Diskussion:Uggeløse Kirke

Page contents not supported in other languages.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kirker Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Kirker, et forsøg på at koordinere oprettelsen af kirkerelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Stub Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Stub på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Uggeløse kirke[rediger kildetekst]

I artiklen skrives, at Uggeløse kirke i 1337 blev testamenteret til Esrum Kloster. Det er veldokumenteret, at Uggeløse landsby dette år blev givet til klosteret, men gælder dette også kirken? Der findes eksempel på, at en landsby blev givet til klosteret, men at kirken var ejet af en anden end giveren og derfor ikke var omfattet af gaven. Jeg vil være taknemmelig for dokumentation for at kirken var en del af gaven. --Jak09 27. okt 2010, 11:28 (CEST)

Blot til orientering, så er dette indlæg flyttet fra Landsbybrønden til artiklens diskussionsside. Som følge af indlægget vil jeg indsætte {{kilde mangler}} til påstanden i artiklen. --|EPO| COM: 27. okt 2010, 11:48 (CEST)
På kirkens hjemmeside skriver sognepræst Martin Corfix: Uggeløse landsby med kirke (min fremhævelse) blev testamenteret til Esrum Kloster i 1337 af Fru Ingefred af Galløse (Ganløse), - Nico 27. okt 2010, 11:58 (CEST)

Tak for flytningen, jeg håber at gøre det rigtigt nu. Jeg har drøftet sagen med sognepræst Martin Corfix, som oplyser at han henholder sig til Don Johansens bog "Egnshistoriske strejftog i Lynge og Jørlunde Herreder". Don Johansen oplyser i bogen og bekræfter dette mundtligt over for mig, at hans kilde er Esrum Klosters Brevbog, dokument nr. 93. De eksperter, som har udgivet "Oversættelse og Kommentarer til Esrum Klosters Brevbog", Museums Tusculanums Forlag 2002, bekræfter overfor mig, at brevbogen ikke kan tages til indtægt for påstanden om at Uggeløse Kirke i 1337 eller på andet tidspunkt skulle være overgivet til klosteret. Der findes heller ikke andre kilder til dette.--Jak09 3. nov 2010, 19:55 (CET)

Esrom klosters historie af Andreas Christian Anton Kierulf fra 1838, der findes tilgængelig på Google Books siger om 1337 (side 18):
"Den 25. juni gav fru Ingefried, en datter af ridder Joonsen, landsbyen Uggeløse i Ljungeherred med agre, græsgange, skove, fiskedamme, kvæg samt alt boskab og redskab til Esrom". Deraf kan man ikke se, om kirken er med eller ikke (omend det forekommer muligt, at kirken hørte til landsbyen). I en note til den angivne oplysning (note 23, side 44) henvises til, at "hele Ingegerds testamente, som indeholder flere vilkår, findes aftrykt hos Suhm XII side 402-404 og Pontoppidan II 150-153 (under det urigtige år 1338), jvf. Daugaard side 231-232." Der er åbenbart andre steder at søge, så man ikke behøver nøjes med brevbogens ord.
Samme note nævner, at Valdemar IV på tinget i Antvorskov 1353 tildømte ejendommene til Esrom, og et brev herom blev udfærdiget i Roskilde. Det kan muligvis også indeholde oplysninger, hvis det findes. --Sir48 (Thyge) 4. nov 2010, 16:07 (CET)

Tak for svaret. Kierulf citerer korrekt Ingefreds detaljerede beskrivelse af gaven: "... min landsby i Lynge Herred med alle dens tilligender, agre, enge etc." Kirken er tydeligvis ikke omfattet. Kierulf henviser desuden til nogle kilder til Ingefreds vilkår. Disse vilkår kan man studere i brevbogen (fx. to-binds udgaven, Museum Tusculanums forlag, Københavns Universitet 2002), hvor hele brevet (nr. 93) er gengivet. Her beskriver Ingefred bl. a. hvad hun kræver at munkene i Esrum skal foretage sig i deres kirke ("... ved det alter, hvor Jomfru Maria ihukommes,...). Heller ikke her står der noget om Uggeløse kirke. Sjælemesser for klosterets donatorer blev afholdt i klosterkirken. Roskilde-brevet med Valdemars vidnesbyrd findes også i brevbogen (nr. 98), og her omtales Ingefreds gave som "noget gods", men igen er der ikke noget om Uggeløse kirke. En god læsning om alle disse sager er iøvrigt "Danmark Kirker", hvor Nationalmuseets videnskabsmænd har vendt hver sten og hvert dokument, men ikke fundet noget om at Uggeløse kirke skulle være givet til Esrum Kloster. Jeg foreslår og håber meget at Wikipedias artikel bliver revideret på dette grundlag, også vedrørende Esrum-munkenes mulige tilstedeværelse i Uggeløse; cistercienserne holdt sig og skulle holde sig inden for klosterets mure. Alt om kirkens tilknytning til Esrum Kloster bør simpelthen slettes.--87.60.79.77 5. nov 2010, 13:47 (CET)

Undskyld at jeg glemte at logge på. --Jak09 5. nov 2010, 13:50 (CET)