Princip

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
At retfærdigheden er blind er et juridisk princip.[1]

Et princip (flertal: principper; fra latin principium = begyndelse, kilde, grundsætning) er det, hvoraf noget anden har sit udspring.[2] Det betyder dels "grundlæggende årsag", dels "lov, der er overordnet andre love"; det kan være en lov, en naturlov, en leveregel eller en retningslinje. I den klassiske betydning har et princip altid den øverste plads. I daglig tale bruger man betegnelsen mere løst.

Underopdeling[redigér | rediger kildetekst]

Principper kan opdeles i aksiomatiske og systematiske principper.

Principper på forskellige områder[redigér | rediger kildetekst]

I dagligsproget[redigér | rediger kildetekst]

I daglig tale er et princip en grundsætning, en leveregel, som man holder sig til. Eksempelvis:

Principfasthed og principløshed[redigér | rediger kildetekst]

En person med mange strenge principper, som forventer, at andre følger dem, kaldes pedant, regelrytter eller fanatiker. Overholder man omvendt ikke sine egne principper, er man principløs. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række. "Det er mine principper! Kan I ikke lide dem, har jeg nogle andre!" Groucho Marx.

Overholder man ikke sine egne principper, anses man, for at være foragtelig, syndig og karaktersvag. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række. Modsat principfasthed står også ligegyldighed og inkonsekvens. "Det er mine principper! Kan I ikke lide dem, har jeg nogle andre!" Groucho Marx

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Jacoby, Jeff. "Lady Justice's blindfold." Boston.com. 10. maj 2009. 25 October 2017.
  2. ^ Hans-Eduard Hengstenberg: Mensch und Materie, 2. udg., Dettelbach, 1998, Verlag, ISBN 3-927522-98-8, side 49