Diskussion:Opgørelse af folketingsvalg

Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Folketinget, et forsøg på at koordinere oprettelsen af folketingsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.

Indledning

Indledningen diskuterede enkeltmandskredse, hvilket var forvirrende og hypotetisk, da de jo netop ikke bruges ved danske valg. Jeg har skrevet en ny intro. Enkeltmandskredsene er omtalt i en historiesektion, som bør udbygges. Det kunne også være godt med en sektion om sammenligning med andre landes valgsystemer. Så vidt jeg ved har Finland et system der meget ligner det danske. --Casper 12. maj 2010, 06:53 (CEST)

D'Hondt og Sainte-Laguë

Undskyld, men avsnittet Opgørelse af folketingsvalg#Kredsmandater ser mycket, mycket konstigt ut. Jag tror inte alls att man skall dividera med 1 innan partiet har fått något mandat, utan man bör dividera direkt med 1,4.

Den danska vallagen är litet dunkelt skriven, men som ni kan se så talas det aldrig om att dela med 1 eller om att använda ett partis röstetal (stemmetal) som jämförelsetal utan division:

§ 76. For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet partiet i samtlige opstillingskredse i stor- eller amtskredsen. Ligeledes sammentælles de stemmer, der er tilfaldet hver kandidat uden for partierne.

Stk. 2. Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf. stk. 1, divideres med 1,4-3-5-7 osv., indtil der er foretaget et så stort antal divisioner som det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde partiet eller kandidaten uden for partierne. Det parti eller den kandidat uden for partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat i stor- eller amtskredsen. Den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og så fremdeles, indtil alle stor- eller amtskredsens kredsmandater er fordelt mellem partierne og kandidaterne uden for partierne. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning.

Alltså: "...divideres med 1,4-3-5-7 osv....", icke "...divideres med 1-1,4-3-5-7 osv...".

Lagen bör läsas så, att när ett parti icke har fått något mandat, så företas én division, därför att det antal mandater, der højst kan ventes at tilfalde partiet i denna omgång är 1. När partiet har fått ett mandat, dividerar man med 3, och så vidare.

Om man läser lagen så, så blir detta inte heller d'Hondts metod (där man delar med 1-2-3 osv.), utan i stället det som på svenska heter den jämkade uddatalsmetoden, och på engelska the Modified Sainte-Laguë method. Observera också att man i den engelska artikeln skriver:

Some countries, e.g. Norway, Sweden and Denmark, replace the first divisor with 1.4. This gives slightly larger preference to the larger parties.

(Den tolkning som ges i den danska artikeln skulle i stället svagt missgynna både de minsta och de största partierna.)

Med stöd både av den danska lagtexten och den engelska artikeln, så tror jag alltså att det är samma förfarande som gäller i Danmark som det som tillämpas i Norge och Sverige. Det ger ett radikalt annorlunda valutslag (Jörgen B):

Eksempel

	Parti A	Parti B	Parti C	Parti D	Parti E
Stemmer	340.000	280.000	160.000	60.000	15.000
1. mandat	242857	200.000	114.285	42.857	10.714
2. mandat	113.333	200.000	114.285	42.857	10.714
3. mandat	113.333	93.333	114.285	42.857	10.714
4. mandat	113.333	93.333	53.333	42.857	10.714
5. mandat	68.000	93.333	53.333	42.857	10.714
6. mandat	68.000	56.000	53.333	42.857	10.714
7. mandat	48.571	56.000	53.333	42.857	10.714
Mandater i alt	3	3	1	0	0

Med vänlig hälsning, Jörgen B 31. mar 2007 kl. 21:57 (CEST)

Du har helt ret. Det er den modificerede Sainte-Laguë metode der bruges. D'Hondt metoden bruges ved kommunalvalg. Artiklen er nu rettet. Der mangler dog stadig en opdatering efter sidste ændring af valgloven efter kommunalreformen. --Dannebrog Spy 1. apr 2007 kl. 00:03 (CEST)

Ja visst ja, ni har ju just ersatt de gamla amten med regioner... Vilken metod används vid val till regionsförsamlingarna (jag antar att sådana måtte finnas)?

Det skulle också vara intressant att veta hur valen till parlamenten i de självstyrande områdena (Färöarna och Grönland) fungerar. Jörgen B 2. apr 2007 kl. 07:50 (CEST)

Så vidt jeg kan læse mig til, bruges fremover også d'Hondts metode til fordeling af kredsmandaterne, jf Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (Ny valgkredsinddeling, indførelse af d’Hondts metode ved fordeling af kredsmandaterne m.v.). Beslutningen baserer sig bl.a. på en redegørelse foretaget af prof. Jørgen Elklit, [1]. Heri bemærkes bl.a. (s. 24), at man også frem til 1970 benyttede d'Hondts metode til fordeling af kredsmandater, og at overgangen til at bruge den modificerede Sainte-Laguë-metode ikke skete på baggrund af principielle overvejelser men som følge af den politiske situation. Jeg er ikke klar over, hvilken situation der refereres til, men det kunne også være relevant at nævne i artiklen.--C960657 14. apr 2007 kl. 20:13 (CEST)

Artiklen er nu opdateret med d'Hondts metode. --Dannebrog Spy 14. apr 2007 kl. 21:44 (CEST)