Diskussion:Radar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Luftfart Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Luftfart, et forsøg på at koordinere oprettelsen af luftfart-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Det Fremragende Projekt Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af Det Fremragende Projekt, et forsøg på at få oversat fremragende artikler fra andre sprog på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.


God artikel i forhold til luftfart, men mangelfuld i forhold til andre anvendelser.[rediger kildetekst]

Velskrevet artikel i et sprog, som "almindelige" mennesker kan læse, men indholdet har udelukkende fokus på anvendelsen til luftovervågning (da den er lagt ind under det overordnede emne "Luftfart").

Selv her mangler den i hvert fald at nævne (kortfattet i klart sprog):

  • Princippet i en 3D radar
  • "Tracking" af "targets" (til yderligere databehandling i ATC, VTS, antikollissionssystemer m.v.)
  • Gennemsnitseffektens betydning for rækkevidden
  • Pulslængdens betydning for opløsningen i afstand ( og dermed kompromisset mellem høj gennemsnitseffekt og høj opløsning)
  • Antennestørrelsens betydning for strålens tykkelse, dermed også for rækkevidden og for opløsningen
  • Antennens rotationshastigheds betydning for opdateringsfrekvensen ( og dermed anvendelse til korte eller lange afstande)
  • Bærefrekvensens betydning for bl.a. at hhv. se og se igennem atmosfærens indhold af vand.

Hertil kunne tilføjes (hvis det ikke bliver for videnskabeligt):

  • Anvendelsen af dopplereffekt
  • André modulationsformer end puls
  • Anvendelsen af phased array antenner og monopulse teknik
  • Anvendelse af magnetron vs. Solid State til frembringelse af bærebølge.

Ved maritime navigationsradarer er følgende særligt gældende:

  • På korte afstande (snævre farvande og havne) anvendes pulser på ned til 50 nanosekunder for at få tilstrækklig opløsning og op til 4000 Hz PRF
  • Seaclutter er et stort problem i forhold til at se mindre fartøjer tæt på (derfor er mindre fartøjer udstyret med radarreflektorer)
  • Rainclutter er forstyrrende for at kunne se svage mål.
  • X-bånd giver en god opløsning, men er følsom for sea- og rainclutter, S-bånd lige modsat - derfor ses begge typer på større og bedre udrustede fartøjer, mens mindre fartøjer mest anvender X-bånd af hensyn til dennes mindre fysiske størrelse.

Jeg kunne sikker finde på mere.

Jeg vil gerne bidrage med at skrive til artiklen koordineret med hidtidige forfattere, hvad siger I?

Min baggrund er:

  • Uddannet elektronikmekaniker i Flyvevåbnet med Nike radar/computer som speciale
  • 11 år som først tekniker siden udviklingsingeniør af maritime navigationsradar, antikollissionssystemer (ARPA) integrerede navigationssystemer (ECDIS m.v.) og trafikovervågningssystemer (VTS).
  • 4 år med projektering og salg af avanceret radiokommunikation (herunder radiomonitoring og pejling)
  • 4 år med projektering og salg af militære overvågnings- og kommunikationssystemer, herunder 3D primary/secondary radar.
  • 13 år med salg af større it- systemer til store organisationer
Det er lang tid siden, men du behøver ikke spørge om lov for at skrive en artikel eller forbedre en. Der vil nok være nogle af os, der kigger dig over skulderen og kan give lidt hjælp (nok ikke lige med radarteknikken). Jeg kan se, at andre har udbygget artiklen siden, men hvis du stadig kan gøre det bedre, så skriv løs.
Jeg så i dag, at OZ (et radioamatørblad) har en kort nostalgisk artikel om radar, der går tilbage til 1900-1902. Måske skulle vi få kontakt med forfatteren. Det lød vanvittigt interessant. Ditlev Petersen (diskussion) 2. mar 2018, 21:25 (CET)