Diskussion:Intelligens
Hej Peter
Lige lidt kommentarer til din tekst som jeg har rettet i:
1. Den målte IQ er ikke forskellige fra dag til dag. Bemærk at en IQ faktisk angives som et interval, så man den ene dag måler 100 (standard afvigelse 16) og næste dag 110 (std.afv. 16). Disse to målinger har godt nok forskellig middelværdi men 95% konfidensintervallet overlapper, og dermed er de to målinger internt konsistente. Din IQ ændres som sådant ikke dag for dag, det er blot målingerne der er behæftet med en vis usikkerhed, således at hvis du tager to forskellige tests, jamen så opnår du to forskellige resultater. Hvis testene er konstrueret korrekt bør konfidensintervallerne overlappe.
2. Der er korrekt at man kan "træne" til en intelligenstest, men definitionen på intelligens er jo netop at kunne benytte sine tidligere erfaringer til at løse nye problemer! Det er altså ikke problematisk!!
Det er selvfølgelig noget andet at tage den samme intelligenstest 10 dage i træk -- da vil man selvfølgelig kunne huske opgaverne og dermed have mulighed for at løse opgaverne hurtigere. Men det er jo ikke hukommelsen, men intelligensen vi vil teste. Derfor tillader f.eks. Mensa kun et vist antal forsøg på deres optagelsesprøve per år.
(P.S. Ovenståede kommentar er indsat af min gemal. Han har selv været Mensamedlem og har rimeligt godt styr på de her beregninger :-)
3. Ang. "det er en myte at ...": Det er jo ikke en myte, men bare en teori, der udtrykker en anden opfattelse end din. Da det er den alment accepterede opfattelse synes jeg vi skal beholde afsnittet som det står nu. Hvis du synes kan du tilføje et afsnit under dette, hvor du beskriver de modsatrettede teorier, men husk lige links til de forskeres udtalelser du beskriver, ellers bliver siden jo bare en debatside og ikke en faktaside. Min kilde til de flere intelligenser er www.dr.dk/videnskab/ som jeg har sat på. Siden er ikke strengt videnskabelig, men DR er dog en institution, som jeg mener har nogenlunde troværdighed til at jeg vil bruge den som kilde her.
Malene 15. jul 2003 kl.09:42 (CEST) og Jørn
Han har selv skrevet at han fandt på at give de andre evner betegnelsen intelligens for at gøre dem mere intersante.
Dr-videnskab er lavet af jounalister og ikke af videnskabsmænd. Jounalisterne læser første halvdel af en bog og fylder resten ud med deres fantasi. og at noget er lavet af videnskabsmænd er desvære ingen garenti forlødigheden.
Der findes flere forskelige definitioner på intelligens. og Hvis ikke siden skal være en debat side så må man betragte alle definitionener som sideordentet og lægge dem parallet.
Alle intelligens test afspejler dem, som har fremstillet den. Testen må nødvendigvis præges af kultur og skolebøger. Og kan derfor aldrig være almengyldige, for hele menneskeheden.
Derfor uden findes der ingen intelligenstest, som belønner de kreative løsninger. Der kan være løsninger, som dem der lavde opgaven, over så, eller var for dumme til at forstå.
Hej igen Peter
Hmm jeg er ikke helt med på hvem "Han" er i din tekst ovenover. Jeg gætter mig til at det er den person, der indførte begrebet om de mange intelligenser, men det står ikke helt klart.
Er du uddannet journalist, siden du ved hvordan alverdens journalistisk research foregår? Bortset fra din voldsomme generalisering er jeg dog delvist enig med dig, en journalists arbejdsopgave er jo ikke at forske men at sammenfatte stof og formidle det. I det arbejde kan der tit ske fejl og misforståelser. Jeg mener bare at DRs hjemmeside dog er en slags institution, som de fleste kender til og som jeg derfor mente kunne gå an som kilde. Teksten om hjernen er klart og spændende skrevet og her står mange yderligere oplysninger om stoffet, som jeg ikke har overført til artiklen i Wikipedia.
At videnskabsmænd har haft fat i et stofområde er som du siger heller ikke en garanti for "sandheden", men hvis deres arbejde er ordentligt udført skulle det gerne kunne efterprøves af andre og det er jo det, der er mulighed for, når en videnskabelig artikel publiceres (I hvert fald inden for mit felt - naturvidenskaben, her er jeg måske nok lidt firkantet og skal være den første til at indrømme at ikke alt kan måles og vejes). Hvad jeg prøver at sige: Videnskaben er nok det tætteste vi kommer på objektivitet og det er vel det vi efterstræber her?
Derfor er jeg tilhænger af at vi så vidt muligt skriver kilder på det stof, som ligger bag vores viden og dermed artiklerne, så oplysningerne ikke står alene, Folk der vil vide hvor vi har det fra, kan tjekke kilden. På den måde har andre mulighed for at tage stilling til kildekritikken på oplysningerne. Ellers kan jeg jo bare skrive at månen er lavet af grøn ost.
Hvis du mener andre teorier om definitionen på intelligens skal med i artiklen synes jeg bare du skal tilføje dem efter det der allerede står. Jeg er temmelig sikker på at det jeg har skrevet som sagt er den fremherskende opfattelse, men som du siger behøver det ikke være sandheden.
Intelligenstesten der afprøver IQen tester jo den logisk-matematiske sans. Hvis du synes logik og matematik er en del af vores kultur har du ret i at testen er præget. Men om den ligefrem er præget af skolebøgerne synes jeg er at gå lidt for vidt. Testene er jo netop bygget op så man ikke behøver kende hverken tal eller bogstaver. Men man skal kende til de matematiske begreber som primtal, gange, plus, minus osv. Men det er jo også netop den intelligens der testes på.
Som skrevet i artiklen findes der ikke, så vidt jeg ved test, der kan bruges på de andre mere "bløde" intelligenser, så der er jeg jo enig med dig. Når jeg har forsøgt mig med en intelligenstest har jeg tit haft en djævelsk lyst til at løse dem med min kunstneriske sans og viden om det gyldne snit, mere end med min matematiske sans. Det plejer jo altid at være en masse små farveklatter i forskellige mønstre. Hvis jeg løste en intelligenstest, der er beregnet til at teste IQ med på den måde, ville jeg naturligvis fremstå som noget nær en idiot, de kreative evner skal selvfølgelig ikke testes med en logisk-matematisk test.
Sikke en smøre, nu har jeg vist skrevet nok for idag. Spred selv kommaer med rund hånd i min tekst, dem fik jeg vist ikke lige sat nok af i kampens hede.
Malene 15. jul 2003 kl.20:23 (CEST)
Han er Daniel Goleman, og det havde jeg skrevet i den tekst, som er blevet slættet. Han har skrevet bogen Følelsernes intelligens (Emotional Intelligence).
Det er meget trist, at en naturvidenskabs mand som dig ikke kan se begrænsningerne i den videnskablige objektivitet. At du ikke ved det helt fundamentale, at en hver videnskablig artikkel bygger på gentaglser af forgængernes fejltagelser.
Jeg er sikker på at din opfattelse ikke er den fremherskende opfattelse, selv om jeg gerne vil give folk lov til at vælge.
Hvordan vil du laver en test, som ikke kræver at man kan tal og bogstaver, men aligevel kender begrebet primtal?
Mensa er en religøs forening, som tilbeder opgaveløsning. Og har ikke noget med seriøs videnskab at gøre.
Hvad er det fjerde tal i denne opgave: 4 8 12 ?
Er det 16 (12+4), eller 20 (8+12) eller 24 (4+8+12), eller 15. (+100%, +50%, +25%).
Hej Peter
Bogen du omtaler har jeg ikke læst og jeg kender ikke meget til "Ham", så der skal jeg ikke gøre mig klog.
Jeg er ikke en videnskabs mand, men en videnskabskvinde. Jeg er ked af du er ked af det, men kan ikke gøre meget ved det, jeg gør som jeg har lært efter 8 år på universitetet med naturvidenskab og kildekritik, hvad kan jeg andet?
Jeg mener jeg gjorde opmærksom på at jeg godt er klar over at videnskab aldrig bliver helt objektiv eftersom det jo er mennesker med følelser og overbevisninger der udfører den. Selv Einstein troede jo ikke på sine beregninger, men indførte en korrigerende faktor. Senere viste det sig at de oprindelige beregninger var rigtige.
Definer seriøs videnskab, specielt i betragtning af at du i afsnittet ovenover mener at al videnskab er baseret på forgængernes fejltagelser. Hvilken videnskab kan vi så bruge, hvis det er tilfældet? Hvilke resultater af videnskaben forkaster du så? Alle sammen? Jorden er ikke rund! Tyngdekraften er ren propaganda og Newton skulle skamme sig at udbrede den slags løgne. Selvfølgelig er jeg dybt ironisk, men du modsiger dig selv i de to afsnit du har skrevet.
Jeg synes også folk skal have lov til at vælge selv hvad de tror på, det er derfor at jeg forsøger at få indført en kildeangivelse (Som er grunden til at jeg startede denne debat), så folk har en reel chance for at dobbelttjekke oplysningerne. Hvis du kender til flere teorier synes jeg stadig at du skal skrive om dem i artiklen, men skriv om dem i et afsnit for sig selv, så teorierne er klart adskilte, det gør teksten meget mere overskuelig. Jeg har ikke skrevet om andre teorier af den enkle grund at jeg ikke har kendskab til flere.
