Genitiv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grammatik
Ordklasser:
Køn:
Kasus:
Bøjningsformer i måde og tid:

Genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus, = ejefald.

Genitiv bruges ofte til at betegne ejerforhold i bred forstand. F.eks. mandens hat, hundens hale. Men i udgangspunktet er genitiv blot en kasus, der knytter to substantiver (evt. et substantiv og et adjektiv) sammen uden en bestemt betydning. Genitiv kan desuden i en del sprog, f.eks. tysk, latin og græsk, også bruges efter visse verber og visse præpositioner – det sidste har vi rester af på dansk efter præpositionen til: til lands, til fods, til vands.

I den latinske skolegrammatik har man identificeret disse former for genitiv:

  • genetivus possesivus (ejergenitiv): mandens hat
  • genetivus qualitatis (egenskabsgenitiv): "en første klasses forestilling"
  • genetivus partitivus (delens genitiv): husets nederste etage
  • genetivus subjectivus (subjektiv genitiv): Folketingets beslutning (svarer til subjekt) for det tilsvarende verbum)
  • genetivus objectivus (objektiv genitiv): Cæsars drab = drabet på Cæsar (svarer til objekt) for det tilsvarende verbum)
  • genetivus explicativus / definitivus (forklaringsgenitiv): en tre kilometers rejse =en rejse på tre kilometer
  • genetivus auctoris ("forfattergenitiv"): denne bogs forfatter = forfatteren til denne bog

Possessive pronominer (ejestedord) bøjet i genitiv:

  • 1. person, ental — min, mit, mine
  • 2. person, ental — din, dit, dine, Deres
  • 3. person, ental — hans, hendes, dens, dets, sin, sit, sine
  • 1. person, flertal — vores, vor, vort, vore
  • 2. person, flertal — jeres, Deres
  • 3. person, flertal — deres

Se også[redigér | redigér wikikode]