Filosofi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633
Denne artikel omhandler hovedsageligt vestlig, eller europæisk, filosofi med afsæt i det akademiske og videnskabelige.

Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.[1] I den moderne vestlige verden er filosofi således overvejende akademisk fagfilosofi, der er et teoretisk universitetsfag. Det varetager faguddannelse af universitetsfilosoffer og består i det teoretiske studie af generelle problemer omkring især etik, erkendelse, sprog og bevidsthed.[2][3]

Emneområde[redigér | rediger kildetekst]

Afgrænsningen af den akademiske fagfilosofis emneområde er i sig selv et stående fagfilosofisk spørgsmål. Der er dog en del kernediscipliner, der i dag er mere eller mindre centrale for fagfilosofien som universitetsfag[4]:

Disciplinerne er afhængige af hinanden, sådan at f.eks. et metafysisk synspunkt kan have erkendelsesteoretiske konsekvenser og omvendt. Ligeledes kan et sprogfilosofisk synspunkt have metafysiske konsekvenser.

Den akademiske fagfilosofi beskæftiger sig desuden specifikt med alle de andre videnskabelige fagområder, hvori man f.eks. både undersøger de erkendelsesteoretiske og metafysiske problemstillinger for emnet.

Eksempelvis:

Selvforståelse og afgrænsning[redigér | rediger kildetekst]

Moderne vestlig akademisk fagfilosofi er videnskabelig og har strikte krav til argumentation, begrebsdefinition, udredning af forudsætninger og korrekt logik. Den er dermed afgrænset fra andre former for filosofi som især visse antikke vestlige, moderne livsfilosofiske og østlige tilgange, der ofte har fokus på samfundsstrukturer, naturforståelse eller konkret liv frem for begrebslig præcision og altomspændende nærgennemgang af ting i forhold til logiske aksiomer[5][6].

Titlen som fagfilosof er beklageligvis ingen beskyttet titel, hvem som helst - ofte kun med perifer relation til filosofistudiet, dets tradition, filosofihistorie og litteratur - kan opkaste sig til "filosof!". Udskamningen[7] og nedlukningen af Filosofikumtraditionen fra og med 1973 i Danmark, har ikke bedret det.

Opdelinger af underdiscipliner[redigér | rediger kildetekst]

Skellet imellem praktisk filosofi og teoretisk filosofi går tilbage til Aristoteles. De praktiske videnskabers mål er handling, mens de teoretiske videnskabers mål er viden. Trods navnet er den praktiske fagfilosofi dog en lige så intellektuel disciplin som den teoretiske fagfilosofi, idet den praktiske fagfilosofi beskæftiger sig rent teoretisk med handling.

Den teoretiske fagfilosofi tæller underdiscipliner som erkendelsesteori, metafysik og videnskabsfilosofi. Den praktiske fagfilosofi tæller normativ etik, metaetik, anvendt etik, politisk filosofi og æstetik, men også mindre områder af den anvendte filosofi, f.eks. pædagogisk filosofi kan regnes hertil. Nogle discipliner går på tværs af dette skel, det gælder f.eks. filosofisk antropologi og religionsfilosofi.

Fagfilosofiske problemer[redigér | rediger kildetekst]

Der er en lang række klassiske fagfilosofiske problemer:

Teoretisk fagfilosofi:

Praktisk fagfilosofi:

Historisk[redigér | rediger kildetekst]

Igennem historisk er filosofiens emneområdet skrumpet ind. Al tidlig naturvidenskab blev kaldt naturfilosofi, og f.eks. logik hørte ind filosofien, men i dag skelner man imellem filosofisk logik og matematisk logik. Andre emner som f.eks. at bevise gud er bortfaldet.

I dag kan den akademiske fagfilosofi opfattes som både førvidenskab og et generaliststudie, hvorunder der stadig er en tendens til at man putter spirende fagområder, hvis man er i tvivl om, hvor de ellers skulle placeres. Dette har fået nogle fagfilosoffer og videnskabsfolk til at antage, at fagfilosofien udelukkende er et moderfag, der føder alle andre akademiske fag, hvorefter det selv, teoretisk set, skulle ophøre med at eksistere.

