Jarl (titel)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Earl)
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler en adelig titel. Opslagsordet har også en anden betydning, se Jarl.
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm.
Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard.

En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.[1] Kun hos Orknø-jarlerne var titlen arvelig. Fra 1308 var titlen forbeholdt kongens sønner og Orknø-jarlen.[2]

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

I Harald Hårfagers saga står, at kong Harald satte en jarl i hvert fylke, som skulle afgøre lov og landsret og indkræve retsafgifter og jordleje, og jarlen skulle have en tredjedel af skatter og afgifter til underhold og dækning af omkostninger. Hver jarl skulle have fire eller flere herser under sig, og hver af disse skulle modtage 20 mark i landindtægt. Hver jarl skulle til kongens hær stille 60 krigere, og herserne hver 20 mand. Kong Harald havde øget afgifter og skatter så meget, at hans jarler fik mere magt, end kongerne havde haft før.[3]

I perioder havde jarlen den øverste magt, fx Håkon jarl i Norge i og Birger jarl i Sverige, eller jarlen var kongens stedfortræder som Ulf jarl i Danmark. I Island kendes jarler i 1200-tallet.[4]

Titlen forsvandt fra Norden i 1200-tallet, men er formodentlig forløberen for hertugtitlen. Den sidste jarl af Sønderjylland, Knud Lavard, blev den første danske hertug. Han lagde grundstenen til hertugdømmet Slesvig.

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Ordet "jarl" kan have sin oprindelse i erilaR , kendt fra en del runeindskrifter fra 500-tallet, og kun kendt i 1. person ental (ek erilaR = "jeg erilen"), tolket som den, der ristede indskriften, og det har været nærliggende at tænke sig, at erilaR havde den oprindelige betydning "runemester", "runekyndig".[5]

Rosselandstenen fra NorheimsundVestlandet stammer fra folkevandringstiden og har en runeindskrift: ekwagigaRirilaRagilamudon. Første ord, ek, betød "jeg". Det næste, wagigaR, er runemesterens navn. Så følger irilaR, sprogligt forbundet med "jarl" og folkenavnet heruler. Det sidste ordet, agilamudon, er et kvindenavn i ejeform. Indskriften lyder derfor: "Jeg WagigaR [er] Agilamundos eril/runemester/jarl."[6]

Ordet erilaR findes indridset forskellige steder i Norden:

Noter[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]