Diskussion:Sea-Based X-Band Radar

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Havbaseret X-båndsradar[rediger kildetekst]

'Sea-Based X-band Radar' er oversat til 'Havbaseret X-båndsradar'. Burde det ikke snarere oversættes til 'Søgående X-båndsradar' el. lign.? --Morten Haagensen (diskussion) 4. apr 2013, 18:38 (CEST)

Artiklen er i al væsentlighed oversat fra engelsk Wikipedia, og i den forbindelse læste jeg lidt videre på de forskellige artikler de har omkring missilforsvaret, for at få lidt mere baggrundsviden end jeg lige havde på forhånd. Her fandt jeg frem til at USA for godt 10 år siden havde splittet deres nationale missilforsvar op i et Ground-, et Space- og et Sea Based program (se evt. en:Ground-Based Midcourse Defense). Da det er jo strengt taget ikke vores opgave at navngive ting, så syntes jeg efter moden overvejelse at havbaseret var den mest neutrale oversættelse, jeg havde dog også søgående og andre forslag i spil, inden jeg traf valget, selvom det måske ville være mere dansk at kalde det noget andet. mvh. --Hofkas (diskussion) 4. apr 2013, 23:10 (CEST)

Retningsbestemt[rediger kildetekst]

At radaren er retningsbestemt er et fortolkningsspørgsmål. Det er korrekt at radaren ikke roterer om sig selv som traditionel radar, men den har dog mulighed for at dreje mekanisk 270 grader omkring sin egen akse og 85 grader i elevationen (jfr. en-wiki) for at følge et mål, derfor vil jeg umiddelbart ikke kalde den retningsbestemt. Jeg ved dog ikke helt hvordan man skal formulere det. At radarens retning bliver styret elektronisk er dog ikke korrekt da man ikke kan "dreje" elektromagnetiske pulse ud fra fødehornet, man er nødt til at rette antennen mod målet for at udsendelsen følger samme vej. Mvh MTLarsen (diskussion) 4. apr 2013, 23:54 (CEST)

Nu er jeg ikke radarekspert, men som jeg forstår det, så kan man justere fasen på de enkelte moduler ,således at man opnår konstruktiv interferens i en bestemt retning. Men jeg er ikke ekspert. Jeg synes bare at man bør komme med en kortfattet forklaring på ord og begreber som kun meget få ved hvad dækker over, ellers bør man udelade begrebet af teksten, hvis ikke det er muligt at klikke hen til en forklaring. Det gælder så også for ildledelsesradar, selvom det dog i nogen grad er selvforklarende. Mvh. --Hofkas (diskussion) 5. apr 2013, 00:11 (CEST)
Efter jeg skrev mit indlæg hev jeg en af bog ned fra hylden og erfarede at jeg var lidt hurtig mht. at dømme retningsbestemt helt ude. Det er fuldstændigt korrekt at faseskift kan ændre retningen på pulsen, man må dog formode at den fysiske elevation og rotation gør det muligt at følge med et mål selv når det når om bag antennens front frem for en langsom drejning af en stor og tung platform. Derfor mener jeg stadig at formuleringen retningsbestemt er en smule uhensigtsmæssig. Undskyld at jeg var lidt hurtig på aftrækkeren, jeg tror jeg skal i seng nu :) Mvh MTLarsen (diskussion) 5. apr 2013, 00:31 (CEST)
Du har ret i at retningsbestemt er lidt upræcist og måske også intetsigende. Men pointen er at man, fordi retningen kan styres elektronisk vha. faseskift på de enkelte moduler, kan skifte sigteretning på noget der ligner et splitsekund og dermed fastholde et indkomende mål, uden at skulle vente på at radaren har drejet 360° rundt først. Men det er rigtigt at retningen kun kan ændres elektronisk indenfor maksimalt 120°. Ved ikke lige hvordan man koger det ned... --Hofkas (diskussion) 5. apr 2013, 03:32 (CEST)
Antennen er en Active Electronically Scanned Array (AESA) med 45.056 transmitter-receivermoduler. Man kan vælge at rette alle 22.528 antennemoduler i en bestemt retning, eller man kan vælge at følge flere mål samt foretage en overordnet søgning på én gang. Traditionelle radarantenner skifter kollektivt frekvenser, mens AESA-modulerne kan bruge forskellige frekvenser samtidigt. Derved kan man gøre det sværere for en fjende at opdage radaren. Ballistiske missiler er IMHO ikke udstyret med ESM, men man kan forestille sig at en fjende vil slå SBX ud med antiradarmissiler.
Lægfolk tænker på to slags radarantenner; snurrende navigations-/søgeradarer og ildledelsesradarer der er rettet mod målet. De forstår nok bedst "retningsbestemt radar". --Med venlig hilsen Necessary Evil (diskussion) 5. apr 2013, 12:50 (CEST)