Tilføj derfor endelig til artiklen, det lyder som om du har meget mere styr på hvad der er skrevet og sagt. Du kunne jo starte et afsnit under mit om de mange intelligenser med noget i retningen af... "Teorierne om de mange intelligenser anfægtes bl.a. af...." bla bla jeg aner ikke af hvem, men det kan være du ved det? "...Vedkommende foreslår istedet...." osv... Og hvis der skal være kransekage til ville det være rart hvis du så vedlagde et link til en kilde, hvor man kunne læse mere om netop denne teori.
Jeg vil overhovedet ikke forsøge at lave en intelligenstest. Men jeg ved det forsøges at udvikle tests så man ikke behøver at kende tal eller bogstaver, men kun matematiske og logiske begreber, det er derfor testene består af små farvede kasser med mønstre. Jeg har ikke heri taget stilling til om jeg synes det er muligt!
Med hensyn til din opgave (og lad mig slå fast at jeg er ikke et matematisk geni!): Jeg ville svare 16, da jeg synes det er det enkleste svar, men jeg kan også godt se der er andre muligheder. Som sagt jeg er ikke ekspert her og kan ikke svare dig, synes egentlig heller ikke jeg behøver, hvad har det at gøre med artiklen? Jeg har jo blot efter bedste evne og på foragtelig journalistisk vis beskrevet de teorier jeg kender lidt til omkring intelligens, det er ikke mig der har opfundet dem.
Ikke mere om intelligens fra mig af. Vi bevæger os over i noget der kunne udvikle sig til en rigtig god gang mudderkastning og det synes jeg ikke er nødvendigt, vil hellere trække i flok end at vi alle hiver hver sin vej. Tilføj gerne til artiklen, men udelad de følelsesladede ord og underbyg istedet objektivt (så godt det lader sig gøre) de teorier og opfattelser du kender til med kilder (jeg slettede din tekst da den var ikke underbygget med kilder og ikke stod alene i et afsnit - ved godt det var næsvist, men du har vist fået givet igen mht. mine evner som videnskabsmand :)
Nu vil jeg lukke ned og jeg lover jeg ikke skriver et ord til herinde om intelligensen, fred være med den.
Malene 16. jul 2003 kl.00:34 (CEST)
Og så kan jeg jo lige forsøge at problematisere det hele ved at stille et lille spørgsmål :-)
For er IK et meningsfuldt mål for andet end IK?
Personligt mener jeg, at intellegenskvotienten er et troværdigt mål for, hvor god man er til at løse IK-tests, og ikke nødvendigvis andet. Hvad mener du?
Det statistiske belæg for individuelle IK-forskelle er veldokumenteret, men der er derimod stor uenighed om, hvorvidt IK’en kan forbedres, eller om den er udtryk for en generel og nedarvet evnefaktor (den såkalte g-faktor). Men hvad betyder en sådan faktor, hvis den eksisterer? Jeg mener, at intelligenskvotienten er et troværdigt mål for, hvor god man er til at løse IK-tests, og ikke nødvendigvis andet. Det viser vel netop hvordan en gyldig metode ikke automatisk fører til et korrekt svar i sig selv, idet resultatets gyldighed i sidste ende er et spørgsmål om at fortolke dets betydning. Jeg har bemærket, at mange skeptikere af intelligensbegrebet synes at skyde sig selv i foden, fordi de angriber begrebet IK som et synonym for 'begavelse', 'dum/klog' - og dermed tildeler det den betydning, som de ønsker at dementere; nemlig at IK har praktisk relevans som en troværdig prediktor af en persons succes i skolen, på arbejdet og fremtidige socioøkonomiske situation (jvf. The Bell Curve, 1994)
Er der en grund til at man uden henvisning til nogen referencer siger at tilhængere af Howard Gardners intelligens teori som regel tror at alle er lige gode til alt..? Det virker noget påduttende. --SkalJoBareLige 30. okt 2007, 17:08 (CET)
Referencerne[rediger kildetekst]
Undskyld mig men hvor er referencer til videnskabelig litteratur henne ? Hele artiklen virker postulerende, der er mange uenigheder i feltet. De nævnes ikke.
Finn Bjerke klinisk psykolog
- Du er meget velkommen til at forbedre artiklen og også meget gerne at indsætte referencer til videnskabelig litteratur. Pugilist (diskussion) 26. aug 2012, 20:54 (CEST)