Diskussion:Standardaminosyre

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Til Carina[rediger kildetekst]

Det var lidt uheldigt at du bare gendannede igår, eftersom målet for mig er at skabe et overblik til alles glæde og benefice. Wikipedia er en konstant udviklingsproces hvor alle bidrager med det de er bedst til. Nu har jeg intryk af at du er stringent, videnskabeligt fokuseret, som er meget naturligt eftersom du uddanner dig inden for faget, medens min tilgang er det grafiske; at gøre det lettere for udefrakommende at danne sig et overblik over hvad det er siden prøver at fortælle. Først igår efter at jeg var igang med skema 2-3 stykker gik det op for mig at det var samme række af aminosyrer som blev gentaget i alle 4 skemaer - og derfor tillader jeg mig at slutte at mange andre som kommer ind på siden ikke når at opfange dette, før de er væk igen. Da skal et skema danne et hurtigt overblik, og vise orden, samt også gerne give folk lyst til at udforske de enkelte rækker og kolonner.

Matterhorn - Cervino
Matterhorn set fra Stafelalp
Højeste punkt
Højde 4.478 m
Primærfaktor 1.029 m[1]
Geografi
Land Italien Italien /
Schweiz Schweiz
Bjergområde Wallis-Alperne
Bestigning
Første bestigning 14. juli 1865 af Edward Whymper og co.
Nemmeste rute Hörnli kammen (AD, klippe/mixed klatring)

Med det mål for øje satte jeg igår en farve ind i såvel den øverste række, som den venstre kolonne, ligesom jeg begyndte at gøre skemaerne smallere ved at tvinge 'sortable'-knappen nederst, samt bruge forkortelser i både øverste række (overskriften) og ned i selv skemaerne. Så i løbet af i går slog det mig at det ville være fint, hvis de 4 skemaer kunne smeltes sammen til 2, og her til morgen da jeg åbnede siden, stod det klart for mig at det ville være muligt, eftersom alle 4 skemaer har de 3 første kolonner fælles - dvs. en kæmpe rationaliserings-mulighed til gavn for overblikket, fordi der er ingen grund til (under førnævnte forudsætning, at det overhovedet går op for folk at det er de samme aminosyrer som der er tale om i alle skemaerne) at folk skal præsenteres for de samme oplysninger fire gange. Som det er nu er det kun 2 gange, og min forbedring af siden repræsenterer dermed også en forbedring af den engelskmands side, som er forlægget for den danske side. Og sådan er det, når mange arbejder på en tekst; resultatet bliver i reglen bedre deraf. Jeg vil tro at den pågældende englænder også ville kunne lide ideen om, at skemaet appelerer bedre til folk og giver dem lyst 'to explore' de enkelte felter, ligesom ordenen og enkelheden naturligvis også vil appelere til ham, hvis han er den videnskabeligt indrettede og funderede person, som jeg tror han er.

Jeg håber du også vil synes om den.

Med hensyn til farven, så er den for det første ikke brun, men snarere lyserød. Den er del af det 'winning'-concept, som jeg første gang så på en-wiki under deres 'Bjerg' og 'Bjergpas'-skabeloner, og den bruges også her til de pågældende ting, ligesom jeg har anvendt farve-skemaet til Skabelon:Infoboks jordskælv og Skabelon:Infoboks flod og Skabelon:Infoboks sø. Man kan diskutere om de to-farvede skema - der altså har den fordel at Kategorien er i en mørk farve og dataene i hvid, dermed givende en for øjet behagelig adskillelse af de to ting, samtidig som det bibringer en fin orden - for sø/flod skulle være grøn-hvid eller blå-hvid. Måske vil vi en dag ønske en anden kombination end rosa-hvid.