Filosofiens historie[redigér | rediger kildetekst]

Se også: Filosofiens historie

Vestlig filosofi regnes almindeligvis for at være startet i Grækenland med de såkaldte førsokratiske tænkere. Den første af disse blev af Aristoteles regnet for at være Thales fra Milet, hvorefter Anaximander, Heraklit, Parmenides og Demokrit fulgte. Filosofi kom i den vestlige udgave oprindeligt fra det græske ord φιλοσοφία, philosophia, der betød “kærlighed til visdom.

Hvor førsokraterne hidtil havde haft fokus på verden udadtil (jf. kosmos, matematik og ontologi), så vendte Sokrates filosofien bort fra dette og rettede den ind imod mennesket selv (jf. etik), for dermed at påbegynde den klassiske æra inden for filosofi.
Sokrates' mest kendte elev, Platon, oprettede dernæst Akademiet, hvorved han rettede filosofien imod ideerne og påbegyndte en lang tradition inden for idealisme.[8]
Aristoteles, der endvidere var Platons elev, talte i højere grad for empirisme og oprettede sit eget akademi, Lykeion.
De tre regnes traditionelt set for at være vestens første store filosoffer.

Senere udviklinger i den græske filosofi var epikuæismen og Stoicismen. Stoicismen dominerede romernes tænkning i århundreder, og har ligeledes haft en stor indflydelse på vestlig tænkning. Menneskerettigheder kan f.eks. spores til dem.

I middelalderen beskæftigede filosofferne sig mest med teologiske spørgsmål, og om at forene arven fra den græske filosofi med kristendommen. Augustin[9] og Thomas Aquinas regnes her for at være de største, middelalderlige filosoffer.

Ved renæssancen gjorde en række filosoffer op med den middelalderlige kristendom samt skolastikken og påbegyndte den moderne filosofi. Disse inkluderer Francis Bacon, Thomas Hobbes, John Locke, René Descartes, Baruch de Spinoza, Gottfried Wilhelm Leibniz, Blaise Pascal, Nicolas Malebranche[10], Christian Wolff[11], Charles-Louis de Secondat Montesquieu, Pierre Bayle, Thomas Reid[12], Adam Smith[13], David Hume, Jean-Jacques Rousseau[14] og Immanuel Kant.[15][16] Selve disciplinen filosofihistorie stammer fra renæssancen.

Kant repræsenterer samtidigt et sammenbrud for metafysikken og den klassiske rationalisme. Efter ham blev filosofien præget af tysk idealisme. Johann Gottlob Fichte, Georg Wilhelm Friedrich Hegel[17], og Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling[18] tog udgangspunkt i Kants filosofi, mens Arthur Schopenhauer var stærkt kritisk overfor Kant.

En anden udvikling i denne periode var naturalismen, repræsenteret af John Stuart Mill[19], Karl Marx[20] og Auguste Comte.

Den største, danske filosof, Søren Kierkegaard, udformede en del af sin filosofi ud fra en kritik af Hegel.[21] Kirkegaard og Friedrich Nietzsche blev endvidere væsentlige inspirationskilder til det tyvende århundredes filosofi, bl.a. for Martin Heidegger[22] og for den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre.[23] Sidst i 1800-tallet grundlagde Edmund Husserl endelig fænomenologien.[24]

Analytisk og kontinental filosofi[redigér | rediger kildetekst]

I dag skelnes ofte imellem analytisk[25] og kontinental filosofi[26][27]. Skellet er imidlertid kunstigt, analytisk filosofi antages dog i højere grad at være logisk og kontekstuafhængig[28][29][30], mens kontinental filosofi er mere historisk orienteret[31][32][33]. Analytisk filosofi interesserer sig ikke så meget for de tyske filosoffer efter Immanuel Kant, f.eks. Hegel, mens kontinental filosofi gør. Måske kan man tale om en helt tredje gruppe af logikere og fagfilosoffer, der bedriver formel fagfilosofi, altså arbejder inden for eksempelvis modallogikkens område. Analytisk filosofi og positivistisk indstillede filosoffer glemmer imidlertid ofte at deres udgangspunkt er kontinentalt: Auguste Comte, Gottlob Frege, Wienerkredsen, Ludwig Wittgenstein og Karl Popper m.fl.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur om vestlig fagfilosofi[redigér | rediger kildetekst]

Oversigtslitteratur på dansk[redigér | rediger kildetekst]

Oversigtslitteratur på engelsk[redigér | rediger kildetekst]

