Diskussion:Mimeograf

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Jeg indrømmer at jeg i engelske tekster af og til er stødt på ordet mimeograph, og at jeg aldrig før har spekuleret over hvilken slags apparat eller maskine det betegner.

Må jeg til diskussion fremsætte den formodning at betydningen er den samme som (dansk) duplikator. Mimeograf synes kun sjældent anvendt (Google) – og i givet fald som endnu et eksempel på forhastet oversættelse fra engelsk.

Har jeg ret heri, bør artiklens indhold flyttes til Duplikator, men gerne med en oplysning om at tingesten på engelsk hedder mimeograph.

Sebastjan 20. sep. 2005 kl. 08.30 (CEST)

Det er muligt. Betegnelsen mimeograf er her anvendt pga. betegnelsens anvendelse på svensk jf. Runeberg.org (fx her og her). Noget kunne dog godt tyde på, at man i svensk sprogbrug er gået over til at tale om Stencilapparat. I spørgsmålet om, hvad man på dansk mener med en duplikator er jeg noget handikappet af, at man praktisk taget var gået over til nutidige kopimaskiner, da jeg forlod spædbarnsalderen.
Jeg prøver lige at se, om jeg ikke kan komme forbi lidt opslagsværker senere i dag.--Heelgrasper 20. sep 2005 kl. 14:19 (CEST)
Da jeg udmærket husker maskinens brug, vil jeg mene at den på dansk altid kaldtes duplikator. Under besættelsen brugtes den i stor stil ved fremstillingen af illegale blade. Prøv evt. Google: duplikeret hhv. mimeograferet. -- Sebastjan 20. sep. 2005 kl. 14:30 (CEST)
en tromle fyldt med oliebaseret blæk
Ordet blæk forekommer mig at være et yderligere vidnesbyrd om at teksten er oversat fra engelsk. Ink betyder ikke blot "blæk" men også "(tryk)sværte". I denne sammenhæng ville sværte være det rette (så vidt jeg husker leveredes den i store tuber). -- Sebastjan 21. sep. 2005 kl. 08:20 (CEST)
Jeg flytter teksten til duplikator (og laver denne side til en redirect) med en lille bemærkning om spritduplikator og mimeograf. Overraskende nok findes ordet duplikator ikke i ODS, Salmonsens har kun opslaget stencil i et bind fra 1927, der ret naturligt ikke handler om, hvordan en sådan fungerer i en spritduplikator. Gyldendals Tibinds Leksikon (1977) beskriver duplikering som processen beskrevet i artiklen her, mens duplikator beskrives som "maskine til mangfoldiggørelse af fx maskinskrevet tekst", hvilket jo kan dække over forskellige teknikker. Lademann (Lademanns leksikon) (1983) beskriver derimod entydigt en duplikator som maskinen omtalt her, men nævner dog også i samme opslag spritduplikator uden at det er et seperat opslag eller forskellene beskrives. Til gengæld har Lademann opslaget mimeografi, uden at det tilsyneladende indses, at der skulle være en sammenhæng med duplikator. SDE har ikke fundet plads til opslag om emnet. I alt virker duplikator til forholdvis entydigt at hentyde til maskinen beskrevet her, hvilket også stemmer med stort set den eneste tekst på nettet, jeg har kunnet finde, der beskriver de nu forældede tenikker nogenlunde udførligt: http://www.spurvely.kattesiden.dk/40-aar-1.html.
Sværte er uden tvivl mere korrekt end blæk, så det retter jeg også.--Heelgrasper 21. sep 2005 kl. 19:21 (CEST)
Sådan set overrasker det mig ikke at ODS ikke nævner "duplikator". Særlig i de første bind var man meget restriktiv med fremmedord. Men jeg gætter på at det er kommet med i Supplementet. Desværre har jeg kun de to første bind, så jeg kan ikke selv se efter.
(Man kan finde sære ting i leksika. Se f.eks. Viaticum. Hvad jeg har skrevet herom er blevet kopieret på flere sprog og er ikke blevet anfægtet.) -- Sebastjan 22. sep. 2005 kl. 12:45 (CEST)