Grunden til at der holdes fast i netop rosa-hvid er, at vi her har 'a winning concept'. Noget som ser godt ud, og som beviseligt de fleste mennesker finder pænt. En anden mulighed er 'Sahara dust'-hvid', men denne her rosa har mere kontrast, og kontrasten er vigtig for grafisk aty askille kategori og data. Jeg håber du vil lade være med bare at gendanne, for det er på alle måder dårlig løsning. I stedet kan vi vel diskutere det, og du kan sige, om du ønsker en anden farve end den rosa.

Hvad jeg har gjort i dag er dog overordnet set en kæmpe forbedring, som hjjælper med at skabe overblik om et kompliceret emne, men som ikke behøver at være --ja ikke skal være mere kompliceret end nødvendigt, her i hvad som vel kan betegnes som folkets leksikon, altså viden stilles til rådighed i en form, som skal gøres så let tilgængelig som muligt- efter min mening for så mange som mulihgt, naturligvis uden at slække på kvaliteten. Akkurat ligesom Lademanns Leksikon ikke ville trykke 4 sort/hvide skemaer -navnlig ikke hvor de 3 første kolonner var ens i alle 4, så skal vi heller ikke publicere 4 sort/hvide, når mulighederne foreligger for kun at have 2, og i et moderat to-farvet design.

Med venlig hilsen John Peters 10. nov 2008, 12:04 (CET)

Opdatering

Jeg kom til at tænke på en yderligere rationalisering: at sætte det hele i eet skema. Hvis du prøver at betragte de to skemaer som de står nu, så er det mulight at danne sig et indtryk af hvordan det vil blive. En lille smulle ville man skulle scrolle til højre så - måske vil der ske en automatisk kompression, når systemet prøver at tilpasse siden , men en lille smule vil man nok skulle scrolle til højre for at læse bemærkningerne. Ville det gøre noget? Wikipedias artikler må gerne være lange, men må de også være (lidt) bredde? John Peters 10. nov 2008, 12:35 (CET)

Hej John. Du kunne måske have holdt dit indlæg her lidt kortere, for det er ikke det store problem at se din pointe. Dog er jeg uenig med noget af det. Jeg synes overordnet set, at det er et fint stykke arbejde, men jeg har store betænkeligheder ved, at jeg ikke kan se alt på én skærm (altså i bredden). Desuden kan jeg slet ikke gå ind for farven – den kontrast vi normalt bruger med svagt gråt fungerer fint og stemmer overens med resten af artiklernes layout. Infoboksene er en anden sag som må behandles anderledes end tabeller. Skriften i det nederste med bemærkninger synes jeg klart skal føres tilbage til ikke at være kursiv, da det er lettere at læse på den måde. Forkortelserne behøver ingenlunde at stå i begge skemaerne (hvis vi ender med to, og det tror jeg vi gør); det andet kan være hvilken som helst af de tre (skrevet ud, forkortelse eller ét bogstav), men for folkeligheden bør man nok bevare de fulde navne (selvom mange vil kunne lide trebogstavsforkortelsen). I stedet for at have felterne "lille" og "meget lille" kunne man have størrelse, hvor man kunne skrive enten "lille" (dem der nu er krydset af i "meget lille") eller "stor" (dem der ikke er markeret som noget nu). Jeg synes også skriftstørrelsen på 110% i overskrifterne er en torn i mine øjne. Jeg synes desuden det er lidt problematisk, at det ikke længere tydeligt fremgår, hvilke egenskaber der kun gælder sidekæderne og ikke selve aminosyrerne. De to sidste skemaerne kan dog meget vel hænge sammen. Håber du vil tage min kritik af dine ændringer til efterretning ligesom jeg har gjort med dine. Jeg har ikke lige tid til at lave "mine" rettelser nu, men du kan se på det hvis du vil, og ellers gør jeg det senere – du er selvfølgelig velkommen til at diskutere det mere. Forresten burde indlægget til en anden gang ikke hedde Til Carina, da alle i princippet må deltage (at det højest sandsynligt er mig, der er mest interesseret, er noget andet:)) --CarinaT 10. nov 2008, 16:45 (CET)
Jeg har lige en lille tilføjelse til det med sidescrollning. Jeg synes det er en dårlig idé fordi det ikke er en vandt bevægelse i læsningen af internetsider og folk i værste tilfælde ikke ville opdage det. Desuden kan det være svært at holde styr på, hvad der hører til hvad. Foresten synes jeg hellere at det andet samlede skema skal hedde forekomst – det er vist mere passende. --CarinaT 10. nov 2008, 16:50 (CET)
Uden at blande mig i den ovenstående diskussion skal jeg gøre John Peters opmærksom på, at ønske om rettelse af farveskemaer i diverse skabeloner bør tages op Landsbybrønden, inden man retter mange skabeloner. --Sir48 (Thyge) 10. nov 2008, 16:55 (CET)

