Princip

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Etprincip (flertal: principper; fra latin principium = begyndelse, kilde, grundsætning) er det, hvoraf noget anden har sit udspring.[1] Det udtrykker en lovmæssighed, der er overordnet andre lovmæssigheder, der kan være en lov, naturlov, leveregel eller en retningslinje. I den klassiske betydning har et princip altid den øverste plads. I daglig tale bruger man betegnelsen mere løst.

Underopdeling[redigér | redigér wikikode]

Principper kan opdeles i aksiomatiske og systematiske principper.

  • Aksiomatiske principper, der kan være postulater. eller som kan være baseret på observation. De gælder typisk for andre regler, som f.eks. i logikken hvor alle andre regler er underlagt [[kontradiktionsprincippet.
  • Systematiske principper: Den mindste mængde af faktorer, der bestemmer hvordan et system fungerer, eksempelvis Arkimedes' lov.

Principper på forskellige områder[redigér | redigér wikikode]

I dagligsproget[redigér | redigér wikikode]

I daglig tale er et princip en grundsætning, en leveregel, som man holder sig til. Eksempelvis:

Principfasthed og principløshed[redigér | redigér wikikode]

En person med mange strenge principper, som forventer, at andre følger dem, kaldes pedant, regelrytter eller fanatiker. Overholder man omvendt ikke sine egne principper, er man principløs. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række. "Det er mine principper! Kan I ikke lide dem, har jeg nogle andre!" Groucho Marx.

Overholder man ikke sine egne principper, anses man, for at være foragtelig, syndig og karaktersvag. Et eksempel ville være en jesuit, der ikke lod hensigten hellige midler, eller en epikuræer, der lod nydelse komme i anden række. Modsat principfasthed står også ligegyldighed og inkonsekvens. "Det er mine principper! Kan I ikke lide dem, har jeg nogle andre!" Groucho Marx

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hans-Eduard Hengstenberg: Mensch und Materie, 2. udg., Dettelbach, 1998, Verlag, ISBN 3-927522-98-8, side 49