Diskussion:Egnsret
Sønderjydsk grønkål hakkes, koges og tilsættes fløde, og skal absolut ikke serveres med kanelsukker.
Er der ikke også her tale om grønlangkål, blot en anden variant end den fra Vendsyssel? Det er selvfølgelig i begge tilfælde grønkål, der tilberedes, men det virker påfaldende at tale om grønlangkål i det ene tilfælde og ikke det andet, hvis det vitterligt er grønlangkål i begge tilfælde. --Heelgrasper 9. jan 2006 kl. 00:23 (CET)
Kålen er jo ikke lang når den er hakket. pmh 9/1 05
- Min kogebog beskriver grønlangkål som en ret, hvor der indgår hakket grønkål, og det samme gør ODS: "ret, bestaaende af finthakket, stuvet grønkaal". Nudansk Ordbog tilslutter sig ODS. Jeg har faktisk slet ikke været i stand til at finde en opskrift, hvor kålen ikke hakkes. Har du nogen kilde til din tolkning af, hvad man kan kalde grønlangkål? --Heelgrasper 9. jan 2006 kl. 10:08 (CET)
Min svigermor, som er fra Vendsyssel, har lært det af sin mor… Og mine tanter og øvrige mødrende slægt fra Hou, Hals og der omkring laver grønlangkål på den måde. Iøvrigt kan det at kålen er "lang" vel også hentyde til, at den er tilsat mel og derefter kogt og derfor er blevet "lang" ligesom overkogt havregrød – men det ville en ægte vendelbo naturligvis aldrig, aldrig gøre. Når rivning er bedre end hakning, er det fordi det giver en bedre mundfølelse. Alt for fint hakket grønkål kan godt føles henad savsmuld i munden. pmh 9/1 05
- "Revet, ikke hakket" - lidt som James Bonds martini (og så kan man altid skændes om den nu er en rigtig martini). :-) --Palnatoke 9. jan 2006 kl. 10:26 (CET)
Jeg har aldrig hørt om sønderjysk grøn(lang)kål. Til gengæld har jeg (til jul) ofte fået noget, som kaldes sønderjysk hvidkål. Det minder lidt om grønlangkål, men er altså lavet af hvidkål. Jeg vil ikke udelukke eksistensen af sønderjysk grønkål, men stiller mig i hvert fald tvivlende overfor, om det er en ligeså betydelig egnsret som sønderjysk hvidkål.--Nikolaj 26. aug 2006 kl. 01:05 (CEST)
Start en diskussion om Egnsret
Diskussionssider er steder, hvor folk diskuterer, hvordan man kan gøre indholdet på Wikipedia så godt som muligt. Du kan bruge denne side til at starte en diskussion med andre om, hvordan man kan forbedre Egnsret.