Diskussion:Muhammed-tegningerne/Archive 1

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Diskussion:Muhammed-tegningerne. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til diskussionssiden.

Billeder?

Hvorfor er billederne her ikke?

Fordi vi på den danske Wikipedia kun accepterer billeder, der ikke er beskyttet af copyright....hvilket Muhammed-tegningerne er.--Peter Andersen 3. sep 2006 kl. 22:10 (CEST)

Kurt Vestergaard har flere gange udtalt at hans mest kontroversielle tegning er til fri afbenyttelse. De blev også uden videre trykt i en Fransk avis. [Hjalte Andersen] (Skrev 85.83.18.197 (diskussion • bidrag) 13. dec 2009, 18:53. Husk at signere dine indlæg.)

At han ikke sagsøger alle, betyder ikke at han har afgivet ophavsretten - han fører sager f.eks mod Geert Wilders. - Nico 15. dec 2009, 15:30 (CET)

hvis kurt westergaards tegning er til fri afbenyttelse kan jeg så lægge den op på mediawiki og i den ehr artikel hjalte? og hvis andersen siger at der er copyright på tegningerne hvordan kan det så være på den engelske wiki?http://en.wikipedia.org/wiki/Jyllands-Posten_Muhammad_cartoons_controversy --109.232.72.11 16. aug 2010, 19:44 (CEST)

Det er ikke tilstrækkeligt med en formodning om, at tegningerne er frie. Der skal foreligge en klar tilladelse, som der ikke kan rejses tvivl om efterfølgende.

Engelsk Wikipedia anvender et begreb i den amerikanske ophavsretslov kaldet fair use, som kun tillades på få andre sprogudgaver. Og den danske er ikke en af dem. --|EPO| ^COM: 16. aug 2010, 20:03 (CEST)

Er der nogen der har prøvet at få tilladelse til at benytte tegningerne dvs. over email--Trade 7. nov 2010, 19:36 (CET)

Lovende artikel

Jeg har indsat {{LA nomineret}} , fordi vi her har mulighed for at beskrive en danske begivenhed der har skabt røre verden rundt. Vi som danske kan ved at lave en god og lovende artikel danne grundlag for at andre sprog kan få samme informationer ved en oversættelse af denne danske artikel. --Villy Fink Isaksen 20. feb 2008, 11:15 (CET)

Har sorteret de 17 aviser efter ejerforhold

Jeg er taknemmelig over at have fundet listen her med de 17 aviser. Det er (af en eller anden grund :-)) ikke noget aviserne skildrer med, og jeg har længe forgæves kigget i Politiken og Berlingske efter en sådan liste. Som det ses af listen, ejes over halvdelen af Det Berlingske Officin, og trykningen må nødvendigvis være koordineret fra centralt hold i Officinet. Det var første gang Berlingske koncernens aviser trykte tegningen, og Koncernens medvirken til denne Muhammedkrise II er derfor særdeles betydningsfuld, thi uden ville der antagelig ikke have været nogen krise, for det er fordi at mange muslimer mener at det var koordineret, at der blev en krise. Det er altså også koordineret for over halvdelen af aviserne.

Takket være Internettet og Wikipedia er almindelige mennesker som Jeg med til at afdække aktørerne fra en episode, som vil gå over i Danmarkshistorien.

John Peters 5. mar 2008, 16:07 (CET)

Du må gerne dokumentere denne påståede koordination. --Palnatoke 5. mar 2008, 16:15 (CET)

Jamen de 8-9 aviser som er ejet af Berlingske trykte alle tegningen samme dag. Det kan kun være koordineret centralt. Ellers kan disse regionale aviser fra egne af landet præget besindighed jo ikke få samme idé lige ud af det blå. Det er altså ved at benytte ren logisk deduktion, at vi nu er nået frem til dette.

Spørgsmålet er så om de resterende 8 også er led i en eller anden form for koordination, altså om der er gået emails frem og tilbage.

Det er der ikke fremkommet nogle beviser for, så denne del kan indtil videre kun være ren spekulation.

