Spring til indhold

EU-Blomsten

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

EU-Blomsten eller EU's miljømærke er en frivilligt miljømærkeordning, som i 1992 blev oprettet af Europa-Kommissionen.

Logoet inkluderer en grøn blomst med et hældende grønt "ϵ" (epsilon) som blomstens midte omgivet af 12 blå stjerner og en grøn stilk.

Implementeringen

[redigér | rediger kildetekst]

Indarbejdelsen af EU's miljømærke foregår gennem Regulation (EC) No 66/2010 of the European Parliament and of the Council.[1] Det administreres af Europa-Kommissionen og de ansvarshavende nationale organer.

EU-Blomsten er en del af den bredere EU handlingsplan for bæredygtigt forbrug og produktion[2] og bæredygtig erhvervspolitik indført af Europa-Kommissionen 16. juli 2008,[3]

EU's miljømærke lever op til ISO 14020 Type 1 kriterierne for miljømærker. EU-miljømærke-kriterierne udvikles og gennemgås i samarbejde med eksperter, producenter, forbrugerorganisationer og miljøorganisationer. EU's miljømærke kriterier blev formuleret af mere end 30 non-food og non-medical produktgrupper som gennemgås hvert 3-4 år.[4] Mærkeanordningerne og licenserne administreres af nationale organer.

EU-Blomstens markedsposistion

[redigér | rediger kildetekst]

I marts 2015 var der 44.051 produkter med EU's miljømærke. Landene med flest EU-miljømærkelicenser var Frankrig (28 %), Italien (17 %) og Tyskland (11 %). [5] EU's miljømærke har en stærk position i de fleste af de europæiske lande. Andre miljømærker kan overlappe med EU's fx er Svanemærket mere populært i de nordiske lande.[6]

I 2013 viste en undersøgelse, at Danmark var det land i Europa, hvor flest kendte EU-Blomsten, 35 % i alt genkendte det og 17 % kendte dets betydning.[7]

  1. ^ "Regulation (EC) No 66/2010". Eur-Lex. Arkiveret fra originalen 15. september 2015. Hentet 6. oktober 2015.
  2. ^ "Sustainable Development - Environment". European Commission. Arkiveret fra originalen 19. december 2019. Hentet 6. oktober 2015.
  3. ^ "COM(2008) 397". Eur-Lex. Arkiveret fra originalen 20. marts 2014. Hentet 6. oktober 2015.
  4. ^ "Product groups and criteria". European Commission. Arkiveret fra originalen 27. september 2015. Hentet 6. oktober 2015.
  5. ^ "EU Ecolabel facts and figures". EU Commission. Arkiveret fra originalen 11. maj 2015. Hentet 7. juni 2015.
  6. ^ Nordic Council of Ministers (2012). The Nordic Ecolabel 2015: Synergies With Other Information Systems. s. 124. ISBN 9789289323871.
  7. ^ The Potential for Green Textile Sourcing from Tirupur: On the Path to More Sustainable Global Textile Chains. Nordic Council of Ministers, 2013. s. 28. ISBN 9789289325592.
[redigér | rediger kildetekst]