Eiler Hagerup (amtmand)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eiler Hagerup

Eiler Hagerup (26. december 1736 i Trondhjem19. maj 1795) var en dansk-norsk embedsmand. Han evar den yngste søn af biskop Eiler Hagerup den ældre og en del af den dansk-Norske Hagerup-slægt.

Han blev student i 1753 og bestod den teologiske eksamen i 1757. Han studerede efterfølge forskellige fag og bestod jurist eksamenen i 1762. Efterfølgende påbegyndt han en længere rejse i Sverige, tog i 1763 til Tyskland og efterfølgende til Frankrig i 1764. Han vendte hjem til Danmark i 1765, hvor han i 1767 skrev et vellidt skrift om kærlighed til fædrelandet. Skriftet synes at have medvirket til at han blev amtmand i Finnmark.

Han vedte hjem til København i 1771 og udnævnt til 4. Kommitteret i det nyoprettede norske Kammer under Finanskollegiet. Da Finanskollegiet blev ophævet efter Johann Friedrich Struensees fald, blev han i 1773 3. Kommitteret i det netop genoprettede Generaltoldkammeret.

Eiler Hagerup blev udnævnt til justitsråd i 1774 og i 1779, Etatsråd. I 1790 blev han deputeret sammesteds. Han var medlem af Landhusholdningsselskabet og fra 1769 også af Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab. Fra 1786 sag han i teaterdirektionen, hvor han dog ikke synes at have spillet nogen synderlig fremtrædende rolle

Efter at han vendte hjem fra Finmarken skrev han to afhandlinger; en om fiskerierne og en om en Købstads anlæggelse i Nordlandene.

Kilder[redigér | redigér wikikode]