  • Coppleston, Frederick (2003): History of Philosophy 1-9. Bloomsbury
  • Cottingham, John. Western Philosophy: An Anthology. 2nd ed. Malden, MA: Blackwell Pub., 2008. Print. Blackwell Philosophy Anthologies.
  • Dummett, Michael (1993): The Origins of Analytical Philosophy. Cambridge, MA: Harvard University Press
  • Glendinning, Simon (2006). The idea of continental philosophy: a philosophical chronicle. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd
  • Grayling, A. C. (2019): History of Philosophy. Penguin
  • Schrift, Alan D. (2010). The History of Continental Philosophy. Chicago; Illinois: University of Chicago Press Press.
  • Soames, Scott (2003): Philosophical Analysis in the Twentieth Century: Volume 1, The Dawn of Analysis. Princeton: Princeton University Press

Centrale værker på dansk fra antikken og middelalderen[redigér | rediger kildetekst]

Centrale værker på dansk fra nyere tid[redigér | rediger kildetekst]

Centrale værker på dansk fra moderne tid[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=filosofi Den Danske Ordbog. Hentet d. 7 januar 2020.
  2. ^ A.C. Grayling, Philosophy 1: A Guide through the Subject (Oxford University Press, 1998), p. 1: "The aim of philosophical inquiry is to gain insight into questions about knowledge, truth, reason, reality, meaning, mind, and value."
  3. ^ Sellars, Wilfrid (1963). Empiricism and the Philosophy of Mind (PDF). Routledge and Kegan Paul Ltd. pp. 1, 40.
  4. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. august 2018. Hentet 7. august 2018. 
  5. ^ “Livskunsten. Filosofien om at vågne op til livet”. Anders Dræby, Akademisk Forlag, 2018
  6. ^ https://www.revolvy.com/page/Vietnamese-philosophy
  7. ^ David Favrholdt: Filosofi og samfund. Gyldendal, Kbh. 1968.
  8. ^ Platons samlede værker. Forlaget Gyldendal
  9. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 31. januar 2020. Hentet 31. januar 2020. 
  10. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 11. juni 2018. Hentet 28. november 2019. 
  11. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. august 2019. Hentet 28. november 2019. 
  12. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2019. Hentet 28. november 2019. 
  13. ^ Smith, 2013, Nationernes velstand, Information
  14. ^ Rousseau, 2014, Emile, Gyldendal
  15. ^ Kant, 2002, Kritik af den rene fornuft, Det lille Forlag
  16. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 14. november 2019. Hentet 28. november 2019. 
  17. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 30. april 2019. Hentet 28. november 2019. 
  18. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 22. februar 2020. Hentet 28. november 2019. 
  19. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 17. december 2019. Hentet 28. november 2019. 
  20. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 12. maj 2020. Hentet 20. januar 2021. 
  21. ^ [www.sks.dk Søren Kirkegaards Skrifer]
  22. ^ Heidegger (2014), Væren og tid, Philosophia
  23. ^ Sartre, 2014, Eksistentialisme er en humanisme, Hans Reitzels
  24. ^ Edmund Husserl (2019). Fænomenologi. Mindspace
  25. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. januar 2020. Hentet 28. november 2019. 
  26. ^ Poul Lübcke (1982): Vor Tids Filosofi - Engagement og forståelse, Politiken, ISBN 87-567-3540-5
  27. ^ Søren Gosvig Olesen (2021): Filosofien i Frankrig. Forlaget Wunderbuch
  28. ^ Soames, Scott. Philosophical Analysis in the Twentieth Century: Volume 1, The Dawn of Analysis. Princeton: Princeton University Press, 2003.; Hylton, Peter. Russell, Idealism, and the Emergence of Analytic Philosophy. Oxford: Oxford University Press, 1990.
  29. ^ Weitz, Morris, ed. Twentieth Century Philosophy: The Analytic Tradition. New York: Free Press, 1966.
  30. ^ Dummett, Michael. The Origins of Analytical Philosophy. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1993.
  31. ^ Glendinning, Simon (2006). The idea of continental philosophy: a philosophical chronicle. Edinburgh: Edinburgh University Press Ltd
  32. ^ Leiter, Brian; Rosen, Michael, eds. (2007). The Oxford Handbook of Continental Philosophy. Oxford; New York: Oxford University Press.
  33. ^ Schrift, Alan D. (2010). The History of Continental Philosophy. Chicago; Illinois: University of Chicago Press Press.