Jeg har valgt standardfarver og 2 skemaer[rediger kildetekst]

Eet for gen. kemiske egensk. og en for sidekæde-egensk. Så har jeg embedded billederne af de respektive molekyler, alt sammen pædagogisk korrekt fremgangsmåde. Som det var stod billederne også umotiveret i beyndelsen af artiklen, ovenikøbet ordnet på en anden måde (alfabetisk) end de var ordnet i skemaet. Dette sidste er bare døden for enhver pædagogoisk fremstilling, og jeg vil vædde på at ikke eet eneste menneske nogensinde har kigget op og ned mellem tegningerne og beskrivelsen af molekylet, således som det nu er muligt. I den anledning har jeg noteret, at der i bemærkningerne under Glycin omtales nogel kulstof-atomer, men folk vil lige som jeg undre sig over at der ingen C-atomer er at finde på billedet. Er der nogen forklaring til dette? Rent grafisk synes jeg der mangle nogle linier mellem enkelte rækker og kolonner, men det kan være min browser der er noget galt med.John Peters 13. nov 2008, 12:51 (CET)

Rækkerne er alt for høje nu. Den seneste ændring har gjort, at man slet ikke kan holde styr på, hvad tallene henviser til. Hvis det på nogen måder skal være sådan, skal billederne gøres meget mindre, for at teksten kan blive større (det er jo faktisk ret meget tekst, der lige er blevet klemt sammen, så det er ubehageligt at læse). Mht. kulstofatomerne i glycin (og alle de andre i øvrigt): Organiske forbindelser er opbygget af kulstofskeletter (eller har i hvert fald ofte et højt indhold af kulstof), derfor er tegner man dem ved hjælp af streger, og hver gang der er et knæk på en streg, repræsenterer hjørnet ét kulstofatom. Dit spørgsmål gav mig anledning til at oprette artiklen Skeletformel, hvor du kan få besvaret yderligere spørgsmål, ifald du er interesseret. --CarinaT 13. nov 2008, 14:47 (CET)
Jeg sætter billederne til 150px så, ligesom i Længste hængebroer. Jeg er ved at skrive en mere flydende indledning til Skeletformel, og kunne godt tænke mig at ændre teksten i Strukturformel, da den engelske er meget klar i sin pædagogiske forklaring af de forskellige strukturformler.John Peters 15. nov 2008, 13:24 (CET)
Jeg er stadig ked af, at skriften er så lille, og rækkerne – på trods heraf – er så høje, at det er svært at overskue. Mht. skeletformel-artiklen synes jeg min indledning er mere korrekt, og jeg har svært ved at se, hvorfor alle de links skulle fjernes. Nogle få andre steder har jeg også rettet tilbage, men ellers var det vist en tiltrængt gennemretning af noget der var gået lidt for hurtigt. --CarinaT 16. nov 2008, 18:02 (CET)
  1. ^ Despite its prominence in a local sense, the Matterhorn is not among the top 100 mountains in the Alps measured by topographic prominence. This is because several of its close neighbors, including Monte Rosa, the Dom, Liskamm and the Weisshorn, have higher summits. To appreciate this, see a panoramic photograph of the view from Finsteraarhorn, to the north