Elektrisk guitar

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fender Stratocaster, en populær elektrisk guitar

En elektrisk guitar er en guitar der imodsætning til en akustisk guitar ikke selv frembringer lyden. Vibrationerne fra strengene bliver opfanget af pick-up's, og sendes gennem en forstærker for at frembringe lyden. El-guitaren bliver ofte bragt i sammenhæng med rock, heraf udtrykket rock-guitar.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Den elektriske guitar blev opfundet af Adolf Rickenbacker i samarbejde med George Beauchamp og Paul Berth i 1931. Humbucker-pick-uppen blev opfundet af Seth Lover fra Gibson.[1] Mange betegner dog Les Paul som den egentlige opfinder af den elektriske guitar, da hans udgave var en mere gennemarbejdet og bedre guitar i forhold til tidligere udgaver. Hans idé var oprindeligt at sætte noget af mekanismen fra en pladespiller til guitaren, og derefter sætte den til en forstærker.

Den første el-guitar blev taget i brug af Charlie Christian, som spillede for Benny Goodman. Han koblede i 1939 en mikrofon til guitaren og lod lyden komme ud igennem en forstærker. Det første hit med den elektriske guitar er country-westernnummeret "Guitar Boogie" (1945) af Arthur Smith (med øgenavnet "Fingers"). I Danmark indspillede Kai Ewans i august 1937 en elektrisk guitar på nummeret "On the silver sands of Waikiki" Tono X 5036 matr. 606.

Konstruktion[redigér | redigér wikikode]

Elektriske guitarer fremstilles også i varianter bestående af en både 6- og en 12-strenget guitar (såkaldt "double neck guitar").

En elektrisk guitar består af en guitarkrop, et gribebræt og på enden af gribebrættet sidder et antal fingerskruer man bruger til at stemme guitaren. En elektrisk guitar har 6, 7, 8 eller 12 strenge. Det træ guitaren består af har en indflydelse på hvordan lyden bliver, men det er hovedsagligt kvaliteten af pick-up'erne, der er bestemmende. Pick-up'erne opfanger vibrationerne fra strengene og sender dem ud af udgangen, der kan tilsluttes en forstærker og/eller effekter.

Effekter[redigér | redigér wikikode]

Med en elektrisk guitar er det muligt at tilslutte nogle effekt-processorer, typisk i form af pedaler. Pedalerne sættes mellem guitaren og forstærkeren, hvorefter man kan aktivere dem med foden. Der findes et utal af effekter heriblandt:

I genrer som Rock og især i undergenren Heavy Metal bruges der ofte distortion eller overdrive-effekter.

Pick-Ups[redigér | redigér wikikode]

Detalje fra en Gibson Les Paul med saddel og pick-up).

En pick-up er som nævnt den enhed, der opfanger vibrationerne fra strengene og sender dem ud til forstærkeren. Normalt sidder der 2 eller 3 pick-up'er på en elektrisk guitar. Det er som regel muligt at vælge hvilke af pick-up'erne, der skal optage lyd, og ved at vælge hvilken af dem, der anvendes, kan man skabe en lysere eller mørkere lyd. Der findes grundlæggende tre typer pickup'er:

  • Singlecoil
  • Doublecoil (eller humbucker)
  • Piezo-pickup

Singlecoil-pickup'en er den simpleste pickup, og består blot af et antal spoler med jernkerne, som vha. induktion opfanger lyden fra strengene. Doublecoil-pickupen er mere kompliceret, men den har fået navnet humbucker på grund af dens støjdæmpende egenskaber. Piezopickup'en virker ved at der sidder et meget lille piezokrystal og opfanger vibrationerne i kroppen. De fleste pick-up's er passive, men der findes også aktive pick-up's som bruger batteri typisk placeret inde i guitaren. Aktive pick-up's larmer ikke som passive pick-up's gør, da de ikke behøver jordforbindelse og der kan ikke forkomme magnetisk støj.

Fabrikanter[redigér | redigér wikikode]

Herunder er de mest udbredte fabrikanter af elektriske guitarer.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Jimi Hendrix i 1967

Den elektriske guitar var fra starten af en revolution, da den åbnede et væld af muligheder for guitaristen i forhold til den konventionelle guitar. Mange musikgenrer tog hurtigt den elektriske guitar til sig, og den blev en vigtig del af musikken. Op gennem 60'erne og 70'erne brugte bl.a. Jimi Hendrix, Jimmy Page, David Gilmour og mange andre den elektriske guitar til at skabe deres egen helt specielle lyd.

Guitarsoloen hænger for mange tæt sammen med den elektriske guitar, og mange teknikker til netop guitarsoloer er opfundet specifikt til den elektriske guitar. Eksempelvis er teknikker som hammer-on, pull-off, slide mfl. ofte brugt i guitarsoloer.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: