Diskussion:Proportionalitetsgrundsætningen

Skal proportionalitetsprincippet i EU-regi ikke have sin egen artikel? --sol0

Jo, nu har du jo skrevet den, men det fremgår ikke særlig klart af de to artikler, hvad der adskiller "grundsætning" og "princip". At EU-apparatet er undergivet de samme proportionalitetshensyn som i national administration, er vel næppe noget, der kan bære to selvstændige artikler. Dertil kommer, at de to begreber anvendes i flæng, hvorfor der ikke er belæg for din tese om, at "grundsætning" er national ret og at "princip" er EU-ret. Det synes mest hensigtsmæssigt at sammenskrive de to artikler. --Pugilist 6. apr 2008, 21:51 (CEST)

Vil lige se nærmere på det i den kommende tid og tage dine indsigelser til overvejelse. Proportionalitetsprincippet hører i EU-regi i høj grad sammen med nærhedsprincippet og i denne sammenhæng må det være et princip, der er i fokus. I national ret, navnlig forvaltningsretten mener jeg, at grundsætningen er af anden karakter. Dog med væsentlige ligheder til EU-ret. --sol0 9. apr 2008, 04:18 (CEST)

Det fremgår ikke klart af dit indlæg, hvorpå du baserer din sondring mellem princip og grundsætning. Mit synspunkt er, at de to ord betyder det samme, men at der - selvsagt - kan være nuancer mellem det juridiske indhold af ordet i to seperate retssystemer. Betyder de to ord det samme, men med forskellige nuancer i begrebsfastlæggelsen i forskellige juridiske systemer, bør atiklerne skrives sammen. Vi har ikke selvstændige artikler om dansk, engelsk og fransk erstatningsret af samme årsag. At ordene grundsætning og princip benyttes i flæng, også i EU systemet kan du se eksempler på her og her. Din personlige sondring giver også det problem, at der i artiklen om "princippet" anføres, at "princippet" (d.v.s. det som du mener er EU-ret) har stor betydning i Danmark for afgørelser vedrørende offentligt ansatte. Skulle din argumentation være stringent, er det jo temmelig oplagt, at det var "grundsætningen" der var afgørende for sådanne afgørelser, og ikke det EU-retlige "princip". For at undgå noget sådant rod, bør artiklerne skrives sammen. --Pugilist 29. apr 2008, 15:40 (CEST)

Jeg kan følge din argumentation, så længe at flytningen er omvendt! Princippet skal bære Grundsætningen, da denne hører under princippet. Eksempler: her og her. Jer mener stadig, at de godt kan være to selvstændige artikler. EU-ret er ikke international ret, princippet i EU-ret har betydning for de offentlige ansatte. Men da EU-ret er en anden kategori, er det noget dansk ret kan blive nødt til at tilpasse sig til. Se blot på usaglige opsigelser indenfor arbejdsretten. --sol0 29. apr 2008, 16:07 (CEST) Fik du slettet mit diskussions indlæg?

1. Da min pointe er, at de to begreber dækker over det samme, er jeg helt afslappet overfor, om der flyttes den ene eller anden vej. 2. Dine eksempler viser vel blot, at begreberne princip og grundsætning bruges i flæng. 3. EU-ret har betydning for alle EU-borgere og lidt til, men det ændrer ikke ved, at der ikke er stringens i de to artikler, hvis sondringen skal opretholdes. 4. Næ, jeg har ikke slettet et diskussionsindlæg. Jeg har kigget i historikken, og det ser ikke ud som om, at der er smuttet noget. 5. Jeg medvirker gerne med en sammelægning, af artiklerne, men da da har lagt et stort stykke arbejde i begge artikler, var det måske noget, som du selv vil stå for ? Der skal så skrives en Redirect til den side, der ender som hovedsiden. --Pugilist 29. apr 2008, 16:44 (CEST)

Fandt lige en dom, der har interesse for min argumentation. Festern-dommen Sag C-370 / 05. Her illusteres det, hvordan proportioanlitetsprincippet anvendes i praksis. Sagen er lang, men kort handler den om proportionalitsvurderingen omhandler en foranstaltning, som er udarbejdet af et medlemsland, Danmark, og som udgangspunkt strider imod en af de grundlæggende frihed i fællesskabsretten. Det EU-retlige proportionalitetsprincip er her af en væsentlige rolle i vurderingen om en foranstaltning er lovlig. Det skal forstås således, at en foranstaltning vedtaget af enten fællesskabslovgivninger eller medlemslands lovgiver skal være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Her tænkes især på kravene om egnethed, nødvendighed og forholdsmæssighed. Proportionalitsprincippet og proportionalitetsgrundsætningen overlapper altså hinanden, i dansk ret. (Se evt. også Internationale Handelsgesellscahft dommen) Proportionalitetsprincippet er dog stadig af højere karakter end grundsætningen når det gælder lovgiving, det er bare ikke blevet retspraksis. --sol0 29. apr 2008, 16:37 (CEST)

Jeg noterer din konklusion om, at proportionalitetsprincip og proportionalitetsgrundsætning overlapper hinanden, hvorfor vi vel nærmest er enige. Hvorvidt et princip er af højere karakter end en grundsætning, er vist en diskussion, der ikke er helt klar. --Pugilist 29. apr 2008, 16:48 (CEST)

Det jeg er bange for, er at folk bliver endnu mere forvirret, hvis man er af den opfattelse at EU-princippet og DK-princippet(grundsætningen) er af samme karakterer. Det er sådan set det jeg prøver på at fortælle, at det er det IKKE! Princippet er vel mere korrekt blevet en grundsætning i dansk ret, deraf ordet? Jeg vil lige prøve at spørge end mere faglært om dette, da de poster jeg finder på Google også fumler med det. --sol0 29. apr 2008, 17:16 (CEST)

Mon dog ikke, at det er muligt at skrive en enkelt artikel, og i artiklen redegøre for de forskelle, der er mellem princippernes anvendelse i de forskellige retssystemer. Det forudsætter jo selvfølgelig, at der er klarhed over, hvori forskellene består, men det kan der vel skaffes klarhed over. --Pugilist 30. apr 2008, 08:24 (CEST)