Diskussion:Raunkiærs eg
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Botanik, et forsøg på at koordinere oprettelsen af botanikrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Stub | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
Der flere Spareege rundt omkring, men kunstnerens forbillede er altså lidt ulogisk træet i Jægersborg Dyrehave.
Hvordan skal det forståes? Så vidt jeg kan se er der en modsigelse i denne sætning set i lyset af de øvrige oplysninger i artiklen.--Heelgrasper 22. nov 2005 kl. 21:30 (CET)
Der er flere ege rundt i landet, som hedder Spareegen. Haabet 22. nov 2005 kl. 23:06 (CET)
Ikke ifølge sætningen fra "men" og frem, der tydeligt siger, at Spareegen er træet i Dyrehaven. Jeg formoder, at problemet skyldes manglende indsigt i navnets oprindelse ved de andre træer.--Heelgrasper 22. nov 2005 kl. 23:17 (CET)
- Engang i Arilds tid blev en del sparekasser slået sammen i SDS. Den sparekasse vi havde i Helsingør før sammenslutningen, havde også et egetræ som logo. Tilsyneladende havde sparekasserne for vane at bruge et egetræ som bomærke. I http://www.skaelskoerbib.dk/sev%C3%A6rdigheder/r.htm argumenteres for Rudeegen som forbillede for Rude Sparekasse (Holsteinsborg). Iøvrigt ligner vort billede tilfældigvis billedet på https://www.portalbank.dk/sparloegum/Sparekassen/Filialer/Oversigt/ . Haabet, var I to, der tog et billede den dag?? --Jørgen 23. nov 2005 kl. 00:15 (CET)
- Tilsyneladende har begge billeder samme ophav, men hvilket fremgår ingen af stederne. - så hvis Haabet ikke vil opgive sin kilde til det, må det vel slettes ? -- Nico 23. nov 2005 kl. 15:19 (CET)
Store hjorte?[rediger kildetekst]
Hvad er det for nogle hjorte der har haft højde (og kæbemuskulatur) til at tygge grenene af et bøgetræ der har været højt nok til at skygge for egen i den størrelse den har nu? Er der muligvis tale om en stavefejl, så der i virkeligheden er tale om hjorde af usynlige giraffer med hang til bøgeblade? Eller skal vi ned til så jordbunden en forklaring at det er den form der er karakteristisk for et fritstående egetræ, hvor de nederste grene vokser ud til siden for at komme fri af skyggen for de grene der er længere oppe i træet?
- Hortene skræller barken af ret store bøgetræer, særligt hvis de bliver sultene.
Næste gang jeg er hjemme ved mine forældre skal jeg prøve at se om jeg kan få et billede af et egetræ med den samme karakteristiske form. Om jeg er ret sikker på at det ikke er formet af bøgespisende hjorte, eftersom det står midt på en mark som det eneste lavn fra et gammelt skel. -- Bruger:Wegge 23. nov 2005 kl. 00:43 (CET)
- Et mormalt fritstående egetræ en stamme som oplløses i grene.
- Der er tre grund typper. En typpe med en enkel gemmengående stamme. Denne typpe findes kun oprindeligt i nogen dele Jylland, da den typpe har været særligt efter stræbt som gavntømmer. En anden typpe deler sig i to lige store grene, som igen deler sig to, firkant egen er et eksempel på denne typpe.
- Den trejde og mest almindelige typpe er den som deler sig i en stamme og en stor sidegren. Både sidegren og stamme deler sig så igen, i en stor og en mindre. Valdemarsegen er af den typpe.
- Hvis I ser på et af sparekassernes logoer. Så er et særlige ved egen ikke kun den brede krone, men også at der er en grænse imellem vanrettet og skrå grene i træets krone. Denne grænse er var stadig tydelig i 1970, men har været mere tydelig i ældre tid. Selv om et egetræ er bredkronet, så danne træet på øerne som regl en kubbelt formet krone, da de øverste grene også breder sig nedad og skygger for de nederste lange tynde grene.
- Når mange sparekasser brugte næsten samme logo, så var det fordi de ikke var konkurenter og at de første er startet så tidligt at der ikke fandtes retigheder til logoer. Dels har sparekasserne ønsket at hjælpe hinanden, da de var oppe imod bankerne.
- Skal vi ikke hellere gætte på, at det skyldes den kendsgerning at egetræet var logo for Danmarks Sparekasseforening fra 1950 til 1970. Det kan f.eks. også ses på den jubilæumsmønt, der blev udgovet i 1960 (150 år). --Lars Helbo 24. nov 2005 kl. 09:09 (CET)
- Wegge kan du ikke vise os blade og frugtslåle af dit egetræ så vi kan se om det ikke er en krydsning med vintereg, hvor tykt er det?
- Må have lov til at kalde mig ekspert i egetræer?Haabet 23. nov 2005 kl. 12:57 (CET)
Denne forklaring på trækronens form er helt urimelig og derfor slettet: "Træets form skyldes, at det har stået i en tæt bøgebeplantning, som er blevet bidt ihjel af hjortene. Befriet for bøgenes skygge har træet skudt nye vandrette grene til alle sider." Det ligner er helt almindelig bredkronet facon. Det slettede udsagn kan naturligvis sættes tilbage, men må i så fald bakkes op med reference til en troværdig kilde! Hhbruun 23. dec 2009, 22:13 (CET)
Rude - Spareegen[rediger kildetekst]
Vartegn for Holsteinborg Sparekasse
Det ret oplagt at hvis en virksomhed har et træ som logo, at virksomeden planter eller udvælger et træ som logo. Men det oprindelige træ må nødvendigvis være meget ældre end virksomheden. Raunkiærs eg er 7m i omkreds så I skal finde et tykker træ, eller forklare hvorfor jers træ er tynder.