Tinglysning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Tinglysningsrettens bygning i det nordlige Hobro

Tinglysning er domstolenes kundgørelse af vigtige privatretlige kendsgerninger. Oftest anvendt på fast ejendom (men anvendes fx også til at kundgøre umyndiggørelser og ægtepagter), i det der knyttes forskellige virkninger mellem parterne og tredjemand, når der tinglyses.

Danmark[redigér | redigér wikikode]

Reglerne om tinglysning findes i tinglysningsloven, og varetages af Tinglysningsretten, der har hjemsted i Hobro. Tinglysningsretten deler deres data op i Tingbogen, Bilbogen, Andelsboligbogen og Personbogen. Fra websiden www.tinglysning.dk er det muligt at finde information om tinglysninger. I Tingbogen kan blandt andet ses adkomster, hæftelser, servitutter og ejendomsvurdering.

Der svares en afgift til staten for tinglysningen. Dette kaldes en tinglysningsafgift.

Historie i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Tinglysning var oprindeligt offentliggørelse på tinge af ikke blot vigtige privatretlige handler men tillige love. I Danske Lov var der således bestemmelse om tinglysning af love indtil Lovtidendeloven i 1870. Det var ikke normalt at skriftlige dokumenter blev fremlagt ved tinglysning helt op til slutningen af middelalderen. I 1500-tallet blev det dog almindeligt at fremlægge dokumenter ligesom det blev påbudt at føre protokol for tinglysningen.[1]

Registrering af skibsskøder og skibspantebreve blev påbudt ved reces den 27. februar 1643, men blev ophævet den 1. april 1852, da man oprettede det særlige skibsregister.[1]

Digitalisering[redigér | redigér wikikode]

Under justitsminister Lene Espersen blev der i 2003 taget initiativ til en digitalisering af den danske tinglysning.[2] Hun fremsatte den tilhørende lov i 2006.[3] Det digitale system ville blive det første af sin art i verden. Tinglysningen skulle varetages elektronisk af 120 ansatte fra et nyopført hovedsæde i Hobro. Et fungerende digitaliseret system ville ifølge Domstolsstyrelsen spare den danske stat for 100 mio. kr. Ydermere ville realkreditinstitutter, advokater og banker også spare 200-300 mio. kr. It-firmaet CSC skulle levere systemet i foråret[4] 2008 men blev forsinket, da centrale højt kvalificerede medarbejdere blev headhuntet af andre firmaer. Efterfølgende måtte Tinglysningen genansætte tidligere ansatte, der allerede var sparet væk. Det betød en ekstraudgift på 44 mio. kr.[5] Da systemet endelig blev lanceret den 8. september 2009, var Lene Espersen ikke længere justitsminister, men havde overladt posten til Brian Mikkelsen.

Mindre end en måned efter ibrugtagningen kom det frem i medierne, at tinglysningssystemet havde alvorlige flaskehalse. Problemerne skyldtes især, at brugerene ikke anvendte digital signatur, hvilket betød at skøderne skulle behandles manuelt, — et problem der kom fuldstændig bag på tinglysningen.[6] På grund af forsinkelser i behandlingen måtte låntagere optage mellemfinansieringslån med dyre renter.[7]

Lancerering skete på trods af alvorlige advarsler fra den samlede finanssektor til departementchefen for Justitsministeriet Michael Lunn og til departementschefen for økonomi- og erhvervsministeriet, hvor Lene Espersen da var minister. Den 4. marts 2010 var den nye justitsminister Lars Barfoed i samråd, hvor der fremgik, at ejendomsmæglere og advokater ikke havde testet systemet.[8] Skiftet mellem den gamle og det nye digitale tinglysningssystem skete ved "Big Bang" altså ved et totalt skift mellem de to system og ikke en gradvis ibrugtagning. Denne metode blev kritiseret af flere kommentatorer, blandt andet Dorte Toft.[9]

I sommeren 2009 bad Statsrevisorerne om en undersøgelse fra Rigsrevisionen af digitaliseringsprojektet. Et notat fra november angiver af projektets forventede udgifter på 460 millioner kroner blev overskredet med 193,4 millioner kroner til 653,4 millioner kroner.[10] Den 17. august 2010 afgav statrevisorene beretning til Folketinget hvor det lød:[11]

"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at den organisatoriske forberedelse af tinglysningsprojektet har været utilstrækkelig, og at projektstyringen og økonomistyringen ikke har været tilfredsstillende. Tinglysningsprojektet har været præget af, at Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har undervurderet projektets risici og kompleksitet."

