Diskussion:Germanske lydforskydning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Til 217.73.177.51

Hej og tak for din bearbejdelse af artiklen. Germansk spaltede sig fra indoeuropæisk, da den fra start jo selv var indoeuropæisk. De øvrige indoeuropæiske sprog spaltede sig også fra indoeuropæisk, dvs. til en anden tilstand - ingen af de nuværende indoeuropæiske sprog er jo indoeuropæisk, hvis du forstår, hvad jeg mener. Er den oprindelige formulering ikke bedre set i betragtning af denne udvikling? --Troels.jensen 1. jul 2005 kl. 09:14 (CEST)

I artiklen Indoeuropæiske sprog omtales proto-indoeuropæisk som et sprog, mens indoeuropæisk er en sprogfamilie. --Palnatoke 1. jul 2005 kl. 09:22 (CEST)
Jeg er ikke sagkyndig, men det forekom mig at den oprindelige formulering kunne give det indtryk at germansk ikke er indo-europæisk. -- Sebastjan 01. juli 2005 kl. 09:30 (CEST)
Til Sebastjan: Jeg forstod ikke helt din rettelse i starten, men nu kan jeg godt se, hvad du er ude på. Uden viden på området kan den oprindelige formulering vist godt misforstås. Jeg ved ikke helt, hvad vi skal gøre, så jeg lader den bare stå - det sker der vist ikke noget ved. :)
Til Palnatoke: Udtrykkene indoeuropæisk og proto-indoeuropæisk (for selve sproget) bruges i flæng - både af fagmænd og andre (af fagmænd kan jeg på stående fod nævne Allan Karker [I hans "Politikens sproghistorie"]). I leksika ser jeg oftest den skelnen mellem indoeuropæisk og proto-indoeuropæisk, som du nævnte. Er det mest i Wikipedias ånd at holde en skelnen? I så fald vil jeg redigere mine artikler til den standard --Troels.jensen 1. jul 2005 kl. 09:51 (CEST)
Selv om det er svært, grænsende til det umulige, at sætte en fast grænse mellem sproget og sprogfamilien, er det ønskeligt at gøre sprogbrugen klar og konsekvent. --Palnatoke 1. jul 2005 kl. 09:59 (CEST)
Jeg kan godt se din pointe. Jeg vil fremover bruge proto-indoeuropæisk for sproget, og indoeuropæisk for videreudviklingerne. --Troels.jensen 1. jul 2005 kl. 10:04 (CEST)