Diskussion:Sankt Vitus

Hvilken "græsk-katolsk" kirke fejrer Vitus? --Palnatoke 22. jan 2006 kl. 22:15 (CET)

Givetvis dem begge ;) Men her må menes den ortodokse. --Pinnerup 23. jan 2006 kl. 01:50 (CET)

Der er flere græsk-katolske kirker og ortodokse for den sags skyld og jo Vitus fejres i den serbisk ortodokse kirke. Vitus dag er sandt nok den 15 juni men det er også den eneste forbindelse til Solsortesletten, datoen deles med flere andre helgener Sammnhængen med Svantevit etc. er mere end tvivlsom. Vh Panteleïmon.

Foranstående kræver en korrektion. Den katolske helgen Sankt Vitus hedder i forskellige sammenhænge og sprog St. Velt, St. Vith, Sancti Viti, Velt, Veltel, Vieth, Svetovid, Swantovit og Svantevit.* Mere end 1300 steder er opkaldt eller indviet til ham, det samme er sygdommen sankt vejtsdans (saint vitus dance). Sankt Vitus er skytspatron for områderne Bøhmen, Nedersachsen, Westfalen, Rügen og Pommern. Ifølge Helmold og Saxo samt efterretninger fra klostret Corvey i Sachsen var Sankt Vitus fra begyndelsen en kristen helgen. Corvey havde sanctus Vitus som skytshelgen og derfra drog munke ud og kristnede Rügen. Sankt Vitus og Svantevit var det samme navn på de sprog, der taltes henholdsvis i Sachsen og på Rügen. Helmold fortalte, hvordan venderne efter at have afbrudt forbindelsen med Corvey, ikke mindst for selv at kunne beholde kirkeskatten, gjorde Sankt Vitus til en fysisk guddom, som de tilbad, hvorved de satte det skabte højere end skaberen. Folket på Rügen var altså faldet fra troen og dyrkede ham nu som en afgud. Derfor anså Saxo dem for at være hedninge, men de var en art kættere i et landområde, der hørte under kirken – og tilbad Gud gennem Svantevit. Nogen af dem holdt måske fast i ældre guder, var med et andet ord synkretister. Kronologien diskuteres kort af Henrik Janson, der har en god introduktion og henvisninger, så derfor kan man med fordel begynde med ham (se kilde herunder).

• Navnet Sankt Vitus på andre slaviske sprog:

Navn (sprog):

Svätého Víta: (Slovakisk). Svatého Víta: (Tjekkisk). Sveti Vid: (Kroatisk). Svetog Vida: (Serbisk). Sviatoha Vita: (Hviderussisk). Sveti Vit: (Bulgarsk).

En kort introduktion til emnet ses i Henrik Janson: Danmarks 1100-tal och andra perspektiv. I: Ett Annat 1100-tal. Redigeret af Peter Carelli, Lars Hermanson & Hanne Sanders. (Lunds Universitet, Centrum för Danmarksstudier). Makadam Förlag. 2004.

Han henviser bl.a. til: Hans-Dietrich Karl: Heidnisches Wendentum und christliche Stammefürsten. Archiv für Kulturgeschichte 44, 1962.

Man kan læse mere om Sankt Vitus her: http://www.vitus-gemeinde.de/vitus/heiliger_vitus.htm http://saintvitus.com/SaintVitus/

Jan Eskildsen87.57.198.164 9. maj 2011, 09:57 (CEST)