Men også

"Statsrevisorerne konstaterer, at Domstolsstyrelsen har gennemført en række forbedringer, så den digitale tingbog i dag i al væsentlighed fungerer efter hensigten."

I sommeren 2010 var målet på 10 dage for de fleste tilfælde nået for en tinglysning af et husskøde. I januar 2010 havde den været 100 dage.[12] Henrik Hvid Jensen der rådgav Domstolstyrelsen havde i maj 2009 skrevet "en tinglysning reduceres fra i gennemsnit 5 dage (op til 3 uger i spidsbelastninger) til få sekunder."[13]

En erstatning for de folk der blev ramt af forsinket tinglysning er i tale.[14] Som eksempel på et rentetab mistede en familie fra Brøndby 23.000 kroner.[15]

Hvor opslag tidligere har været gratis koster et opslag i den digitale tinglysning nu mellem 30 og 120 kroner. Dette gebyr kan betyde en indtægt på flere hundrede millioner kroner til statskassen, da der er flere millioner opslag om året.[16]

I forbindelse med den nye offentlighedslov, bliver det pr. 1. juli 2013 igen gratis at hente tinglysningen via nettet.[17]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Henvisning[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Paul G. Ørberg, "Tinglysning" i Dansk kulturhistorisk Opslagsværk. Dansk Historisk Fællesforening. 1991. ISBN 87-7423-08-6. 
  2. ^ Ritzau (14. august 2003). Papirløs tinglysning i fremtiden. BT.dk. Hentet 11. august 2010. 
  3. ^ L 199 Forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love. Folketinget. 31. marts 2006. Hentet 11. august 2010. 
  4. ^ Rigsrevisionen skriver marts, Bo Jørgensen april.
  5. ^ Bo Jørgensen (21 november 2008). Tinglysning ramt af it-fadæse. epn.dk. 
  6. ^ Rasmus Karkov (2. oktober 2009). Den digitale tinglysning er Danmarks nye IT-skandale. ComON. 
  7. ^ Rasmus Karkov (2. december, 2009). Rigsrevisionen vil kulegrave tinglysning. CRN. Hentet 21. august 2010. 
  8. ^ Rasmus Karkov (11. april 2010). Skandalen der koster borgerne milliarder. Information. 
  9. ^ Dorte Toft (22. december 2009). Tinglysning: En gyser, der krænker retsfølelsen. Kommunikationsforum. 
  10. ^ Henrik Otbo (november 2009). Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning. Rigsrevisionen. 
  11. ^ Statsrevisorernes bemærkning til beretning om det digitale tinglysningsprojekt. Rigsrevisionen. 17. august 2010. Hentet 17. august 2010. 
  12. ^ Filip Schwartz Kirkegaard (2. juni, 2010). Køen til tinglysningen er omsider væk. ComON. 
  13. ^ Henrik Hvid Jensen (26. maj 2009). Elektronisk tinglysning - Et af de mest perspektivrige offentlige digitaliseringsprojekter. Version2. 
  14. ^ Kasper Villum Jensen (21. april 2010). Hurtig erstatning til Tinglysnings-ofre skudt ned. ComON. 
  15. ^ Christina Ehrenskjöld (28. januar 2010). Tabte 23.000 på digital tinglysning. Ekstra Bladet. 
  16. ^ Mogens Rubinstein (25. januar 2010). Staten scorer millioner på tinglysningen. dr.dk. 
  17. ^ "Nu bliver det gratis at søge i tinglysningssystemet". Justitsministeriet . Hentet 2013-06-16. 
JuraStub
Denne juraartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.