Eduard Hölder

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Eduard Hölder
Født 1847Rediger på Wikidata
StuttgartRediger på Wikidata
Død 1911Rediger på Wikidata
Baden-BadenRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Universitetslærer, juristRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Leipzig Universitet, Greifswald Universitet, Universität ZürichRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Eduard Otto Hölder (født 27. november 1847 i Stuttgart, død 14. april 1911 i Baden-Baden) var en tysk retslærd.

Hölder blev Dr. jur. 1871, ekstraordinær professor i Zürich 1872, ordinær professor der 1873, i Greifswald 1874, i Erlangen 1880, i Leipzig som Windscheids efterfølger 1893.

Hölder var elev af Brinz, en skarp og klar tænker, logisk og dialektisk. Med forkærlighed bevægede han sig, som Strohal siger, i "abstraktionens stejle højder", med sand spekulativ glæde stadig syslende med retsvidenskabens vanskeligste "almindelige" problemer, juridiske personer, objektiv og subjektiv ret, korreale skyldforhold og lignende.

Bibliografi (udvalg)[redigér | redigér wikikode]

  • Die Theorie der Zeitberechnung nach römischen Recht (1873)
  • Die römische Ehe (1874)
  • Institutionen des römischen Rechts (1877, 3. opl. 1893)
  • Beiträge zur Geschichte des römischen Erbrechts (1881)
  • Savigny und Feuerbach, die Koryphäen der deutschen Rechtswissenschaft (1881)
  • Das Wesen der Correalobligation (1886)
  • Pandekten, Allgemeine Lehren (1886—91)
  • C. G. v. Waechter (1898)
  • Natürliche und juristische Personen (1905)
  • Über das Privatrecht als Objekt gerichtlicher Geltendmachung (1909)
  • Der Inhalt der Willenserklärung (1911).

Kilder[redigér | redigér wikikode]