Diskussion:Zenons paradokser
|
Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Filosofi, et forsøg på at koordinere oprettelsen af filosofi-relaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet. | |
| Start | Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Start på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside. | |
Eftersom det rigtige navn på den græske filosof er Zenon, bør denne artikel flyttes. --Sir48 (Thyge) 25. apr 2005 kl. 20:32 (CEST)
- hmmm...tjekkede lige på google. Det kunne se ud som om nogen danske sider har overtaget det engelske navn Zeno. --Sir48 (Thyge) 25. apr 2005 kl. 20:40 (CEST)
- Mine opslagsværker (Gads lille leksikon og Politikens filosofi leksikion) bruger Zenon. På google får Zeno og Zenon henholdvis 1640 og 1620 hits på danske sider. I betragtning af, at både Zenon og Zeno er et navn på flere personer og Zeno tillige et urmærke kan det vist ikke bruges til noget. "Zenons paradoks" giver 42 hits, mens "Zenons paradoks" giver 10 (hvoraf vist et par er kopier af samme tekst). Det må vist kaldes en klar overvægt for Zenon.
- Artiklen burde forøvrigt hedde "Zenons paradokser" eftersom der findes flere af slagsen. Her er google scoren forøvrigt 43-1 til fordel for "Zenon".--Heelgrasper 25. apr 2005 kl. 21:06 (CEST)
Argumentation
[rediger kildetekst]Jeg har tilføjet lidt om paradoksets modargument - både fra en matematisk og en fysisk POV. Men den filosofiske debat og det generelt filosofiske paradoks bør fremhæves yderligere af nogen, der har viden herom. Derudover bør de to andre paradokser også tilføjes – der dog begge kan modargumenteres med samme argumenter som tilføjet. --Morten Barklund 11. okt 2005 kl. 17:30 (CEST)
- Hej Barklund. Gider du udrede følgende sætning
"Paradokset bygger dog på en forestilling om ikke-uendelig tid – men derimod at tiden slutter."som jeg ikke helt forstår. Derudover er det vel forkert at"Zenon implicit argumenterer for"at rækken"skal give uendelig tid.". Han argumenterer snarere for at rækken aldrig vil nå op til tidpunktet t0 + 1 minut og 6⅔ sekunder. Det er kun hvis vi går med til at der findes en mindste tidsenhed, at rækken vil gå mod uendelig tid, hvorved Achilleus overhaler skildpaden (som forresten ikke normalt regnes for en "person" :-); dog på bekostning af andre grundlæggende intuitioner. --Anjoe (Anders) 11. okt 2005 kl. 18:12 (CEST)- Well, vi går imod noget "uendeligt", som er 1 minut og 6⅔ sekunder fremme i tiden. Det er den yderste grænse for, hvor langt Achilleus nogen sinde kan komme - men aldrig opnå. Og det er da en mærkelig grænse at sætte. Nemlig at tiden ikke er uendelig, men at det uendelige er et endeligt tidsrum. Og det er da underordnet om der findes en mindste tidsenhed eller ej – rækken vil aldrig gå mod uendelig tid. Det er en uendelig række af stadigt mindre endelige tider, men summen af disse er en endelig tid. Der ligger derfor enten en underliggende påstand om, at tiden er endelig eller at rækken (modsat hvad matematikken giver) skulle give uendelig tid. --Morten Barklund 11. okt 2005 kl. 18:44 (CEST)
- Måske misforstår vi hinanden fordi jeg ikke forstår det matematiske fagsprog og formler i artiklen korrekt, men jeg forsøger alligevel: a) Hvis der var en mindste tidenhed, så ville en sum af uendeligt mange stadigt mindre tidsenheder hurtigt ramme "bunden" á la 8+4+2+1+1+1+1..., hvorved summen i stedet ville gå imod ∞ (korrekt?). b) Zenons argument imod den matematiske løsning, er ikke at rækken vil gå imod uendelig, men at det er umuligt at forestille sig det tidspunkt, hvor Achilleus kommer op på siden af skildpadden. Dvs. at det er umuligt at forestille sig, hvordan 'gående mod t1' kan blive til t1 (selvom man selvfølgelig kan definere sig ud af problemerne). Historisk set ønskede Zenon at bevise at tiden i virkeligheden ikke eksisterede, da den indebar selvmodsigelser. Du efterlyste selv en filosofisk kritik, som jeg måske bare skal skrive ind i artiklen. --Anjoe (Anders) 11. okt 2005 kl. 19:39 (CEST)
- a) så bryder vi jo med princippet i fremstillingen. Nemlig, at hvis der er en mindste tidsenhed, så vil Achilleus jo nå til et sted, hvor, når han skal løbe derhen til, hvor skildpadden er pt., så vil han kun have denne mindste tidsenhed til det – og hvis afstanden er så kort, at han vil komme til at løbe længere, så vil han jo netop løbe længere og netop passere skildpadden i det samme. Og så stopper rækken netop, når den har nået bunden. Og tilsvarende for en mindste længdeenhed. Sådan ser jeg det i hvert fald :)
- b) det er nok nået i stil med dette, som jeg efterlyser – jeg er alt for matematisk/analytisk til at kunne sætte mig ind i det. Jeg ved jo, at han vil indhente og overhale skildpadden :)
- --Morten Barklund 11. okt 2005 kl. 19:52 (CEST)
- Måske misforstår vi hinanden fordi jeg ikke forstår det matematiske fagsprog og formler i artiklen korrekt, men jeg forsøger alligevel: a) Hvis der var en mindste tidenhed, så ville en sum af uendeligt mange stadigt mindre tidsenheder hurtigt ramme "bunden" á la 8+4+2+1+1+1+1..., hvorved summen i stedet ville gå imod ∞ (korrekt?). b) Zenons argument imod den matematiske løsning, er ikke at rækken vil gå imod uendelig, men at det er umuligt at forestille sig det tidspunkt, hvor Achilleus kommer op på siden af skildpadden. Dvs. at det er umuligt at forestille sig, hvordan 'gående mod t1' kan blive til t1 (selvom man selvfølgelig kan definere sig ud af problemerne). Historisk set ønskede Zenon at bevise at tiden i virkeligheden ikke eksisterede, da den indebar selvmodsigelser. Du efterlyste selv en filosofisk kritik, som jeg måske bare skal skrive ind i artiklen. --Anjoe (Anders) 11. okt 2005 kl. 19:39 (CEST)
- Well, vi går imod noget "uendeligt", som er 1 minut og 6⅔ sekunder fremme i tiden. Det er den yderste grænse for, hvor langt Achilleus nogen sinde kan komme - men aldrig opnå. Og det er da en mærkelig grænse at sætte. Nemlig at tiden ikke er uendelig, men at det uendelige er et endeligt tidsrum. Og det er da underordnet om der findes en mindste tidsenhed eller ej – rækken vil aldrig gå mod uendelig tid. Det er en uendelig række af stadigt mindre endelige tider, men summen af disse er en endelig tid. Der ligger derfor enten en underliggende påstand om, at tiden er endelig eller at rækken (modsat hvad matematikken giver) skulle give uendelig tid. --Morten Barklund 11. okt 2005 kl. 18:44 (CEST)
2/2
[rediger kildetekst]Da jeg ikke har haft matematik siden 9. klasse (det hed dengang "4. mellem"), er det mig en gåde, hvorfor det er praktisk at angive tidsforbruget som "62/2". Efter min forståelse er 2/2 = 1, og 6+2/2 = 7, men hvorfor skriver man så ikke bare det?--Sten Porse 9. jun 2006 kl. 11:34 (CEST)