Diskussion:Sydinvest

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sydinvest kan ikke sammenskrives med Sydbank Sydinvest er en investeringsforening - altså en forening der er ejet af de medlemmer som har investeret i investeringsbeviser. Sydbank er en bank. De er ejet af deres aktionærer. Sydbank ejer ikke Sydinvest og der er ingen ledelsesmæssige gengangere, hverken på medarbejder-, eller ledelsesniveau. Ej heller på bestyrelsesniveau. (Skrev Greatmika (diskussion • bidrag) 25. feb 2011, 10:54 Greatmika. Husk at signere dine indlæg.)

Man kan så overveje, om det er encyklopædisk relevant, at nogle mennesker har købt investeringsbeviser i netop den forening, der kaldes Sydinvest. Der findes mange foreninger, og Sydinvest ser ikke rigtig ud til at adskille sig så meget fra øvrige investeringsforeninger med administrationsaftaler med et pengeinstitut. Det kan - måske - være relevant i en artikel om Sydbankkoncernen at anføre, at der i koncernen indgår et administrationsselskab, der administrerer en investeringsforening. --Pugilist 25. feb 2011, 11:22 (CET)

En forening er en sammenslutning af personer, der har et fælles formål. I dette tilfælde er målet at få opsparede midler til at yngle mest muligt. Andre delmål er risikospredning og løbende pleje. Om det er den ene eller den anden forening man benytter er et spørgsmål om hvor og hvad man ønsker at investere i. Overordnet set, så adskiller Sydinvest sig ikke væsentligt fra andre foreninger. Man har selvfølgelig forskellige vedtægter og prospekter i de enkelte foreninger, men målet er stadig at få pengene til at yngle. Dog er der på nogle fronter en meget stor forskel. Fx ejes Danske Invest af Danske Bank og Nordea Invest er en del af Nordea. Men dette er ikke tilfældet hos Sydbank og Sydinvest. Der er ingen ejerskab mellem de to. Så på den front kan man vist rolig sige, at der er en meget stor forskel mht. ejerforhold. Sydinvest indgår ikke på nogen måde i Sydbank koncernen; hverken regnskabsmæssigt, administrationsmæssigt eller ledelsesmæssigt. Denne konstruktion gælder også andre investeringsforeninger såsom jyskeinvest. De er også ejet af medlemmerne og er IKKE, som mange tror, ejet af af Jyske Bank. (Skrev Greatmika (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

Sydinvest er en investeringforening som så mange andre. Som du skriver, adskiller de sig ikke væsentligt fra andre investeringsforeninger. Alle investeringsforeninger er ejet af medlemmerne, og det er ikke korrekt, når du skriver, at Danske Bank ejer Danske Invest. Danske Invest er organiseret på samme måde som Sydinvest, nemlig med en administrationsaftale med et selskab, der indgår i en finansiel koncern; i det konkrete tilfælde Danske Bank. At mange ikke ved hvad en investeringsforening er, er ikke et argument for at have en selvstændig artikel om Sydinvest. Pugilist 25. feb 2011, 12:57 (CET)

Det er korrekt når jeg skriver at Danske Bank ejer Danske Invest - læs fx pressemeddelelsen: http://www.danskebank.com/da-dk/Presse/nyheder/Pages/13032008a.aspx Og nej, der er ikke tale om samme organisering. Du finder ikke en person hos Sydinvest som også er ansat i fx Sydbank. Det er en misforståelse som mange begår. Og nej Sydinvest indgår ikke i nogen anden finansiel koncern - ej heller Sydbank. Efter min mening bør en hvert selvstændig og uafhængig forening have sin egen side på Wikipedia. Alternativt er der jo ikke tale om et frit encyklopædi.(Skrev Greatmika (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.) --greatmika 26. feb 2011 kl. 16:31 (CET)

Der er ikke korrekt, at Danske Bank ejer Danske Invest. Det er heller ikke det, der står i den pressemeddelelse, som du henviser til. Der står faktisk det modsatte. Der ingen der hævder, at der er personsammenfald mellem administrationsselskab og forening. Pointen er blot - som du selv skriver - at Sydinvest ikke adskiller sig væsentligt fra andre investeringsforeninger, der har aftale med et investeringsforvaltningsselskab, der er bankejet. -Pugilist 27. feb 2011, 12:17 (CET)

Nu skriver du jo selv flere gange, at Danske Bank ikke ejer Danske Invest. Hvorfor er det så, at du hævder, at Sydbank ejer Sydinvest? Det er faktuelt forkert at skrive, at Sydbank ejer Sydinvest, som det står nu på siden. Det er investorerne, der ejer Sydinvest. Sydbank ejer heller ikke administrationsselskabet bag Sydinvest. Det vil derfor passe bedre med en formulering a la: ”Sydinvest er ejet af medlemmerne og har et nært samarbejde med Sydbank”.

Hvad angår spørgsmålet om den encyklopædiske relevans vedr. Sydinvest, vil jeg henvise til bl.a. Danske Invest, som er på Wikipedia. Derudover kan jeg vel spørge, hvad relevansen er for Danske Bank eller Jyske Bank? Det er jo bare banker som så mange andre. Og der står faktisk ret meget om bankerne på Wiki. --greatmika 3. mar 2011 kl. 12:39 (CET)

Jeg hævder faktisk ikke, at Sydbank ejer Sydinvest, og det er heller ikke det der står i artiklen i dag. Det er dog ikke noget problem at præcisere ejerforholdene yderligere.
Vedrørende relevansen af artikler om diverse banker, forholder det sig således, at selskaber, der er noteret på Københavns Fondsbørs anses som notable. Derfor er langt de fleste danske banker notable. Det er imidlertid ikke det samme som, at de enkelte bankers datterselskaber og eventuelle tilknyttede investeringsforeninger i sig selv er notable. Pugilist 9. mar 2011, 14:27 (CET).

Hvis man vælger at skrive Sydinvest ind under Sydbank med ovenstående begrundelse, så kan man også skrive Novo Nordisk ind und A. P. Møller koncernen uden at det ville være forkert. Det er som at blande æbler og pærer i en stor kurv. Når man så vælger en pærer fra den store kurv og smager på den, så synes man det smager som et æble, for det er jo det man har fået at vide at det er. Det giver jo slet ingen mening. Jensjens 25. nov 2011, 08:02 (CET)

Sydinvests hjemmeside er gennemsyret af referencer til sydbank, der er medarbejdere med sydbank adresser, og sydbank ansættelser, der henvises til sydbank for rådgivning, 153 søgeresultater siger at det ikke er et tilfældigt vildskud at linke dem http://www.sydinvest.dk/s%C3%B8g.aspx?q=sydbank ... det er muligt at en sammenskrivning ikke er hensigtsmæssig, men debatten bliver nødt til at blive holdt saglig hvis et reelt grundlag skal findes. SorenOlin [ talk to me ] 25. nov 2011, 08:30 (CET)