Sankt Vitus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Sankt Vitus.

Sankt Vitus (ca. 290303) er en kristen helgen, der led martyrdøden som følge af kejser Diocletians forfølgelse af kristne. Han var en af nødhjælperne og skulle være særlig god til at hjælpe børn og unge og mod epilepsi og kramper. Derfor og pga. den senmiddelalderlige tyske praksis med at danse foran hans statue, har nervelidelsen sanktvejtsdans navn efter ham.

Nogle mener, at den vendiske gud Svantevit er baseret på Sankt Vitus, men det er uafklaret. [1]

Sankt Vitus' dag, d. 15. juni, er en katolsk og ortodoks helgendag. Slaget på Solsortesletten i 1389 fandt sted denne dag.

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Fra Grundtvig's Saxo-oversættelse citat: Da kejser Karl den Store (frankernes tyran) tidligere undertvang Rygboerne, gjorde han dem skatskyldige til martyren Sankt Vitus i Korvej (Corvey) ; men da sejrherren døde, rev de sig løs og tog hedenskabet op igen. De gjorde sig nemlig selv et billede, som de kaldte Sankt Vit, henlagde førnævnte afgift til hans dyrkelse, og erklærede munkene i Korvej, at de kunne godt klare sig med deres egen Vit, og ville intet mere have med den fremmede gud at gøre. Frugtbarhedsdyrkelsen hos Svantevit indebar et gilde, " ved hvilken lejlighed den kaldtes frommest, som blev fuldest, og skam fik den der forblev ædru".


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: