Diskussion:Dansk (skriftsprog)/arkiv
 | Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Dansk (skriftsprog). Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden. |
Øhm hvorfor kan man ikke udtrykke stærk ros på dansk, der findes da ord? --Malene 22. okt 2003 kl.10:13 (CEST)
Der et skyldes at det virker latterligt. Hvis du sender et brev med en stærk overdrevet ros så kan vedkomnende blive fornærmet. Da hvedkomende tror at du mener det ionisk.
- Men har det noget med skriftsproget at gøre, ordene findes jo. Den med ironien og hvad man kan udtrykke er vel meget individuelt og afhænger stærkt af hvem man kommunikerer med. Det hører nærmere under en artikel om skik eller tradition eller jantelov eller noget i den stil. Mvh --Malene 23. okt 2003 kl.11:21 (CEST)
Hahaha! Hvad er det for en samling sure opstød?!
Om du finder det latterligt eller ej når danskere roser er din egen sag. Men det kan ikke siges at være en egenskab ved skriftsproget dansk.
Og hvad tyskernes lange sætninger angår, så passer det IKKE, at de blot udtrykker det samme som en kortere sætning kan udtrykke lige så godt. Sagen er at de fletter mange indskudte sætninger ind i hinanden, så én sætning hos dem bliver til flere sætninger i vores tradition.
NielsG 4. nov 2003 kl.09:56 (CET)
Malene og NielsG tilfører gudskelov en smule fornuft her. De tåbelige påstande om ros hører ikke hjemme i en artikel om dansk skriftsprog. Allerhøjst i et diskussionsforum for dansk kultur. Beskrivelsen af godt dansk og sammenligningen med engelsk og tysk forekommer også ubehageligt usaglige. Hvis man vil læse on dansk sprog i Wiki får man mere ud af at læse den engelske version. [Johnny Skaaning 3/7/2004]
Det dansk sprog og den tradition, skik og jantelov som ligger bag kan ikke adskildes.
Det er en fejl at tro at alle sprog er ens og at man altid udenvidre kan oversætte fra det ene sprog til det andet. Hvis du oversætter fransk til dansk, sætning for sætning så kan teksten blive utilsigtet sjov at læse.
Da Danmark havde formandsskabet for EF så fik en dansk minister et brev på dansk oversat fra høfligt fint fransk, og ministeren måtte fortælle brevskriveren at sådan måtte han altså ikke skrive til en dansker, da danskeren kunne blive støt eller fornærmet, fordi han kunne tro at man lavede grin med ham.
På engelsk bruger man meget please, og selv om man kan oversætte ordet, så er det ofte bedst at udelade det.
Selv om at man kan oversætte sludder, til nonsense, rubbish; drivel, guff, talk, chat og natter, så vil det være bedst at omskrive det helt.
3. jul 2004 kl. 18:38 (CEST)haabet
Jeg er enig med Malene, NielsG og Johnny Skaaning. Hele artiklen virker efter mening rodet og useriøs. For eksempel er det umuligt at tælle ordene i et sprog (man tælle ordene i en ordbog, men det siger mere om ordbogsmarkedet hvor sproget tales, end om selve sproget). Og den sidste tilføjelse om tyske konra danske universiteter synes mig nonsens. Byrial 4. jul 2004 kl. 12:07 (CEST)
"På tysk har man en tradition for at udtrykke sig langtrukkent og ordrigt. Dette kan betyde, at halvanden side på tysk kan blive til to linjer på dansk." Det er sludder og vrøvl! 134.100.43.187 4. jan 2005 kl. 20:26 (CET)
- Jeg har slettet hele "Tysk - Dansk"-afsnittet; og hvordan kan man dog finde på at skrive sådan noget!? - Kåre Thor Olsen (Kaare) 4. jan 2005 kl. 22:05 (CET)
Bort set fra at det er slettet, så kunne det være fordi man havde oversat en tekst fra tysk til dansk, hvorefter teksten svand ind.
