Diskussion:FDM

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Teksten lader til at være taget fra forskellige undersider på FDM's website. --Palnatoke 15. jun 2005 kl. 13:36 (CEST)

Teksten er tilføjet af chefkonsulent Morten Andersen, FDM.

Det gør det både bedre og værre - så er det sikkert ikke i strid med ophavsretten, men til gengæld strider det mod den wikipedia-regel, der går ud på at man ikke skriver om sig selv og de ting, man er involveret i. Naturligvis kan man komme med rettelser og småting, men det er svært at skrive neutralt om sig selv. --Palnatoke 15. jun 2005 kl. 13:44 (CEST)

Der er jo tale om en ikke-kommerciel forening og alle oplysninger er, så vidt jeg kan se, helt neutrale.

De to politiske programmer er vel næppe neutrale. For eksempel kan synspunkter som "Bilen er derfor ikke et luksusgode, men en vigtig og naturlig del af danskernes liv" og "Bilisterne har krav på at færdes i biler, som ikke er belagt med urimeligt høje skatter og afgifter" diskuteres. --Palnatoke 15. jun 2005 kl. 14:15 (CEST)

Det er de ikke, FDM er jo også forbrugerorganisation, og der er tale om referater. Det skal måske fremgå tydeligere.

Bortset fra den manglende neutralitet, så mener jeg at artiklen er for lang - hvem i alverden orker at check'e om de nu også er korrekte? Så de bør forkortes ganske meget og de politiske ting bør tages bort - ellers kommer Dansk Cyklistforbund og lign. efter os og vil også have deres ting med. --hansjorn 15. jun 2005 kl. 14:43 (CEST)
Som hansjorn siger: "hvem i alverden orker at check'e om de nu også er korrekte?" - hvad nu, hvis nogen omarbejder teksten og indsætter et par strategiske ikke'r? En programtekst er ikke egentlig wiki-egnet, men kunne måske erstattes af et resumé og et link? --Palnatoke 15. jun 2005 kl. 14:57 (CEST)

To ændringsforslag herfra:

  1. Bør artiklen ikke figurere under foreningens "fulde navn", dvs. under "Forenede Danske Motorejere"? Nærværende artikel kan så blive en redirect.
  2. Noget siger mig at "vi-formen" i afsnittet "FDMs forbrugerpolitiske program" ikke rigtig hører sig til i en encyklopædisk artikel - læseren kunne få den fornemmelse at det er Wikipedia-skribenten/-erne der arbejder for de anførte punkter.

Der ud over er jeg enig i at teksten er en kende lang, og ikke altid lige neutral. — Peo

FDM ønsker på ingen måde at bryde med "Wikipedia-ånden" og har derfor fjernet de politiske programmer. Mvh Morten Andersen, FDM, moa@fdm.dk

Rejsebureau?[rediger kildetekst]

Husker jeg fejl, eller havde FDM et rejsebureau på et tidspunkt? --Palnatoke 15. jun 2005 kl. 16:16 (CEST)

FDM har stadig et rejsebureau, FDM travel, men det er jo en kommerciel virksomhed, så den skrev jeg ikke på. Mvh Morten Andersen, FDM, moa@fdm.dk

Wikipedia har mange artikler om kommercielle virksomheder og disses produkter, og det er der intet i vejen for, så længe vores øvrige regler overholdes, bl.a. neutralitetspolitikken. Det største problem er, at artiklen er forfattet af dig som repræsentant for FDM - det er ganske svært at være neutral om sin arbejdsplads og andet som man interesserer sig meget for. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 15. jun 2005 kl. 19:06 (CEST)

Til gengæld virker det ret fjoget at have et åbent leksikon, som eksperter ikke må bidrage til, og når jeg kigger mig lidt rundt på Wikipedia, er det tydeligt, at FDM ikke er de første til at skrive om sig selv. Hvis du kan se noget i artiklen, som ikke overholder kravene til neutralitet, kan du jo fjerne det. Jeg kan ikke selv finde noget. Mvh Morten Andersen, FDM, moa@fdm.dk

Det ikke forbudt at bidrage med sin ekspertviden til Wikipedia, det gør en del bidragsydere, så vidt jeg kan bedømme. Problemet opstår hvis man har en stærk personlig interesse i emnet, fordi det handler om en selv, ens familie eller ens arbejdsplads, og man måske derfor blive så optaget af at skrive, at man måske glemmer hvem målgruppen er og i hvilket medie man skriver.
Men artiklen i sin nuværende form har jeg ingen indvendinger imod. Og som nævnt er der intet i vejen for også at nævne FDM's rejsebureau i samme artikel; kan du holde den nuværende stil, ser jeg ingen problemer i, at du selv gør det.
Du har helt ret i, at FDM ikke er de første (og næppe heller de sidste) til at skrive om sig selv. Du gjorde det åbenlyst efter den første bemærkning her på diskusssionssiden, og var desuden lydhør over for de efterfølgende kommentarer - det synes jeg er positivt.
Ligger du inde med mere viden, der egner sig til Wikipedia, så tøv ikke med at tilføje den. Er du i tvivl om neutralitet eller andet, så tag det op på en passende diskussionsside først.
- Kåre Thor Olsen (Kaare) 16. jun 2005 kl. 14:13 (CEST)

Er FDM overhovedet en forbrugerorganisation?[rediger kildetekst]

Afsnittet om FDMs årelange konflikt med beboerne omkring Jyllandsringen er flyttet til afsnittet om banen. Det bør genovervejes, da netop FDMs optræden i denne sag kombineret med den voldsomme udvidelse af forretningsaktiviteter stiller spørgsmålstegn ved, om FDM overhovedet kan kalde sig en "forbrugerorganisation" længere? (Skrev Lapin (diskussion • bidrag) 4. mar 2010, 15:13. Husk at signere dine indlæg.)

Helt enig, der er ikke meget forbrugerorganisation over FDM længere. De skriver det endda selv i direktørens beretning (Motor 7/2010), så jeg vil også foreslå at slette denne betegnelse. (Skrev 194.192.140.242 (diskussion • bidrag) 10. aug 2010, 14:08. Husk at signere dine indlæg.)
FDM er ikke længere en forbrugerorganisation, men alene en (dårlig) forretning. Jeg støtter, at betegnelsen "forbrugerorganisation" slettes fra Wikipedia. (Skrev Marloth2000 (diskussion • bidrag) 25. nov 2010, 12:17. Husk at signere dine indlæg.)