Men det ligger fast at de 8-9 Berlingskle aviser har koordineret, og i med antallet og avisernes generelt gode rygte for saglighed og godt omdømme, så har deres medvirken - for første gang for deres vedkommende - i denne type publikation haft en afgørende indflydelse på , at hele aktionen blandt mange, og i særdeleshed i mange muslimske lande, opfattes som koordineret . John Peters 6. mar 2008, 14:21 (CET)

Du skriver "Men det ligger fast at de 8-9 Berlingskle aviser har koordineret", men du har ikke dokumenteret påstanden, som du bliver bedt om. Dine egne, personlige teorier og konklusioner er irrelevante. --|EPO| 6. mar 2008, 14:25 (CET)

Jeg kan se at der er en der har stillet aviserne lidt pænere op. Det har desværre bevirket at fx. Nyhedsavisen står som om den er ejet af JP/Politiken. Da jeg ikke kender noget til disse ejerforhold vil jeg ikke rette i det, men det kan være at andre ved noget mere. Santac 6. mar 2008, 15:05 (CET)

LA afvist

Jeg afviser som LA, da artiklen ikke dækker den igangværende krise i tilstrækkeligt omfang, og iøvrigt bærer den præg af at være skrevet løbende under krisen med mange afsnit, der starter med "Den xx xxx skete der xx".(Skrev Peter Andersen (diskussion • bidrag) 17. mar 2008, 00:08. Husk at signere dine indlæg.)

Nyhedsvisens chefredaktør skrev Tirsdag 3. juni at genoptrykket var koordineret

Han skrev i sin leder, "mange anser at genoptrykket var koordineret, hvilket det også var". Ihvertfald for Berlingskes 8-9 aviser har det været koordineret, det siger sig selv. 8-9 af Berlingskes under-aviser kan ikke af sig selv have fået idden om at trykke tegningen for første gang på samme dag, uden at det har været koordineret med moder-kontoret - på hvis server de efter alt at dømme også har hentet en elektronisk udgave af tegningen. Det er netop en af ideerne med rationel drift i avis-koncerner at der deles redaktionelt materiale mellem de enkelte aviser, således at dobbeltarbekjde elimineres og der kan fyres folk.John Peters 6. jun 2008, 11:44 (CEST)

Thure prøver at slette historien

Efter at den af mig initierede artikel fra fenruar 2008 om Muhammedkrise II er slettet, så prøver Thure nu at ydmyge mig totalt med at slette enhver reference til Muhammedkrise II, som om begrebet ikke eksisterer - det skal slettes fra historien. Men som mange, heriblandt DFs Søren espersen, siger, så var det genmoptrykket af tegningen som var årsag til bomben i Islamabad, derfor skal denne den hidtil mest alvorlige konsekvens af Muhammedkrisen naturligvis indtage en prominent pladsJohn Peters 6. jun 2008, 11:44 (CEST)

Prøv lige at lade være med at slynge sådanne beskyldninger ud i luften, og lad venligst være med at tage det personligt, når der bliver rettet i noget du har skrevet. Jeg skrev endda et indlæg på din diskussionsside om, hvorfor jeg rettede hvad jeg gjorde. --‎‎‎‎C•Thure 6. jun 2008, 12:04 (CEST)

Jeg beklager jeg kom til at slette hele artiklen og kun sætte agfsnittet om Muhammedkris II ind

Dette skyldes at der var en redigeringskonmflikt og jeg kunne ikke poste min ændrig, hvorfor jeg slettede den aktuelle side , kopierede siden med mine ændringer og slettede den aktuelle side og så satte min redigerede side ind, men et eller andet må have gået galt, for det ser ud til at kun mit afsnit om Muhammedkrise II står der nu. Men mon ikke artiklen snart vil blive genetableret i sin oprindeliige formJohn Peters 6. jun 2008, 11:59 (CEST)

Mona Omar

Det var ikke i JP, men i Berlingske tidende, at Mona Omar krævede at Fogh tog afstand til tegningerne. (Skrev 130.225.0.154 (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Tak for oplysningen. Jeg har rettet i artiklen nu. --|EPO| 18. jun 2008, 08:02 (CEST)

Årstal

Dato/måneder bør konsekvent forsynes med årstal. Ellers er man på sigt ide stedt. --Diplomat 23. jun 2008, 21:04 (CEST)

Jeg vil mene, at man kan starte med at give månedsoverskrifterne årstal. Ellers er det jo almindelig praksis at udelade årstallet i en opremsning efter første optræden. Der er muligvis steder, hvor det kan gavne forståelsen at angive et årstal. Men jeg mener ikke, at samtlige datoangivelse skal forsynes med åstal. --|EPO| 23. jun 2008, 21:09 (CEST)