Dvůr Králové nad Labem
| Dvůr Králové nad Labem | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
 | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
 Tjekkiet | ||||
| Borgmester |
Jan Jarolím[1]  | ||||
| Postnr. |
544 01, 544 04 | ||||
| Nummerpladebogstav(er) |
TU | ||||
| Demografi | |||||
| Indbyggere |
15.348 (2023) | ||||
| - Areal | 35,8 km² | ||||
| - Befolkningstæthed | 428 pr. km² | ||||
| Andet | |||||
| Højde m.o.h. |
300 m | ||||
| Hjemmeside | www.mudk.cz | ||||
Dvůr Králové nad Labem (tjekkisk udtale: [ˈdvuːr ˈkraːlovɛː ˈnad labɛm], tysk: Königinhof an der Elbe) er en by i distriktet Trutnov i regionen Hradec Králové i Tjekkiet. Den har omkring 15.000 indbyggere. Den ligger i Elben-floddalen. Dvůr Králové nad Labem er kendt for Safariparken Dvůr Králové, en af de største zoologiske haver i landet. Den historiske bymidte er velbevaret og er beskyttet ved lov som et kulturmonument.
Inddeling[redigér | rediger kildetekst]
 |
Landsbyerne Lipnice, Verdek, Zboží, Žireč og Žirecká Podstráň er administrative dele af Dvůr Králové nad Labem.
Etymologi[redigér | rediger kildetekst]
Byens navn betyder "Dronningens hof ved Elben". Det refererer til dets historie, da det var ejet af bøhmiske dronninger, og geografisk placering. Det hed oprindeligt Dvůr; navnet optrådte som Curia på latin i 1270, som Hof på tysk i 1318 og derefter som Dwuor på gammeltjekkisk i 1421.[2]
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Dvůr Králové nad Labem ligger omkring 16 km sydvest for Trutnov og 24 km nord for Hradec Králové. Det ligger hovedsageligt i den østlige spids af Jičín-højlandet; den nordlige del af det kommunale område strækker sig ind i forbjergene til Krkonose/Karkonosze-bjergene. Det højeste punkt er bakken Záleský vrch på 459 meter over havets overflade. Byen ligger på begge bredder af floden Elben.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
Den tidligste skriftlige omtale af Dvůr Králové nad Labem, er fra 1270. En bebyggelse med en lille kirke blev grundlagt som vagtsted på en militærsti til Schlesien sandsynligvis i anden halvdel af 1100-tallet. Bebyggelsen blev udvidet med kolonisering af hovedsageligt tyskere. Det er uvist, hvornår det blev ophøjet til by og blev kongens ejendom.[2]
I det 14. århundrede blev byen befæstet. I 1392 underskrev kong Wenceslaus 4. byen til sin kone, dronning Sophia af Bayern. Siden da var det en <i>medgiftsby</i> og kaldt Dvůr Králové. I 1421 overgav byen sig uden kamp til den moderate fløj af hussitterne. I 1436 blev det igen en medgiftsby, der blev administreret af dronning Barbara af Cilli.[2]
Under Trediveårskrigen blev Dvůr Králové gentagne gange plyndret og beskadiget og oplevede tilbagegang. Det var også præget af den østrigske arvefølgekrig, syvårskrigen og østrigsk-preussiske krig. Byen kom sig dog takket være tekstilhåndværk (vævning og farvning) og blev et regionalt centrum for handel og håndværk. Industrien udviklede sig yderligere efter at jernbanen blev bygget i 1858, vejnettet blev forbedret, og Elben blev sejlbar. I 1880'erne blev de første tekstilfabrikker etableret.[2]
Indtil 1918 var byen en del af Østrig-Ungarn, leder af Königshof an der Elbe – Dvůr Králové nad Labem- distriktet, en af de 94 Bezirkshauptmannschaften i Bøhmen.[3]
Efter Anden Verdenskrig blev de tyske indbyggere fordrevet.[2]
Manuskript-affæren[redigér | rediger kildetekst]
Den 16. september 1817 opdagede den tjekkiske filolog Václav Hanka angiveligt et manuskript, der så ud til at være fra det 13. århundrede, i tårnet på en lokal kirke. Manuskriptet til Dvůr Kralové, sandsynligvis i virkeligheden skabt af Hanka, havde til formål at hjælpe tjekkiske patrioter i kampen mod tysk kultur. Selvom det har vist sig at være en forfalskning, blev det en vigtig del af landets historie.[2]
Økonomi[redigér | rediger kildetekst]
Den største arbejdsgiver med base i Dvůr Králové nad Labem er Juta a/s Virksomheden blev grundlagt her i 1946 som jute- og hampforarbejdningsvirksomhed og fulgte op på traditionen for tekstilindustrien. I dag fokuserer det på tekniske stoffer og syntetiske produkter.[4]
Seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]
Byen er kendt for Safari Park Dvůr Králové med sit afrikanske safari-tema. Her er over 2.300 dyr af 500 arter af hovedsageligt afrikanske hovdyr.
Bemærkelsesværdig er kirken Saint John the Baptist, som er et nationalt monument. Den blev bygget i gotisk stil på stedet for den oprindelige romanske kirke. Tårnet blev tilføjet i 1644 og dets nuværende udseende er fra rekonstruktionerne i 1890'erne. [5]
Den historiske bykerne er dannet af TG Masaryka-pladsen. Dets vigtigste vartegn er det gamle rådhus fra renæssancen. Det blev bygget i 1833, efter at den oprindelige bygning fra 1572 brændte ned i 1790. Det har arkader og dekorativ facade. Andre seværdigheder på pladsen omfatter sparekasse i jugendstil fra 1909-1910, barok marian-søjle fra 1754 og et springvand fra 1857.[6]
I bydelen af Žireč er der en gammel bolig for jesuitterne.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ a b c d e f "History of the town". Town Information Centre Dvůr Králové nad Labem. Hentet 22. september 2021.
- ^ Die postalischen Abstempelungen auf den österreichischen Postwertzeichen-Ausgaben 1867, 1883 und 1890, Wilhelm Klein, 1967
- ^ "O společnosti" (tjekkisk). JUTA a. s. Hentet 2021-09-22.
- ^ "Church of St. John the Baptist". Town Information Centre Dvůr Králové nad Labem. Hentet 22. september 2021.
- ^ "Town Circuit". Town Information Centre Dvůr Králové nad Labem. Hentet 22. september 2021.