marts – Kaj Birksted, dansk flyverofficer og oberstløjtnant (død 1996).
6. marts - Per Vilhelm Brüel, dansk civilingeniør (dødt 2015).
7. marts – Svjatoslav Richter, ukrainsk pianist (død 1993).

April[redigér | rediger kildetekst]

3. april – Piet de Jong, hollandsk politiker og premierminister (død 2016).
4. april – Muddy Waters, amerikansk blues-guitarist (død 1983).
10. april – Harry Morgan, amerikansk skuespiller (død 2011).
21. april – Anthony Quinn, mexicansk-amerikansk skuespiller (død 2001).
25. april – Helge Larsen, dansk politiker (død 2000).

Maj[redigér | rediger kildetekst]

12. maj – Frère Roger, calvinsk præst (død 2005).
15. maj – Paul Samuelson, amerikansk økonom (død 2009).
16. maj – Mario Monicelli, italiensk filminstruktør (død 2010).
27. maj – Herman Wouk, amerikansk forfatter (død 2019).

Juni[redigér | rediger kildetekst]

9. juni – Les Paul, amerikansk guitarist (død 2009).
12. juni – David Rockefeller, amerikansk bankmand (død 2017).
15. juni – Nini Theilade, dansk solodanser og balletpædagog (død 2018).

Juli[redigér | rediger kildetekst]

28. juli – Charles Hard Townes, amerikansk fysiker (død 2015).

August[redigér | rediger kildetekst]

14. august – Ditte Cederstrand, dansk forfatter (død 1984).
21. august – Raquel Rastenni, dansk sanger (død 1998).
22. august – Bent Noack, dansk teolog, rektor og forfatter (død 2004).
25. august – Professor Tribini, dansk gøgler og skuespiller (død 1973).
27. august – Norman Foster Ramsey, amerikansk fysiker (død 2011).
29. august – Ingrid Bergman, svensk/amerikansk skuespiller (død 1982).
30. august – Prinsesse Lilian af Sverige, svensk prinsesse (død 2013).

September[redigér | rediger kildetekst]

3. september – Knut Nystedt, norsk komponist (død 2014).
22. september – Sigrid Horne-Rasmussen, dansk skuespillerinde (død 1982).

Oktober[redigér | rediger kildetekst]

4. oktober – Børge Roger-Henrichsen, dansk komponist, jazzmusiker og kapelmester (død 1989).
15. oktober – Yitzhak Shamir, israelsk politiker (død 2012).
17. oktober – Arthur Miller amerikansk dramatiker (død 2005).
19. oktober – Hjalmar Havelund, dansk journalist og forfatter (død 2007).
22. oktober – Camma Larsen-Ledet, dansk politiker (død 1991).
24. oktober – Bob Kane, amerikansk tegneserietegner (død 1998).

November[redigér | rediger kildetekst]

9. november – Sargent Shriver, amerikansk politiker (død 2011).
11. november – Kjeld Jacobsen, dansk skuespiller (død 1970).
26. november – Earl Wild, amerikansk klassisk pianist (død 2010).
30. november – Sigrid Lütken, dansk billedhugger (død 2008).

December[redigér | rediger kildetekst]

7. december – Eli Wallach, amerikansk skuespiller (død 2014).
12. december – Frank Sinatra, amerikansk sanger og Oscar-vindende skuespiller (død 1998).
14. december – Gerda Neumann, dansk sanger og skuespiller (død 1947). – omkom ved en flyveulykke i Kastrup Lufthavn.
17. december – Robert A. Dahl, amerikansk politolog (død 2014).
19. december – Édith Piaf, fransk sangerinde, også kaldet "Spurven" (død 1963).
25. december – Per Hækkerup, dansk politiker (død 1979).

Dødsfald[redigér | rediger kildetekst]

31. januar – Gustav Bang, dansk politiker, journalist og historiker (født 1871).
22. februar – Thor Lange, dansk forfatter og oversætter (født 1851).
20. marts – Franz Neruda, tjekkisk/dansk komponist og kapelmester (født 1843).
27. april – Aleksandr Skrjabin, russisk komponist (Poème de l'extase) og pianist (født 1872).
26. juli - sir James Murray, skotsk leksikograf, filolog og redaktør på (OED) fra 1879; født i 1837.
16. august – Sophus Bauditz, dansk forfatter og skoledirektør (født 1850).
20. august - Carlos Finlay, cubansk læge of videnskabsmand (født 1833).
24. august – Christian Lüttichau, dansk godsejer og minister (født 1832).
4. oktober – Karl Staaff, svensk politiker og jurist, Sveriges statsminister i perioderne 1905–06 og 1911–14 (født 1860).
5. oktober – Otto Malling, dansk komponist og organist (født 1848).
12. oktober – Edith Cavell, engelsk sygeplejerske (født 1865). Henrettet under 1. verdenskrig i Belgien af den tyske besættelsesmagt.
26. november – Jacob Scavenius, dansk politiker, kammerherre og minister (født 1838).

Nobelprisen[redigér | rediger kildetekst]

Fysik – Sir William Henry Bragg (1862-1942) & Sir William Lawrence Bragg (1890-1971)
Kemi – Richard Martin Willstätter
Medicin – Ingen prisuddeling.
Litteratur – Romain Rolland
Fred – Ingen prisuddeling.

Sport[redigér | rediger kildetekst]

6. juni - det danske herrelandshold i fodbold vinder 2-0 over Sverige i Københavns Idrætspark^[1]
19. september - det danske herrelandshold i fodbold vinder 8-1 over Norge i Københavns Idrætspark^[2]
25. september – Hellerup Sejlklub stiftes
31. oktober - det danske herrelandshold i fodbold vinder 2-0 over Sverige i Stockholm, Råsunda^[3]