Der er naturligvis en vis sammenhæng mellem antalet af ord i ordbøgerne og hvormange ord man bruger, da man har en tildens til at undlade de ord, som man ikke kan finde i ordbøgerne. Men det er lidt en myte at man har flere ord på engelsk end på dansk. Med til at skabe myten er vel også det at man skal vælge imellem flere ord når man oversætter stor til engelsk. At man tilsvarende skal vælge imellem flere ord når man oversætter cut til dansk, kan man godt overse. Haabet 5. jan 2005 kl. 00:18 (CET)
- Selvfølgelig kan en tekst svinde ind, eller vokse, ved en oversættelse, men ikke fra halvanden side til to linjer med bevaring af det oprindelige indhold, på nogen af de sprog jeg behersker. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 5. jan 2005 kl. 18:14 (CET)
Afsnittet om ros og rosende tillægsord er 1) dårligt skrevet (stavefejl, kluntede formuleringer etc.), og 2) påvirket af subjektive vurderinger af brugen af det danske sprog. At man på dansk har et begreb til beskrivelse af overdreven ros er ikke ensbetydende med, at enhver form for ros er uvelkommen. Jeg kan snildt udtrykke, at en artikel er ualmindelig velskreven uden at nogen ville opfatte det som ironi. Men der kan da være noget om, at danskere anvender overdreven ironi som en humoristisk distanceren til noget, der tydeligvis ikke har de egenskaber, man tilkendegiver ved sin rosen. Hvis jeg kaldte denne artikel ualmindelig velskreven, så ville de fleste nok trække på smilebåndet.
At sige, at "pænt" og "beautiful" ikke er lige stærke ord, er en subjektiv vurdering.
"[D]a ingen på det danske sprog har myndighed til at udnævne nogen til helt, andre end, hvis man selv mener at nogen er en helt." er dels en usandsynlig kluntet sætning, dels en subjektiv vurdering af muligheden for at udtrykke andre folks kvaliteter. I øvrigt er det ikke et særegent karakteristikon ved skriftsprog.
"Løsningen på problemet allerde kendt fra oldtiden hvor en runesten siger: Han var den største ikke kryster, altså han var en stor helt." Løsningen? Problemet? Jeg kan godt forstå eksemplet, men der er ikke beskrevet noget problem, derfor virker det malplaceret at tale om en løsning. Derudover er der stavefejl og manglende bindeord i sætningen.
"Forskellen mellem sangtekster på dansk og engelsk er meget udpræget. Hvor "I love you" kan være godt nok på engelsk, så skal en dansk tekst have mere indhold, for ikke at virke trættende." Igen en subjektiv vurdering. Lars Lilholt sælger eksempelvis mange plader, af en eller anden grund. Der er bestemt også subgrupper i Storbritannien, der ikke vil acceptere banale tekster. At danskere synes, at det er OK, at engelske sangtekster ikke handler om noget, er muligvis reelt nok...
I det hele taget er afsnittene om ros og rosende tillægsord og Engelsk-Dansk propagandistiske og ubehjælpsomt skrevet. Begge dele er uacceptabelt, når man forsøger at beskrive dansk skriftsprog. De to afsnit bør slettes, og artiklen bør gøres til en stub. --Jakob mark 4. apr 2005 kl. 17:34 (CEST)
Et enkelt spørgsmål: Hvad menes der med udtrykket "flertydigt uden at være tvetydigt". Det har flere betydninger, men aldrig to? Jeg vil ikke slette det uden videre. Jeg synes i øvrigt stadig, at engelsk-dansk er et lidt mystisk afsnit, med sine antagelser om, at det er almindeligt for englændere at være banale, mens danskere er et super-avanceret folkefærd, der er anti-autoritære og kræver mening i deres almene poptekster... --Jakob mark 7. apr 2005 kl. 20:17 (CEST)