Dpi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Prikker lavet af en inkjet printer, set tæt på.

DPI betyder dots per inch og beskriver en printer eller trykmaskines opløsning. En printer har ofte en opløsning på 400 eller 600 dpi men fås også med 1200 dpi. Trykmaskiner har ofte en opløsning på 1200 eller 2400 dpi hvilket betyder at maskinen kan afsætte 1200 eller 2400 farvepunkter per tomme.

Da en printer eller en trykmaskine kun har et begrænset antal farver at trykke med – ofte cyan, magenta, gul og sort CMYK – skal der bruges mere end en dots for at gengive forskellige nuancer af hver farve. Derfor opdeles trykfladen i et antal rastepunkter der hver består af et antal dots f.eks. 10 gange 10 dots. Hvert rastepunkt gengiver én nuance af farven. Så når der skal gengives f.eks. 10% sort afsætter trykmaskinen 10 100% sorte farveklatter – dots – i rastepunktet og lader resten af rastepunktet ufarvet. Da rastepunktet er meget lille blander det menneskelige øje det farvede område sammen med det ufarvede og ser farvenuancen som 10% sort.

Antallet af rastepunkter beskrives som lpi (linjer per inch) eller lpc(linjer per cm).

Dpi bliver ofte fejlagtigt brugt om billedsopløsning. Et billeds opløsning angives korrekt som ppi

Som en tommelfingeregel kan man dele en printer eller trykmaskines opløsning med 4 for at få den maksimale billedopløsning printeren eller trykmaskine kan gengive. En printer med en opløsning på 600 dpi vil således kunne printe et billed i en kvalitet der svarer til 150 ppi.