Diskussion:Septuaginta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Bibelen Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Bibelen, et forsøg på at koordinere oprettelsen af bibelrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

og kaldes derfor også Alexandrinske Bibeloversættelse

Gør den? Det er jeg aldrig stødt på. Kan der være tale om en misforståelse med enten det såkaldte Codex Alexandrinus eller den aleksandrinske teksttype? /Vice 30. dec 2005 kl. 00:55 (CET)

Jeg kan heller ikke erindre at være stødt på den betegnelse. Til gengæld har jeg enkelte gange set betegnelsen LXX (også på dansk, hvis jeg husker rigtigt), altså 70 med romertal.--Heelgrasper 30. dec 2005 kl. 01:39 (CET)
Mig støder betegnelsen egentlig ikke, og jeg finder faktisk at Salmonsen behandler LXX under rubrikken alexandrinske Bibeloversættelse, "almindelig kaldet Septuaginta (LXX)" [1]. Noget andet er at denne betegnelse måske bedst lades uomtalt i vores artikel.
Sørme, du har ret. Jeg erindrer bare ikke at have set den før, men den synes at have nogen udbredelse. /Vice 30. dec 2005 kl. 12:35 (CET)
Værre er den uheldige formulering: Septuaginta er den ældste, græske oversættelse af den hebraiske bibel, der bestod af Det Gamle Testamente og apokryfe skrifter. Er det ikke netop sådan at apokryferne ikke findes i den hebraiske bibel? -- Sebastjan 30. dec. 2005 kl. 09:10 (CET)
Jo, den er ikke heldig. For at sætningen skal være sandfærdig, skal "der" henvise til det sammensatte led "den ældste, græske oversættelse af den hebræiske bibel" og ikke bare "den hebræiske bibel", men det er under ingen omstændigheder en god formulering. Jeg forsøger en omformulering.
Et helt andet spørgsmål, som måske burde tages op et andet sted end her, er anvendeligheden af udtrykket "Det Gamle Testamente". Dette udtryk kan siges at være POV i kristendommens favør og imod jødedommen, da det mere end antyder, at jødernes bibel er uddateret og erstattet af et nyere testamente, hvilket jo er et eksplicit kristent standpunkt. Jeg stiller mig derfor tvivlende over for, om "Det Gamle Testamente" er en god betegnelse, når der er tale om andet end en eksplicit kristen kontekst. /Vice 30. dec 2005 kl. 12:35 (CET)
For at det ikke skal være løgn, så der vist også POV at skrive, at de apokryfe skrifter, der er medtaget i Septuaginta, ikke hører til Det Gamle Testamente. Hvis jeg husker rigtigt, så regner den katolske kirke netop med, at de skrifter, som man i protestantisk tradition betragter som apokryfe, hører med til Det Gamle Testamente.--Heelgrasper 30. dec 2005 kl. 16:35 (CET)
Det har du ret i. Af de bøger, som man i den protestantiske tradition betegner som gammeltestamentlige apokryfer og dermed regner for ukanoniske, er en stor del fuldgyldige medlemmer af den gammeltestamentlige kanon ifølge katolsk teologi, og de kaldes derfor "deuterokanoniske skrifter". "Apokryfe skrifter" forbeholdes værker, som man heller ikke i den katolske kirke regner for kanoniske, idet "gammeltestamentlige apokryfer" i katolsk terminologi da bruges om, hvad man i protestantisk teologi fortrinsvist ville kalde "gammeltestamentlige pseudepigrafer" - en serie skrifter, som (så godt som ingen) regner for kanoniske. Det bør dertil bemærkes, at de ortodokse kirker gerne inkluderer enkelte skrifter i tilgift til dem, der indgår i den ortodokse kanon. /Vice 31. dec 2005 kl. 03:11 (CET)