Diskussion:Deltagerobservation

Glimrende artikel. Ikke fordi det generer mig at du taler om research-metode, men måske kunne man lige nævne dataindsamling som et slags overbegreb.

Det er meget tænkeligt at historikken er som anført, men metoden er såmænd også anvendt af sociologer og kultursociologer. Se evt. sociologi og kultursociologi.

Nu vil jeg lige om lidt etablere et internt link fra sociologi, og fmtl. vil jeg bidrage senere til denne artikel (hvis der stadig er behov) - måske ved at nævne et par eksempler fra studier i udlandet og i DK, hvad det sidste angår fx Erik Hindsbo's fra B&W og evt. min egen fra Dyrup, begge findes i bogform.

Bedste hilsener --Bjoerna 18. jan 2006 kl. 00:26 (CET)

______-.__________.-::::::::_-.__________________________________________

Nu vil jeg lige informere om at dataindsamling på empirisk niveau ikke kan sammenlignes med deltagerobservationer og begrebet deltagerobservation kan igen revurderes. For det første er en deltagerobservation altid subjektiv fordi observatøren, som også er den videreformidlende, altid vil være præget af fortid, sprog, interessepunkter osv. Alt vil bestå i fortolkninger og sammenligninger, som kun hører til indenfor humaniora og er derfor ikke en naturvidenskab som Geertz også så fint argumenterer for i han beskrivelse af "Thick Description", derfor er begrebet research-metode ikke brugeligt i denne sammenhæng. For det andet vil jeg så henvise til Ton Otto's kritik af 1999 "En Antropologs Afskeds-fest", hvor Ton argumenterer for begrebets forvirring. Begrebet er ikke direkte defineret og det vil altid blive brugt som en del af et stykke feltarbejde. Disse perspektiver bør undersøges og vurderes inden en så "færdig" definition af begrebet ligges ud til alles skue på encyklopædien Wikipedia.

Bedste Hilsner Jens Rasmussen