Ejendomsforbehold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Ejendomsforbehold er et retsinstitut, der giver en sælger, der sælger på kredit, mulighed for at skaffe sig sikkerhed for købesummens betaling. Ejendomsforbehold er trods navnet ikke en betignet ejendomsret, men en særegen form for panteret, hvorfor køberen ikke kan pantsætte aktivet på samme måde, som hvis han havde den ubetingede ejendomsret.

Sælgeren forbeholder sig ejendomsretten til det solgte, og kan med fogedrettens hjælp tage tingen tilbage, hvis køberen ikke overholder sine forpligtelser efter kontrakten. Typisk vil det være, når køberen ikke betaler afdrag på kreditten, men det kan også være, hvis køberen ellers (væsentligt) misligholder aftalen, fx en aftalt pligt til at holde aktivet forsikret.


Kreditsælgeren kan ikke forlange andet end det solgte, og når det er taget tilbage, består der ikke længere noget retsforhold mellem køber og sælger. Sælger kan som altovervejende hovedregel ikke kræve den resterende del af købesummen betalt.

Selvom tingen er faldet i værdi kan sælger ikke ved tilbagetagelsen forlange erstatning for værdiforringelsen. Køberen kan kun blive erstatningsansvarlig for skader på det solgte, såfremt disse skader er påført forsætligt eller groft uagtsomt.

Forhandlergrundsætningen kan fortrænge et gyldigt taget ejendomsforbehold, og det kan regler om trangsbeneficiet (retten til et beskedent hjem) også..

Forudsætninger for ejendomsforbehold i forbrugerkøb[redigér | redigér wikikode]

  • Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelse af tingen til forbrugeren
  • Det samlede beløb der skal betales skal overstige 2.000 kr.
  • Kreditkøbet skal ikke være sket i henhold til en aftale om kredit med variabelt lånebeløb, og
  • Sælgeren ved overgivelse af det solgte skal have fået udbetalt mindst 20 % af kontantprisen.