Diskussion:Placebo

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Medicin og sundhed Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Medicin og Sundhed, et forsøg på at koordinere oprettelsen af medicin- og sundhedsrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.


Placebo effekt vs. placeboeffekt[redigér wikikode]

Udtrykket er klart oftest brugt som to ord, og ikke som sammensat ord:

-- Fyslee 16. apr 2006 kl. 10:49 (CEST)

Placebo er substantiv (if. RO), og Placebo effekt strider derfor mod dansk sprogbrug (såkaldt "særskrivning"). Når den dog ret ofte forekommer, må det skyldes "hastig" oversættelse fra engelsk. Videre må det påpeges at der blandt de nævnte 1.300 hits er en stor del med bindestreg: Placebo-effekt (som er mere acceptabelt). -- Sebastjan 16. apr. 2006 kl. 11:00 (CEST)
Det ændrer nu ikke på, at det "selvfølgelig" skal staves i ét ord givet sædvanlig dansk retstavning. Derudover skal du være opmærksom på, at en google-søgning efter "placebo effekt" også rammer alle steder, hvor der er brugt bindestreg (altså "placebo-effekt"), hvilket er mere korrekt end to ord, men brug af en sådan pædagogisk bindestreg finder jeg ikke nødvendig her. --Morten Barklund [ disk / bidrag ] 16. apr 2006 kl. 11:03 (CEST)
Tak for forklaringen. Selv efter 23 år i Danmark lærer jeg noget nyt! Jeg er Amerikaner, så der findes mange detaljer at lære. Jeg troede at de fleste danskere på Danske hjemmesider havde skrevet det rigtigt, men bindestregen forklarer det. Det havde jeg ikke lagt mærke til. Tak igen. -- Fyslee 16. apr 2006 kl. 21:30 (CEST)

Subjectiv vs. objektiv effekt[redigér wikikode]

Dansk forskning får en velfortjent plads i den engelske artikel. Disse kendsgerninger trænger til at blive inkorporeret i artiklen her, da Hróbjartsson og Götzsche har ret, og deres "opdagelse" (bestemt ikke nyt) slår fast hvad forskere har altid vidst og handlet efter. Man kunne ligeså godt kalde det "placebo illusionen," da objektiv effekter er meget begrænset, og har aldrig været bevist at have nogen særlig betydning som kur for nogen rigtig biologiske eller alvorlige tilstande. De kan sagtens give trøst og fungere som narresut, indtil en alvorlige tilstande har progrederiet indtil det er for sent for lægerne at gøre noget. Derfor betragtes det som uetisk at brug placebo i behandlingsøjemed, men obligatorisk i forskningsøjemed. Man må ikke bedrage patienter som er i nød, men man skal opdage den virkelige virkningsmekanisme i en behandling, og her er placebo uundværlige i forskningens tjeneste. -- Fyslee 16. apr 2006 kl. 21:45 (CEST)

Jeg vil lige påpege, at artiklen er en smule ensidig. Der er forskellig kritik af ovennævnte metastudie, ikke vedr. studiets videnskabelige metodik, men på de konklusioner man kan udlede af det. De fleste undersøgelser i studiet er baseret på klassiske dobbeltblinde randomiserede forsøg, hvor patienterne i forvejen er informeret om, at de måske vil få "snydemedicin". Da forventning om virkning i høj grad er med til at skabe placeboeffekten, er dette formentlig i sig selv med til at give en lavere placeboeffekt, da man derved nedsætter patientens forventninger. Eksperimentelle studier, hvor patienten ikke er informeret om dette, viser større generelt større placeboeffekter end metastudiet når frem til. Størst for smertetilstande. Man taler heller ikke kun om placeboeffekt i forbindelse med snydemedicin, men også som en ekstra komponent ved behandling med almindelige (virksom) medicin, nemlig den ekstra effekt, der kommer af patientens forventning om virkning. Det er således ikke nødvendigvis uetisk at anvende placeboeffekten, hvis anvendelsen består i at bestyrke patientens tiltro til i forvejen dokumenteret virksom behandling. Studier har bl.a. vist, at, det kan medføre at patienten har behov for mindre medicin ved nogle sygdomstilstande. (ved godt, at jeg burde selv fatte pennen og forbedre artiklen, med kildehenvisninger osv, men jeg har ikke tid lige nu) --Anders (ABC) 20. jun 2010, 23:00 (CEST)