Diskussion:Indoeuropæiske sprog/arkiv

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Indoeuropæiske sprog.

Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Citat: Indoeuropæiske sprog omfatter en række sprogfamilier...

Hov, er indoeuropæisk ikke i sig selv én sprogfamilie, der omfatter nogle undergrupper, såsom germansk? Fedor 18. dec 2003 kl. 16:28 (CET)

Sådan syntes jeg også, det var, men et opslag i den danske encyklopædi afgjorde, at rangfølgen er sprogæt-sprogfamilie (f.eks. indoeuropæisk - germansk). Det har jeg valgt at følge, men det kan selvfølgelig ændres... Bruger:Mosepors 19. dec kl. 2:14

Man skal passe på med hvad der påståes i leksika og encyclopædier. Det kan godt ske at det ikke er helt rigtigt. Leksika redigeres jo af en begrænset hold af personer der godt nok undersøge tingene grundigt, men ikke kan være eksperter i så mange områder. Jeg vil prøve undersøge dette nærmere på et eller andet tidspunkt....
Fedor 19. dec 2003 kl. 09:34 (CET)

Jeg deler Fedors kritiske holdning over for leksika m.m. "I could a tale unfold ...". Se gerne Ordbog over det danske sprog med links. / Sebastjan 19. dec. 2003 kl. 09:45 (CET)

Jeg er glad for jeres forslag og løftet om at undersøge sagen nærmere. Det beviser netop, hvad der gør denne encyklopædi til noget særligt! - Og glædelig Jul, forresten! Bruger:Mosepors 19. dec 2003 kl. 12:22

På københavns universitet kalder de indo-eurpæisk i hvert fald en sprogfamilie ligesom på engelsk, så det må vi vel følge:[1]
Fedor 19. dec 2003 kl. 12:41 (CET)

Kritik på indoeuropæisk?[rediger kildetekst]

Til haabet:

For det første er det glimrende med en kritisk holdning til det rekonstruerede, indoeuropæiske sprog. Den bør man holde fast på hele tiden, så det er godt, at du minder os om det.

Men er det inde i selve artiklen, at diskussionen skal føres? Forvirrer det monstro ikke mere, end det gavner, når man læser uden forkundskaber?

Og hvor har du dine egne hypoteser fra? Hvorfra ved du, at de andre sprog har lånt konstant fra lettisk? Hvordan skal det være foregået (eksempelvis mellem lettisk og tokharisk eller lettisk og keltisk?

Mvh.

--Sten Porse 9. jun 2004 kl. 12:18 (CEST)

Haabet har som sædvanligt tilføjet en omgang overflødigt, grundløst og spekulativt vrøvl. Lettisk er da også et indoeuropæisk sprog, tilhørende den Baltiske gruppe. Jeg tror det her afsnit roligt kan fjernes igen... Fedor 9. jun 2004 kl. 12:55 (CEST)

Enig med Fedor.

Sebastjan 09 juni 2004 kl. 13:10 (CEST)

Ok jeg er blevet kloger: helt centralt i konstruktionen af det indoeuropæiske ursprog er en gotisk bibel oversættrelse og goterne bodede nær Litauerne i flere hundret år. Så deres sprog er præget af dem, dels var bibel oversættelser ikke så meget sprogrette som ordrette så at goterne har måtte låne latinske gloser for at kunne oversætte den helige tekst ordret. Rekunstruktionen af indoeuropæiske ursprog, ligener overseskende meget Litauisk og lidt latin, fordi rekunstruktionen bygger på en bog præget af Litauisk og latin.

Hvis man så forkaseter gotisk bibel oversættrelse som kilde så må man bygge det indoeuropæiske ursprog på en lighed imellem latin og sanskrit, hvilket hurtigt bliver en langt ude lighed, da man ikke kender den nøjsgtige udtale af nogen af sprogene.

Whatever, Haabet! Men nu fjerner jeg det altså fra artiklen. Fedor 9. jun 2004 kl. 17:24 (CEST)

Nå, det havde du selv gjort allerede... Bravo! Fedor 9. jun 2004 kl. 17:25 (CEST)

"En anden teori er, at proto-indoeuropæisk blev talt af folk, der boede ved foden af Kaukasus på den Anatolske Højslette i det 7. og 6. årtusinde f.Kr. Her lærte de kunsten at drive agerbrug, som førte til en fredsommelig udvidelse af deres sprog og kultur mod øst, vest og nord. I syden boede der allerede andre agerbrugende, hovedsagligt semitiske, folk."

Hvad skal man sige til sluder. Man kan ikke vide om der fantes hovedsagligt semitiske som drev agerbrug hvor der i dag bor hovedsagligt semitiske folk, særligt da man har andre sprog senere. Der er ingen grundtil at tro at agerbrugere var mere fredelige end jægere, der er i hvertfald ingen beviser for dette.

10. jun 2004 kl. 08:56 (CEST)~

Jeg gengiver kun hvad eksperterne på området mener, som jeg desuden giver kilder for. Jeg har bl.a. læst Colin Renfrews bog. De tidligste civilizationer i Eufraat og Tigris-området var for øvrigt semitiske, bl.a. Babyloniske og Assyriske, så det er jeg ret sikker på er i orden.

Men du har sikkert et eller andet du måske har hørt på discovery channel, som du kan smække på bordet?

Fedor 10. jun 2004 kl. 13:08 (CEST)

Jeg har rettet link 'medium' til 'medium (kasus)', mwn ved næremere læsning handler det om verber. Bliver de også bøjet i kasus? Er det bedre med 'medium (gramatik)' ? --Rune Magnussen 28. feb 2005 kl. 20:45 (CET)

Det er i hvert fald ikke kasus! Normalt siger man på dansk art. --Twid 28. feb 2005 kl. 21:07 (CET)

POV[rediger kildetekst]

Med den seneste (i øvrigt udmærkede) ændring fra 80.166.149.163 er der tilkommet et antal formuleringer, der beskriver stort set al kritik som ikke-videnskabelig. --Palnatoke 13. okt 2005 kl. 09:30 (CEST)

Optrykt – Genoptrykt[rediger kildetekst]

"genoptrykt" betyder, at et værk er optrykt igen, typisk uden at satsen forandres, og ofte endda fotografisk (som i dette tilfælde)

Jeg er i og for sig ikke uenig: Når et tidligere trykt værk trykkes påny, siger man at det optrykkes. Hvis det senere optrykkes igen (altså trykkes for tredje gang), kan man sige at det genoptrykkes. Men i det foreliggende tilfælde synes der blot at være tale om at det trykkes for anden gang.

Brugen af genoptrykke, når meningen er optrykke, er udbredt skønt den er ulogisk og misvisende. Faktisk foreligger en sammenblanding af optrykke og genudgive. -- Sebastjan 16. okt. 2005 kl. 10:15 (CEST)

Danske bøjningsformer[rediger kildetekst]

Skulle dansk ikke medtages i tabellerne om verbalbøjning og bøjning af ”at være", for hurtig at kunne sammenligne og når det nu er et dansk leksikon?

Måske en translitteration af de græske bogstaver til latin?